Category

Migræne

Her finder du magnesium i kosten

By Migræne No Comments

Hej!

I mit sidste nyhedsbrev kunne du læse om, hvilken funktion magnesium har i kroppen og hvorfor det i nogle tilfælde kan forebygge migræne.

Jeg ridser lige kort op her:

Magnesium har blandt andet en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at minske aktivitet i blodkarrenes vægge. Tilstrækkelige mængder af magnesium i blodet, virker altså muskelafslappende. Magnesium modvirker på den måde blodkarrenes sammentrækning. De trækker sig derfor ikke sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin i kosten eller andre triggere, hvor karsammentrækning spiller en rolle. Du kan læse det sidste nyhedsbrev i sin fulde længde her.

Magnesium i kosten

Det anbefalede daglige indtag er 280 mg magnesium for kvinder og 350 mg for mænd. For mennesker med migræne har det vist sig, at doser på op til 600 mg magnesium om dagen kan forebygge migræne. Det er altså en del mere, end de anbefalede daglige mængder. Magnesium findes i en række fødevarer som f.eks. mandler, pinjekerner, havregryn, kikærter, bulgur, sesamfrø, avocado, brune ris, hvide bønner, grahamsmel og i grønne bladgrøntsager som f.eks. salat, spinat og broccoli. I tabellen ser du nogle eksempler på, hvor mange mg magnesium der er i 100 g af fødevaren.

   
Fødevare Magnesium i mg/100 g
Mandler 265
Pinjekerner 251
Sesamfrø 315
Kikærter 160
Bulgur 116
Brune ris 119
Avocado 25
Grahamsmel 103
Hvide bønner 184

Magnesiumindholdet i forskellige fødevarer. Kilde www.foodcomp.dk 

Mandler og magnesium

Mandler er en af de fødevarer, der indeholder magnesium. 100 g mandler indeholder 265 mg magnesium. Det betyder, at du kan få dine 600 mg magnesium ved at spise 230 g mandler hver dag. Der er masser af gode sundhedsmæssige egenskaber ved mandler. Blandt andet indeholder de den sunde type fedt. Dog er de temmelig rige på kalorier. Der er 587 kalorier i 100 g mandler og spiser du 230 g om dagen, bliver det til 1350 kalorier om dagen. Det er altså en del i forhold til, at en kvinde har behov for omkring 2000 kalorier per dag afhængig af aktivitetsnievau. Du kan godt vælge at spise fødevarer rige på magnesium for at dække dit behov, det er helt fint, men det kan være lettere at tage et tilskud magnesium. Normalt er jeg ikke fortaler for, at du skal have dine vitaminer og mineraler via kosttilskud. Vitaminer og mineraler findes naturligt i kosten og spiser du varieret, vil du derfor også være dækket ind i de fleste tilfælde.

Når du vil forebygge din migræne, kræver det, at du får dine 600 mg magnesium dagligt. Du kan med fordel tage det inden sengetid, da magnesium også virker muskelafslappende. Den eneste bivirkning ved magnesium er, at det kan give lind mave. Det kan du komme udenom ved at trappe dosis op over nogle uger eller tage det som depot. Mablet som kan købes på apoteket, skulle være god her. Du kan også have glæde af magnesium, hvis du har uro i benene eller muskelspændinger.

Vær opmærksom på, at mandler kan give allergi, og allergi kan give migræne. Vælg en anden magnesiumkilde i kosten, eller tag magnesium som tilskud.

 

 

 

 

 

 

Kan magnesium (Mg) forebygge migræne og hvorfor?

By Migræne No Comments

I dag får du et af mine nyhedsbreve på bloggen. Udvalgte nyhedsbreve kommer op her. Vil du også modtage mit nyhedsbrev? Når du går ind på hjemmesiden her, kommer der efter ca. 30 sekunder en popup. Her skriver du dit navn og din mailadresse, så er du tilmeldt. Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Du har sikkert hørt, at magnesium kan forebygge migræne. Måske tager du allerede et magnesiumtilskud og det hjælper dig til færre migræneanfald? Eller du har prøvet at tage magnesium i en længere periode uden effekt?

Hvad er magnesiums funktion i kroppen? Kan magnesium forebygge migræne og hvorfor?

