Skip to main content
All Posts By

Gitte

Kan magnesium (Mg) forebygge migræne og hvorfor?

By Migræne

I dag får du et af mine nyhedsbreve på bloggen. Udvalgte nyhedsbreve kommer op her. Vil du også modtage mit nyhedsbrev? Når du går ind på hjemmesiden her, kommer der efter ca. 30 sekunder en popup. Her skriver du dit navn og din mailadresse, så er du tilmeldt. Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Du har sikkert hørt, at magnesium kan forebygge migræne. Måske tager du allerede et magnesiumtilskud og det hjælper dig til færre migræneanfald? Eller du har prøvet at tage magnesium i en længere periode uden effekt?

Hvad er magnesiums funktion i kroppen? Kan magnesium forebygge migræne og hvorfor?

Magnesiums funktion i kroppen

Magnesium har flere vigtige funktioner i kroppen. Det findes som magnesium-ioner i blodet og i store mængder i knoglerne. I musklerne har Mg en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler sammen med calcium. Musklerne i arteriernes vægge er glatte muskler, dvs. det er muskler vi ikke kan kontrollere aktivt. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at reducere muskelaktiviteten i blodkarrenes vægge. Når vi har tilstrækkkelige mængder af magnesium i blodet, slapper de glatte muskler lidt af. De vil derfor ikke trække sig sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin. Derfor er risikoen for, at et migræneanfald udløses også mindre end ved en normal påvirkning af f.eks. tyramin.

Fødevaremigræne og karsammentrækning

Nogle mennesker har svært ved at nedbryde tyramin som findes i vores madvarer. Når tyramin kommer ud i kredsløbet, får det en række blodkar til at trække sig sammen. Blodkarrene reagerer ved at udvide sig, men udvidelsen hos migrænikere bliver til en diameter, som er større end normalt. Under udvidelsen opstår der et tryk på hjernehinden, der er meget trykfølsom og deraf en pulserende smerte. Det vi kender som migræne. Med tilstrækkeligt magnesium i blodet modvirkes denne karsammentrækning og derved undgås migræne som følge af udvidelsen. Så svaret er ’ja’, magnesium kan i nogle tilfælde forebygge migræne.

Triggere, hvor migrænen er udløst ved, at den glatte muskulatur først trækker sig sammen:

  • Madvarer med biogene aminer som f.eks. tyramin, phenylethylamin og octopamin
  • Stress frigør adrenalin og det får musklerne til at trække sig sammen
  • Et fald i østrogen i blodet i forbindelse med menstruation, får musklerne i blodkarrene til at trække sig sammen
  • Tilsætningsstofferne aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) menes også at kunne udløse migræne.

Det vil altså sige, at du muligvis kan have glæde af magnesium, hvis din migræne trigges af madvarer (dog ikke allergi), stress eller menstruation. Det er da et forsøg værd, magnesium giver stort set ingen bivirkninger. Det kan give tynd mave, så det er en idé at trappe dosis langsomt op. F.eks. ved at starte med 300 mg dagligt og så trappe op til den anbefalede forebyggende dosis mod migræne på 600 mg. Eller du kan vælge et præparat, der optages som depot. Det er ikke så hårdt ved maven. Spørg efter dette på dit apotek.

Den anbefalede dosis magnesium til dig med migræne er 400-600 mg magnesium dagligt. Altså noget højere end den anbefalede dosis til mennesker uden migræne, som er på 280 mg per dag for kvinder og 350 mg for mænd.                                         

Litteratur:

Basrali et al. 2015: Effect of magnesium supplementation on blood pressureand vascular reactivity in nitric oxide synthase inhibition-induced hypertension model. Clin Exp Hypertension 37, s. 633-642.

Daniel & Mauskop, 2015: Nutreceuticals in acute and profulactic treatment of migraine. Curr Treat Options Neurology 18, 14.

Migrænenyt nummer 3. 2016: Magnesium modvirker blodkarrenes sammentrækning. s. 6-7. Migrænikerforbundet.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012: Lokaliseret på: https://www.norden.org/en/theme/former-themes/tema-2016/nordic-nutrition-recommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012.