Magnesiums funktion i kroppen

Magnesium har flere vigtige funktioner i kroppen. Det findes som magnesium-ioner i blodet og i store mængder i knoglerne. I musklerne har Mg en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler sammen med calcium. Musklerne i arteriernes vægge er glatte muskler, dvs. det er muskler vi ikke kan kontrollere aktivt. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at reducere muskelaktiviteten i blodkarrenes vægge. Når vi har tilstrækkkelige mængder af magnesium i blodet, slapper de glatte muskler lidt af. De vil derfor ikke trække sig sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin. Derfor er risikoen for, at et migræneanfald udløses også mindre end ved en normal påvirkning af f.eks. tyramin.

Fødevaremigræne og karsammentrækning

Nogle mennesker har svært ved at nedbryde tyramin som findes i vores madvarer. Når tyramin kommer ud i kredsløbet, får det en række blodkar til at trække sig sammen. Blodkarrene reagerer ved at udvide sig, men udvidelsen hos migrænikere bliver til en diameter, som er større end normalt. Under udvidelsen opstår der et tryk på hjernehinden, der er meget trykfølsom og deraf en pulserende smerte. Det vi kender som migræne. Med tilstrækkeligt magnesium i blodet modvirkes denne karsammentrækning og derved undgås migræne som følge af udvidelsen. Så svaret er ’ja’, magnesium kan i nogle tilfælde forebygge migræne.

Triggere, hvor migrænen er udløst ved, at den glatte muskulatur først trækker sig sammen:

  • Madvarer med biogene aminer som f.eks. tyramin, phenylethylamin og octopamin
  • Stress frigør adrenalin og det får musklerne til at trække sig sammen
  • Et fald i østrogen i blodet i forbindelse med menstruation, får musklerne i blodkarrene til at trække sig sammen
  • Tilsætningsstofferne aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) menes også at kunne udløse migræne.

Det vil altså sige, at du muligvis kan have glæde af magnesium, hvis din migræne trigges af madvarer (dog ikke allergi), stress eller menstruation. Det er da et forsøg værd, magnesium giver stort set ingen bivirkninger. Det kan give tynd mave, så det er en idé at trappe dosis langsomt op. F.eks. ved at starte med 300 mg dagligt og så trappe op til den anbefalede forebyggende dosis mod migræne på 600 mg. Eller du kan vælge et præparat, der optages som depot. Det er ikke så hårdt ved maven. Spørg efter dette på dit apotek.

Den anbefalede dosis magnesium til dig med migræne er 400-600 mg magnesium dagligt. Altså noget højere end den anbefalede dosis til mennesker uden migræne, som er på 280 mg per dag for kvinder og 350 mg for mænd.                                         

Litteratur:

Basrali et al. 2015: Effect of magnesium supplementation on blood pressureand vascular reactivity in nitric oxide synthase inhibition-induced hypertension model. Clin Exp Hypertension 37, s. 633-642.

Daniel & Mauskop, 2015: Nutreceuticals in acute and profulactic treatment of migraine. Curr Treat Options Neurology 18, 14.

Migrænenyt nummer 3. 2016: Magnesium modvirker blodkarrenes sammentrækning. s. 6-7. Migrænikerforbundet.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012: Lokaliseret på: https://www.norden.org/en/theme/former-themes/tema-2016/nordic-nutrition-recommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012.

Hjemmelavet marmelade

By Migræne, Opskrifter, Slankekurs No Comments

Mange af de marmelader du køber i supermarkedet indeholder citronsyre (E330), der kan trigge migræne. Jeg får migræne af citronsyre (E330) i større mængder og laver derfor min egen marmelade. Du kan lave marmelade på en times tid og det smager meget bedre, end det du køber.

 

Ingredienser til et glas:

300 g bær f.eks. hindbær, blåbær, solbær, brombær eller jordbær*, gerne frosne

2 dl vand

200 g sukker

2 tsk. vanillesukker eller vanillepulver

Fremgangsmåde:

Kog bær, vand, sukker og vanille langsomt op og rør forsigtigt rundt. Skru ned for blusset, når det koger og lad det simre, så det meste af vandet fordamper. Marmeladen skal have en tilpas tykkelse. Ikke for tynd og heller ikke for massiv, da den tykner ved afkøling. Smag evt. til med mere sukker undervejs. Lad marmeladen køle og hæld på rene glas. Jeg bruger ikke Atamon eller lignende, da jeg ikke kan lide smagen. Marmeladen holder sig i op til en måned i køleskabet.

*Vær opmærksom på, at jordbær indeholder meget histamin, brug noget andet, hvis histamin giver dig migræne.

 

 

Migræne og takeout. Sådan gør du!

By Bæredygtig sundhed, Migræne No Comments

Hej!
Som du måske ved, så holdt jeg foredrag om kost og migræne i Indre Bys Kulturshus i oktober 2016. Det var en rigtig god oplevelse med engagerede deltagere og virkelig gode spørgsmål! Tak for det! Nogle af spørgsmålene besvarer jeg i mit nyhedsbrev i de kommende uger, så flere kan få glæde af svarene.

Måske får du også mod på at afprøve, om kosten trigger din migræne. Eller i det hele taget gå på opdagelse i dine vaner for at se, hvad der påvirker din personlige migræne. Du har garanteret allerede en fornemmelse af, hvornår migrænen viser sig. Men når du kender din migræne og dine triggere endnu bedre, har du også bedre mulighed for at leve på en måde, som er med til at forebygge antallet og/eller styrken af dine anfaldet. Det er altså det hele værd i livskvalitet med mildere og/eller kortere anfald.

Jeg har oplevet en markant forbedring i min personlige migræne, nu hvor jeg lever mere migrænevenligt. Altså på en måde der holder mine triggere på et acceptabelt niveau. Den del fortalte jeg også om til foredraget og du får min personlige historie i et andet nyhedsbrev. Måske der er noget du kan bruge som inspiration. Jeg vil i hvert fald sige, at det er en lettelse at slippe for opkastninger og anfald der er meget kraftige og varer i dagevis.

Nå, nu til et af de gode spørgsmål.

Hvad med takeout? Kan jeg spise sushi, når jeg har fødevaremigræne?

Allerførst vil jeg lige pointere, at det slet ikke er sikkert, at du får migræne af noget i kosten. Det kan du simplethen ikke vide, inden du har testet det. Enten v.h.a. en en udelukkelsesdiæt, hvor du i en periode udelukkende spiser migrænevenlig mad, for derefter at introducere kendte triggere f.eks. i form af tyramin. Du kan da f.eks. spise meget stærk ost over nogle dage og se, om du får migræne af tyramin.

En anden måde at gøre det på er at udelukke eller mindske madvarer, som du har en fornemmelse af trigger din migræne. Det kunne være lightprodukter, som du så udelukker i en periode for at se, om du oplever en bedring. Alt dette kom jeg også ind på i foredraget. Min pointe med denne svada er, at det jo er fjollet at undgå en masse dejlig mad, hvis det viser sig, at du slet ikke reagerer på kosten. Omvendt vil jeg sige, at viser det sig, at du får migræne af noget du spiser og/eller drikker, så må du få det bedste ud af det og lave lækker mad ud af det, du kan tåle.

Well nu til spørgsmålet. Kan jeg spise sushi og anden take out? 

Ja, du kan godt spise sushi. Den type med tørret noritang (california rolls) og også nigiri (ris med fisk ovenpå). Dog vil jeg råde dig til at holde dig fra tangsalat, der kan være fermenteret (gæret) og altså kan indeholde betydelige mængder tyramin. Tyramin er det stof, der er i blandt andet stærk ost, bacon, surdej, røget fisk, modnede sild mm og som dannes, når visse bakterier nedbryder bestemte protein. Tangsalat er også ofte marineret i soyasauce, der også indeholder tyramin. Er tyramin ikke et problem for dig, så kan du sagtens spise sushi med hele svineriet 🙂

salmon-1353598_1920

Jeg poster ofte billeder af migrænevenlig mad på henholdsvis Facebook og Instagram. Du kan følge med på Facebook og Instagram og blive inspireret til egne måltider og meget mere. 

Sandwich og motivation

Indenfor hver fødevaretype (brød, mælkeprodukter, frugt og grønt, fisk, kød etc.) er der forholdsregler, du kan tage med den viden vi har om, hvilke kemiske stoffer, der kan trigge migræne. Den viden kan du bruge, når du bestiller mad udefra.