Hjemmelavet marmelade

By Migræne, Opskrifter, Slankekurs

Mange af de marmelader du køber i supermarkedet indeholder citronsyre (E330), der kan trigge migræne. Jeg får migræne af citronsyre (E330) i større mængder og laver derfor min egen marmelade. Du kan lave marmelade på en times tid og det smager meget bedre, end det du køber.

 

Ingredienser til et glas:

300 g bær f.eks. hindbær, blåbær, solbær, brombær eller jordbær*, gerne frosne

2 dl vand

200 g sukker

2 tsk. vanillesukker eller vanillepulver

Fremgangsmåde:

Kog bær, vand, sukker og vanille langsomt op og rør forsigtigt rundt. Skru ned for blusset, når det koger og lad det simre, så det meste af vandet fordamper. Marmeladen skal have en tilpas tykkelse. Ikke for tynd og heller ikke for massiv, da den tykner ved afkøling. Smag evt. til med mere sukker undervejs. Lad marmeladen køle og hæld på rene glas. Jeg bruger ikke Atamon eller lignende, da jeg ikke kan lide smagen. Marmeladen holder sig i op til en måned i køleskabet.

*Vær opmærksom på, at jordbær indeholder meget histamin, brug noget andet, hvis histamin giver dig migræne.

 

 

Migræne og takeout. Sådan gør du!

By Bæredygtig sundhed, Migræne

Hej!
Som du måske ved, så holdt jeg foredrag om kost og migræne i Indre Bys Kulturshus i oktober 2016. Det var en rigtig god oplevelse med engagerede deltagere og virkelig gode spørgsmål! Tak for det! Nogle af spørgsmålene besvarer jeg i mit nyhedsbrev i de kommende uger, så flere kan få glæde af svarene.

Måske får du også mod på at afprøve, om kosten trigger din migræne. Eller i det hele taget gå på opdagelse i dine vaner for at se, hvad der påvirker din personlige migræne. Du har garanteret allerede en fornemmelse af, hvornår migrænen viser sig. Men når du kender din migræne og dine triggere endnu bedre, har du også bedre mulighed for at leve på en måde, som er med til at forebygge antallet og/eller styrken af dine anfaldet. Det er altså det hele værd i livskvalitet med mildere og/eller kortere anfald.

Jeg har oplevet en markant forbedring i min personlige migræne, nu hvor jeg lever mere migrænevenligt. Altså på en måde der holder mine triggere på et acceptabelt niveau. Den del fortalte jeg også om til foredraget og du får min personlige historie i et andet nyhedsbrev. Måske der er noget du kan bruge som inspiration. Jeg vil i hvert fald sige, at det er en lettelse at slippe for opkastninger og anfald der er meget kraftige og varer i dagevis.

Nå, nu til et af de gode spørgsmål.

Hvad med takeout? Kan jeg spise sushi, når jeg har fødevaremigræne?

Allerførst vil jeg lige pointere, at det slet ikke er sikkert, at du får migræne af noget i kosten. Det kan du simplethen ikke vide, inden du har testet det. Enten v.h.a. en en udelukkelsesdiæt, hvor du i en periode udelukkende spiser migrænevenlig mad, for derefter at introducere kendte triggere f.eks. i form af tyramin. Du kan da f.eks. spise meget stærk ost over nogle dage og se, om du får migræne af tyramin.

En anden måde at gøre det på er at udelukke eller mindske madvarer, som du har en fornemmelse af trigger din migræne. Det kunne være lightprodukter, som du så udelukker i en periode for at se, om du oplever en bedring. Alt dette kom jeg også ind på i foredraget. Min pointe med denne svada er, at det jo er fjollet at undgå en masse dejlig mad, hvis det viser sig, at du slet ikke reagerer på kosten. Omvendt vil jeg sige, at viser det sig, at du får migræne af noget du spiser og/eller drikker, så må du få det bedste ud af det og lave lækker mad ud af det, du kan tåle.

Well nu til spørgsmålet. Kan jeg spise sushi og anden take out? 