Skal du f.eks. købe en sandwich kan du være opmærksom på, hvilket brød der er tale om. Er det surdejsbrød, indeholder det tyramin. Spørg, om det er bagt på surdej og vælg noget andet brød (hvis tyramin er en trigger). Vælg den milde ost og kogt skinke frem for røget for at undgå tyramin. Vælg f.eks. ren creme fraiche som dressing eller undlad den. Jeg fravælger rå løg og hvidløg (f.eks. i hummus), da de trigger min migræne (pga octopamin). Jeg kan godt tåle tilberedt løg og hvidløg.

Det er en vane at blive opmærksom på, hvor triggerne er og så kræver det naturligvis viden om, hvor de biogene aminer findes i mad og drikke.

Her lyder det meget som fravalg, men det er i høj grad også et tilvalg af mildere og/eller færre migræneanfald, hvis kosten er en trigger for dig. Lad det være din motivation, når du i perioder synes det er ’bøvlet’. Hvad vil jeg helst, gøre et ekstra stykke arbejde og undgå et anfald eller få migræne. Jeg ved godt, hvad jeg vælger. 

twitter-292994_1920-1

 

Æbletærte med flødeskum

By Migræne, Opskrifter No Comments

Vil du bage en lækker æbletærte i weekenden, så har du en opskrift lige her. Opskriften er fra bogen ‘Mad der ikke giver migræne’ af Anne Bülow-Olsen og Jesper Vinding. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2012.

Der er udelukkende migrænevenlige ingredienser i tærten, når du bruger økologiske æbler. Nogle får migræne af sprøjtemidler, derfor anbefales økologisk frugt.

Ingredienser (8 personer):

150 g smør

120 g sukker

2 hele æg

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

3-4 spiseæbler

2 tsk. kanel

2 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Smelt smørret. Rør det godt med sukker og tilsæt æggene.

Bland mel og bagepulver og rør det i blandingen.

Hæld dejen i en smurt tærteform (22 cm).

Skræl æblerne og skær dem i både. Læg bådene i et pænt mønster på kagen. Drys med kanel og sukker.

Bag kagen ved 175 grader (150 grader varmluft) i ca. 40 minutter. Prik i kagen med en gaffel inden den tages ud for at sikre, at kagen er gennembagt.

Kagen serveres med flødeskum.

Velbekomme!

 

 

 

 

Suppe med kartofler, jordskokker, timian og mascarpone

By Migræne, Opskrifter No Comments

Opskriften er fra bogen Jamie Oliver det er mere bar’ mad. PP Forlag. 2003.

Ingredienser til 4-6 pers:

  • 2 spsk. smør
  • Evt. 2 fed hakket hvidløg *
  • 1 finthakket løg *
  • 450 g skrællede jordskokker i mindre stykker
  • 225 g skrællede kartofler i mindre stykker
  • 2 tsk. timian
  • 1 liter fond. Brug gerne Touch Of Tastes grøntsagsfond, den indeholder ikke citronsyre (E330)
  • 150 g marcarpone
  • Salt, peber
  • Evt. 250 g grofthakkede hasselnødder *
  • Frisk koriander, basilikum eller oregano

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en stor gryde og sautér hvidløg, løg, jordskokker, kartofler og timian ved svag varme. Tilsæt fond, bring i kog og lad det simre i en halv times tid, til kartofler og jordskokker er møre. Pisk suppen igennem, så den stadig er meget grovkornet eller blend den ensartet med en stavblender. Varm suppen op igen, tilsæt mascarpone og smag til med krydderier. Drys med hasselnødder og friske krydderurter inden servering.

Velbekomme!

Ps. Ingredienser markeret med * kan trigge migræne. Har du brug hjælp til at kortlægge dine triggere, i kosten eller på andre områder i livsstilen så kontakt mig gerne her. Du får mulighed for øget livkvalitet i form af mere migrænefri tid. Tid som du kan bruge sammen med dem du holder af <3

 

 

Ryggen mod muren

By Migræne No Comments

Susanne Skov er 58 år. Hun er bosat i Skive og var indlagt i 13 dage på Viborg Sygehus til medicinafgiftning med start den 8. juni 2016. Jeg har interviewet hende om forløbet. 

FB_IMG_1470168317411

Hvor ofte havde du hovedpine eller migræne før indlæggelsen?

Det var dagligt og jeg var nået dertil, hvor jeg lå ned det meste af tiden. Bare der var det mindste tegn på hovedpine eller migræne, tog jeg medicin. Jeg var så bange for at få anfald. Jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren og jeg var nødt til at gøre noget.

Jeg har haft migræne altid, både hormonelt og også udover det. Jeg havde omkring 35-40 sygedage om året og fik faktisk paragraf 56 i slutningen af den tid, hvor jeg arbejdede. Nu er jeg i ressourceforløb og kan ikke passe et arbejde, som det er nu. Jeg har gode dage, men også dage, hvor jeg er hårdt ramt af migræne og hovedpine.

I 2012 kørte jeg galt. Jeg slog hovedet og fik det de kalder et traume. Jeg fik blødninger udenpå hjernen og et piskesmæld. I 2-3 måneder efter havde jeg motoriske problemer og svært ved at huske. Det gik så væk efter nogen tid, men jeg har stadig problemer med min nakke og er slem til at spænde op. Især når jeg bliver bange eller nervøs. Migrænen blev værre efter ulykken.

Hvor meget medicin tog du før din indlæggelse? Migrænemedicin og andet smertestillende?

Jeg tog mellem 25 og 28 triptaner (migrænemedicin) og Treo omkring 15 dage per måned. Min nuværende læge er ikke tilbageholdende med at skrive migrænemedicin ud, hvorimod min gamle læge var meget striks med kun at skrive medicin mod migræne ud til 9 dage per måned, som der står i anbefalingerne.

Hvor ofte har du hovedpine eller migræne nu? Hvor langt er du i forløbet?

Jeg har haft anfald 3 gange siden jeg kom hjem (interviewet fandt sted den 12. juli). Af flere dages varighed. Jeg har fået noget at sove på, når det er værst. Noget der hedder nozinan. Det er 5 uger siden, jeg blev indlagt og jeg har ikke taget andet medicin end nozinan. Det har jeg taget nogle gange. Efter 8 uger skal jeg til samtale om mit fremtidige medicinforbrug. Processen er sådan, at man skal klare 8 uger uden medicin og så kigge fremad.

Hvordan havde du det inden indlæggelsen? Fysisk og psykisk?

Jeg var skeptisk, nervøs og spændt. Jeg var indlagt i et 5 dages forløb i 2011 og det gjorde ikke den store forskel. Jeg fik ingen redskaber eller hjælp til, hvad der skulle ske bagefter og jeg havde også læst om andres negative erfaringer og til og med om nogle, der havde været det igennem 3-4 gange og som ikke mærkede en forskel. Men jeg følte samtidig, at jeg havde ryggen mod muren. Jeg var ude i at have hovedpine eller migræne stort set dagligt, som vi talte om inden og jeg vidste, at jeg tog alt for meget medicin. Da jeg først havde ringet og bestilt tid, følte jeg mig lettet. Beslutningen var taget og nu ville jeg give det en chance.

Hvilke forventninger havde du til indlæggelsen og hvorfor valgte du at blive indlagt?

Jeg var som sagt skeptisk efter min indlæggelse i 2011, men denne gang var jeg indlagt i 13 dage og tænkte, at det ville være rart, at nogle andre hjalp mig med at tage ansvaret. Jeg kender mig selv og ville slet ikke kunne overskue at gøre det hjemme. Der er pligter og jeg ville have svært ved kun at fokusere på afgiftningen eller medicinsaneringen, som de kalder det på sygehuset.

Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden?

Jeg skal som sagt til en samtale efter 8 uger og jeg er positiv. Nu har jeg klaret 5 uger uden og føler, at så længe jeg har nozinanen at sove på, så er det en god løsning for mig. Det er jeg heller ikke bange for at komme til at misbruge, da jeg ikke har et ønske om at sove livet væk. Jeg har prøvet de fleste forebyggende typer af medicin mod migræne og har ikke haft gavn af noget af det. Jeg er ikke interesseret i at få mere forebyggende medicin, men mere at kunne bruge nozinan ved anfald, så jeg kan sove det meste væk.

Fik du nogle værktøjer til at tackle smerter uden medicin?