Ja, du kan godt spise sushi. Den type med tørret noritang (california rolls) og også nigiri (ris med fisk ovenpå). Dog vil jeg råde dig til at holde dig fra tangsalat, der kan være fermenteret (gæret) og altså kan indeholde betydelige mængder tyramin. Tyramin er det stof, der er i blandt andet stærk ost, bacon, surdej, røget fisk, modnede sild mm og som dannes, når visse bakterier nedbryder bestemte protein. Tangsalat er også ofte marineret i soyasauce, der også indeholder tyramin. Er tyramin ikke et problem for dig, så kan du sagtens spise sushi med hele svineriet 🙂

salmon-1353598_1920

Jeg poster ofte billeder af migrænevenlig mad på henholdsvis Facebook og Instagram. Du kan følge med på Facebook og Instagram og blive inspireret til egne måltider og meget mere. 

Sandwich og motivation

Indenfor hver fødevaretype (brød, mælkeprodukter, frugt og grønt, fisk, kød etc.) er der forholdsregler, du kan tage med den viden vi har om, hvilke kemiske stoffer, der kan trigge migræne. Den viden kan du bruge, når du bestiller mad udefra.

Skal du f.eks. købe en sandwich kan du være opmærksom på, hvilket brød der er tale om. Er det surdejsbrød, indeholder det tyramin. Spørg, om det er bagt på surdej og vælg noget andet brød (hvis tyramin er en trigger). Vælg den milde ost og kogt skinke frem for røget for at undgå tyramin. Vælg f.eks. ren creme fraiche som dressing eller undlad den. Jeg fravælger rå løg og hvidløg (f.eks. i hummus), da de trigger min migræne (pga octopamin). Jeg kan godt tåle tilberedt løg og hvidløg.

Det er en vane at blive opmærksom på, hvor triggerne er og så kræver det naturligvis viden om, hvor de biogene aminer findes i mad og drikke.

Her lyder det meget som fravalg, men det er i høj grad også et tilvalg af mildere og/eller færre migræneanfald, hvis kosten er en trigger for dig. Lad det være din motivation, når du i perioder synes det er ’bøvlet’. Hvad vil jeg helst, gøre et ekstra stykke arbejde og undgå et anfald eller få migræne. Jeg ved godt, hvad jeg vælger. 

twitter-292994_1920-1

 

Æbletærte med flødeskum

By Migræne, Opskrifter

Vil du bage en lækker æbletærte i weekenden, så har du en opskrift lige her. Opskriften er fra bogen ‘Mad der ikke giver migræne’ af Anne Bülow-Olsen og Jesper Vinding. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2012.

Der er udelukkende migrænevenlige ingredienser i tærten, når du bruger økologiske æbler. Nogle får migræne af sprøjtemidler, derfor anbefales økologisk frugt.

Ingredienser (8 personer):

150 g smør

120 g sukker

2 hele æg

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

3-4 spiseæbler

2 tsk. kanel

2 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Smelt smørret. Rør det godt med sukker og tilsæt æggene.

Bland mel og bagepulver og rør det i blandingen.

Hæld dejen i en smurt tærteform (22 cm).

Skræl æblerne og skær dem i både. Læg bådene i et pænt mønster på kagen. Drys med kanel og sukker.

Bag kagen ved 175 grader (150 grader varmluft) i ca. 40 minutter. Prik i kagen med en gaffel inden den tages ud for at sikre, at kagen er gennembagt.

Kagen serveres med flødeskum.

Velbekomme!

 

 

 

 

Suppe med kartofler, jordskokker, timian og mascarpone

By Migræne, Opskrifter

Opskriften er fra bogen Jamie Oliver det er mere bar’ mad. PP Forlag. 2003.

Ingredienser til 4-6 pers:

  • 2 spsk. smør
  • Evt. 2 fed hakket hvidløg *
  • 1 finthakket løg *
  • 450 g skrællede jordskokker i mindre stykker
  • 225 g skrællede kartofler i mindre stykker
  • 2 tsk. timian
  • 1 liter fond. Brug gerne Touch Of Tastes grøntsagsfond, den indeholder ikke citronsyre (E330)
  • 150 g marcarpone
  • Salt, peber
  • Evt. 250 g grofthakkede hasselnødder *
  • Frisk koriander, basilikum eller oregano

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en stor gryde og sautér hvidløg, løg, jordskokker, kartofler og timian ved svag varme. Tilsæt fond, bring i kog og lad det simre i en halv times tid, til kartofler og jordskokker er møre. Pisk suppen igennem, så den stadig er meget grovkornet eller blend den ensartet med en stavblender. Varm suppen op igen, tilsæt mascarpone og smag til med krydderier. Drys med hasselnødder og friske krydderurter inden servering.