Jeg fik tid til at tænke en masse under indlæggelsen og fandt faktisk frem til flere ting. Blandt andet at bevægelse kan hjælpe mig under et anfald. Jeg gik blandt andet op og ned af trapper på Viborg sygehus, hvor neurologisk afdeling ligger på 9. etage. Jeg gik også ture og kørte på en kondicykel indimellem. Jeg fik ikke direkte nogle værktøjer med, men som sagt fik jeg tænkt rigtig meget og havde en del aha-oplevelser undervejs. En af mine aha-oplevelser var, at en hovedpine kan gå over. Så når hovedpinen er på vej, kan jeg gå en tur eller hvile mig lidt. Uden at ligge for længe og så forsvinder hovedpinen faktisk nogle gange. Jeg fik meget støtte undervejs i forløbet på sygehuset. Jeg havde daglig kontakt med en fysioterapeut og en ergoterapet. Vi lavede øvelser og talte sammen. Selvom personalet havde travlt, var de simpelthen så søde og imødekommende. De tog sig tid til samtaler. Både fysiotepeuten, ergoterapeuten, sygeplejersken og lægerne. Jeg følte mig virkelig i gode hænder.

Har du noget du vil sige til andre, der overvejer en afgiftning?

At de skal gøre det, selvom de er bange. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er nervøse, men jeg vil stadig råde dem til at gøre det. Som sagt var det en lettelse, da jeg først havde bestilt tid og jeg havde en meget positiv oplevelse af forløbet. Jeg ville ikke have kunnet tage mig tiden og opmærksomheden til det hjemme og er glad for, at jeg gennemgik medicinsaneringen på Viborg sygehus.

Hvilke aha-oplevelser/indsigter fik du i forbindelse med indlæggelsen?

Den største aha-oplevelse var nok det med, at hovedpinen kan gå over uden, at jeg tager medicin. Jeg har opdaget, at det er meget vigtigt for mig at holde mit blodsukker stabilt. Altså at jeg husker at spise også mellem måltiderne. Tidligere var jeg slem til at spise noget sødt, men nu tager jeg oftest en skål yoghurt eller et stykke frugt. Jeg skal også huske at drikke nok, hvilket jeg kan have svært ved. Jeg fik faktisk et drop med væske på sygehuset, så nu er jeg ekstra opmærksom på det derhjemme. Min kæreste vækker mig indimellem, når jeg har anfald og sørger for, at jeg får nok at drikke. Til sidst er jeg blevet bevidst om angsten for at få migræne, det havde jeg slet ikke overvejet inden. Men jeg var virkelig nået dertil, hvor jeg tog medicin forebyggende, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det ikke virker på den måde.

Interviewet fandt sted den 12. juli. På det tidspunkt havde Susanne klaret 5 uger uden migrænemedicin og håndkøbsmedicin. Jeg har efterfølgende talt med Susanne og hun har nu klaret de 8 uger. Mødet om, hvad der skal ske fremover, finder sted i denne uge.

Hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg?

By Migræne No Comments

Af Tammy Rome den 10. juni 2016 – https://migraine.com/blog/why-it-is-not-legitimate-reason-to-miss-work/

Udvalgt indlæg fra bloggen www.migraine.com i forbindelse med Migraine Awareness Month juni 2016.

Jeg ville elske at stille det spørgsmål (hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg fra arbejde?), til alle de arbejdsgivere jeg kan finde. Mange af os er blevet behandlet, som om vi lå og drev den af eller overdrev vores symptomer for at undgå at gå på arbejde eller passe andre forpligtelser. Med mindre du oplever de stroke-lignende symptomer, der er ved hemiplegisk migræne*, er der ingen andre, der faktisk kan bekræfte, at dine symptomer er ægte. Jeg har til og med hørt om sundhedspersonale, der anklager mennesker med hemiplegisk migræne for, at de faker symptomerne!

Hvad sker der for den komplette mangel på empati for den 8. sygdom på listen over de mest invaliderende i verden**? Hvad har vi gjort for at fortjene den behandling?