Velbekomme!

Ps. Ingredienser markeret med * kan trigge migræne. Har du brug hjælp til at kortlægge dine triggere, i kosten eller på andre områder i livsstilen så kontakt mig gerne her. Du får mulighed for øget livkvalitet i form af mere migrænefri tid. Tid som du kan bruge sammen med dem du holder af <3

 

 

Får du migræne af noget, du spiser eller drikker?

By Migræne, livskvalitet

Hej igen!
Jeg har udtalt mig til nyhedsbureauet Ritzau og 3 netaviser valgte at bringe artiklen om kost, hovedpine og migræne i går. Det var henholdsvis BT, Metroxpress og avisen.dk artiklen var i.

Her får du links til de tre aviser (artiklen er den samme i alle 3):

http://www.bt.dk/forbrug/chokolade-og-ost-kan-give-hovedpine

http://www.avisen.dk/ost-og-chokolade-kan-give-hovedpine_40…

http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/25889887

Jeg ville gerne have fokus på, hvad man kan gøre i stedet, når der er noget i kosten, der trigger, men det var ikke den vinkel, som journalisten valgte. Viden om, hvad der kan trigge i kosten, er det første skridt til at undersøge, om du reagerer på noget, du spiser eller drikker. Så på den måde, er det en rigtig god start! Der er dog mange madvarer, der kan trigge. Det er ikke kun dem, der er nævnt i artiklen.

Det er relativt nyt, at læger – i dette tilfælde Messoud Ashina fra Dansk Hovedpine Center, godtager at kosten kan spille en rolle. Der findes en del videnskabelige artikler på området, men det er ikke lige så attraktivt at forske i som medicin, så vi kan sagtens blive klogere på området. Der findes evidens (bevis), når det gælder de kemiske stoffer tyramin og phenylethyalmin. Det er også kendt, at blandt andet aspartam og citronsyre (E330) kan give migræne hos nogle.

Sådan gør du, når du vil afprøve noget i din kost

Når du undersøger, om du får migræne af noget du spiser eller drikker, så er det vigtigt at klarlægge, hvad du reagerer på. Det kan du kun finde ud af ved at prøve dig frem ved at udelukke – det du nu vil teste – i en periode på mindst 14 dage.

Sørg for at være grundig, mens du tester. Spiser du bare en fødevare, som indeholder en af dine triggere f.eks. tyramin, så risikerer du at få migræne.

I den periode tager du højde for andre triggere også i din vurdering af, om det er noget i kosten du får migræne af. Er du presset, har menstruation og er træt f.eks., så er du mere følsom overfor at få anfald. Mængden af triggere har nemlig en betydning. 

Oplever du en bedring ved at udelukke f.eks. tyramin, så er tyramin måske en trigger. Er du i tvivl kan du teste i en lidt længere periode og så prøve at spise noget med tyramin og se, hvad der sker (f.eks. stærk ost).

Fokus er nu på løsningen, hvis tyramin er en trigger. Hvad kan du spise eller drikke i stedet for, så du reducerer styrken og hyppigheden af dine anfald?

Et særligt tilbud

Jeg kan hjælpe dig med at kortlægge, hvad du reagerer på og hvad du i så fald kan erstatte det med i kosten. Det kan også være, at du opdager, at kosten ikke har betydning for din migræne. Så er du blevet klogere på det. Du ved det ikke, inden du har givet det et seriøst forsøg. Hvad er det værste, der kan ske? 

Jeg arbejder med vejledning indenfor områder relateret til livsstil og migræne. Det kan være i forhold til kost, motion, stress, overforbrug af medicin, accept, selvomsorg, smertehåndtering, søvn etc. Du kan i samarbejde med mig få et overblik over, hvad der påvirker din personlige migræne og hvad du kan gøre for at forebygge og/eller reducere dine anfald. Tænk, hvis du kunne få mildere eller færre anfald!

Kontakt mig meget gerne, hvis du er klar til at finde ud af, om kosten er en af dine triggere.

Mange hilsner Gitte

PS. Der står migræne-tryggere i artiklen, der skal selvfølgelig stå migrænetriggere.