En del af problemet er, at mange stadig tror, at migræne ’bare er en hovedpine’. Der er ingen der anser hovedpine, som værende et seriøst problem med mindre, der er bevis for en svulst, et stroke, en aneurisme eller en hjernerystelse. I fraværet af dette er den typiske reaktion ’du ser da ud til at have det fint’. Du og jeg ved, at vi ikke bare har det helt fint. Lys og lyd sætter gang i den dunkende smerte i dit hoved. Bølger af kvalme truer med at blive til opkastninger, hvert øjeblik det skal være. Det føles som om du umuligt kan løfte hovedet og den mindste bevægelse giver skarpe jag i hovedet. Trangen til at gemme dig i et mørkt rum med en ispose på hovedet er uimodståelig. Tanken om at skulle arbejde er helt umulig. Bilkørsel er udelukket. Intet job i verden kan passes under et migræneanfald.

Vi er nødt til at uddanne arbejdsgivere om omfanget af migræneanfald, lære dem hvor simpelt det er at lave tilpasninger for den enkelte og hjælpe dem med at forstå, ’at det at tage en pille’ ikke gør medarbejderen frisk efter nogle minutter. Selv i de bedste tilfælde, hvor triptanerne virker, kan der gå adskillige timer, inden en migrænepatient er i stand til at udføre sit arbejde.

Eftersom jeg ikke tror på, at det hjælper at beklage sig uden at komme med en mulig løsning, vil jeg gerne tilbyde et uddannelsesværktøj for arbejdsgivere. Jeg skrev brevet herunder for nogle få år siden, da jeg stadig forsøgte at finde ud af, hvilke tilpasninger der kunne hjælpe mig til at kunne fortsætte med at arbejde. Del gerne brevet med din arbejdsgiver.

Jeg vedhæfter brevet på engelsk og nævner nogle få af Tammys pointer her. Hun skriver blandt andet:

Kære arbejdsgiver! Du har en person med migræne ansat. Migræne er en neurologisk sygdom, der kommer i anfald. Når jeg har anfald, kan jeg have svært ved at passe mit arbejde, men du kan hjælpe mig og andre mennesker med migræne ved at indføre forskellige tilpasninger. Det er forskelligt, hvad der trigger migræne fra person til person. For eksempel kan det hjælpe at have mindre skarpt lys, mindre støj eller mindske lugte fra parfumer f.eks. ved at indføre forbud mod parfume på arbejdspladsen. Det kan også være en idé at have et rum, hvor jeg kan hvile mig, når migræneanfaldet starter og mens medicinen virker sådan, at jeg ikke er nødsaget til at gå hjem fra arbejde, når jeg får et anfald. Har du en person med migræne ansat, så tag en samtale om, hvad der kan hjælpe vedkommende. Har I et godt samarbejde på det punkt, så kan vedkommende være produktiv også selvom han eller hun indimellem har migræneanfald.

*Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor der er forbigående halvsidig lammelse.

**Migræne er nummer 8 på listen over burden of disease.

Employer_letter

 

 

Kend din migræne og forebyg anfald

By Migræne No Comments

Når du ved, hvad der udløser din migræne, kan du forebygge den. Det er forskelligt fra person til person, hvad der trigger anfald. Det er derfor vigtigt, at du lærer din egen migræne at kende, så du kan leve på en måde, der forebygger anfald. Hormoner, kulde, lugte, stress, allergi, fysisk anstrengelse, et overforbrug af håndkøbsmedicin, kemiske stoffer i mad og drikke, væskemangel, blodsukkerudsving og søvnmangel er alle kendte migrænetriggere. At skabe en migrænevenlig tilværelse kræver, at du kigger på alle de faktorer i din livsstil, der kan have indflydelse på din migræne. Med små skridt kan du kortlægge dine triggere og forebygge din migræne. Migræne er en neurologisk sygdom og det er nok ikke sandsynligt, at du kan eliminere den helt. Men kan du få færre og/eller mildere anfald, er det bestemt værd at tage med.

Kosten indeholder kemiske stoffer, såkaldte biogene aminer, der er kendt for at kunne udløse migræne. De biogene aminer hedder tyramin, octopamin, phenylethylamin og histamin. Tyramin er den mest almindelige fødevaretrigger og findes f.eks. i stærk ost, røget laks, surdej og bacon.

Biogene aminer og migræne

De biogene aminer findes i madvarer, der er lagrede, modnede eller fermenterede, da aminerne dannes ved, at bakterier nedbryder visse proteiner. Biogene aminer har en karsammentrækkende effekt på blodkarrene. Når blodkarrene udvides igen efter sammentrækningen, udvides de til en diameter, der er større end normalt hos migrænikere. Visse blodkar i hjernen udvides og det medfører et øget tryk på hjernehinden. Hjernehinden er trykfølsom og trykket medfører en pulserende smerte, som det kendes fra migræne.

Jeg vejleder i migrænevenlig livsstil ud fra små skridt metoden. Små skridt betyder, at du laver små ændringer, i det du plejer at gøre for at skabe forandring. I praksis afprøver du eksempelvis, om du reagerer på tyramin, som det første skridt, inden du går videre til det næste. Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også hvornår. Hvis du springer måltider over eller drikker for lidt væske, kan det også give migræne. Mængden af triggere er også vigtig for, om der udvikles migræne. I nogle situationer får du ikke migræne af noget, du spiser eller drikker, mens du i andre tilfælde er mere ’følsom’. Det kan f.eks. være, når du er stresset eller har menstruation. Små skridt metoden er overkommelig og du går systematisk til værks med at kortlægge dine triggere. Lidt ad gangen.

Du kan arbejde med mange områder af din livsstil. Kost, motion, accept eller manglende accept af migrænen, medicinforbrug (eller overforbrug), smertehåndtering, bevægelse, mental tilgang til migrænen, stress, søvn etc.

Gitte Hildebrandt. Professionsbachelor i ernæring og sundhed (speciale i ernæring og fysisk aktivitet).

Facebookside: https://www.facebook.com/Gitte-Hildebrandt-små-skridt-til-bæredygtig-sundhed-1609813415936692/

Hjemmeside: www.gittebsk.com – Instagram: gittehilde – Mail: gitte@gittebsk.com

Litteratur og links

Bigal M.E., Lipton RB. & Stewart W.F: The epidemiology and impact of migraine. Curr. Neurol. Neurosci. Rep..2004.4 (2). s. 98-104.

Bülow-Olsen, Anne & Vinding, Jesper 2012: Mad der ikke giver migræne. Nyt Nordisk Forlag.

Western Memorial hospital: Low tyramine diet 2008.

Links

https://migraine.com/migraine-triggers/

http://www.nmh.org/ccurl/504/151/Low-tyramine-diet-08.pdf

Hele artiklen som pdf fil: hovedpine_medlemsblad_01_2016 (1)

Genetik, medicin og fødevaremigræne

By Migræne No Comments

Anne Bülow-Olsen, der er formand for Migrænikerforbundet og jeg har skrevet en artikel om genetik, medicin og fødevaremigræne til Migrænikersforbundets medlemsblad. Migrænikerforbundet er en af de patientforeninger, der beskæftiger sig med hovedpine og migræne. De gør en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til migræne og også forbedre forholdene for mennesker med sygdommen. Som medlem støtter du et godt formål og får samtidig foreningens medlemsblad, der er spækket med artikler om den nyeste forskning på området. Bladet udgives 4 gange årligt. Der er også arrangementer indimellem som f.eks. foredrag.

Du kan blive medlem her: http://www.migraeniker.dk/da/?option=com_akeebasubs&view=levels&Itemid=698

Resumé

3 enzymer afgør om man får migræne af tyramin i maden

Tyramin er en kendt migrænetrigger og findes i en række madvarer, f.eks. stærk ost, kød og fisk, der er røget og i rødvin og chokolade. Hos flertallet af befolkningen nedbrydes tyramin hurtigt i tarmen af enzymet MAO. Derfor spiser og drikker de fleste mennesker gladeligt mad, der indeholder tyramin. Men et mindretal har ikke ret meget MAO i tarmen, og tyramin optages derfor i blodet. Så kommer der et migræneanfald.

I leveren venter enzymet CYP 2D6 på at nedbryde den tyramin, der er sluppet ind i blodkredsløbet. Men tager man en eller flere typer af en lang række mediciner, har dette enzym mere travlt med at nedbryde medicinen, og tyraminen får lov at cirkulere i kroppen, med mere migræne til følge.

Endelig renser enzymet FMO op i alle typer forureninger i blodet, f.eks. pesticidrester og andre fremmede stoffer i kroppen, og altså også tyramin, hvis der er behov for det.

– Læs hele artiklen ved at klikke på linket herunder:

MigræneNyt 2016 1 til web