Ryggen mod muren

By Migræne

Susanne Skov er 58 år. Hun er bosat i Skive og var indlagt i 13 dage på Viborg Sygehus til medicinafgiftning med start den 8. juni 2016. Jeg har interviewet hende om forløbet. 

FB_IMG_1470168317411

Hvor ofte havde du hovedpine eller migræne før indlæggelsen?

Det var dagligt og jeg var nået dertil, hvor jeg lå ned det meste af tiden. Bare der var det mindste tegn på hovedpine eller migræne, tog jeg medicin. Jeg var så bange for at få anfald. Jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren og jeg var nødt til at gøre noget.

Jeg har haft migræne altid, både hormonelt og også udover det. Jeg havde omkring 35-40 sygedage om året og fik faktisk paragraf 56 i slutningen af den tid, hvor jeg arbejdede. Nu er jeg i ressourceforløb og kan ikke passe et arbejde, som det er nu. Jeg har gode dage, men også dage, hvor jeg er hårdt ramt af migræne og hovedpine.

I 2012 kørte jeg galt. Jeg slog hovedet og fik det de kalder et traume. Jeg fik blødninger udenpå hjernen og et piskesmæld. I 2-3 måneder efter havde jeg motoriske problemer og svært ved at huske. Det gik så væk efter nogen tid, men jeg har stadig problemer med min nakke og er slem til at spænde op. Især når jeg bliver bange eller nervøs. Migrænen blev værre efter ulykken.

Hvor meget medicin tog du før din indlæggelse? Migrænemedicin og andet smertestillende?

Jeg tog mellem 25 og 28 triptaner (migrænemedicin) og Treo omkring 15 dage per måned. Min nuværende læge er ikke tilbageholdende med at skrive migrænemedicin ud, hvorimod min gamle læge var meget striks med kun at skrive medicin mod migræne ud til 9 dage per måned, som der står i anbefalingerne.

Hvor ofte har du hovedpine eller migræne nu? Hvor langt er du i forløbet?

Jeg har haft anfald 3 gange siden jeg kom hjem (interviewet fandt sted den 12. juli). Af flere dages varighed. Jeg har fået noget at sove på, når det er værst. Noget der hedder nozinan. Det er 5 uger siden, jeg blev indlagt og jeg har ikke taget andet medicin end nozinan. Det har jeg taget nogle gange. Efter 8 uger skal jeg til samtale om mit fremtidige medicinforbrug. Processen er sådan, at man skal klare 8 uger uden medicin og så kigge fremad.

Hvordan havde du det inden indlæggelsen? Fysisk og psykisk?

Jeg var skeptisk, nervøs og spændt. Jeg var indlagt i et 5 dages forløb i 2011 og det gjorde ikke den store forskel. Jeg fik ingen redskaber eller hjælp til, hvad der skulle ske bagefter og jeg havde også læst om andres negative erfaringer og til og med om nogle, der havde været det igennem 3-4 gange og som ikke mærkede en forskel. Men jeg følte samtidig, at jeg havde ryggen mod muren. Jeg var ude i at have hovedpine eller migræne stort set dagligt, som vi talte om inden og jeg vidste, at jeg tog alt for meget medicin. Da jeg først havde ringet og bestilt tid, følte jeg mig lettet. Beslutningen var taget og nu ville jeg give det en chance.

Hvilke forventninger havde du til indlæggelsen og hvorfor valgte du at blive indlagt?

Jeg var som sagt skeptisk efter min indlæggelse i 2011, men denne gang var jeg indlagt i 13 dage og tænkte, at det ville være rart, at nogle andre hjalp mig med at tage ansvaret. Jeg kender mig selv og ville slet ikke kunne overskue at gøre det hjemme. Der er pligter og jeg ville have svært ved kun at fokusere på afgiftningen eller medicinsaneringen, som de kalder det på sygehuset.

Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden?

Jeg skal som sagt til en samtale efter 8 uger og jeg er positiv. Nu har jeg klaret 5 uger uden og føler, at så længe jeg har nozinanen at sove på, så er det en god løsning for mig. Det er jeg heller ikke bange for at komme til at misbruge, da jeg ikke har et ønske om at sove livet væk. Jeg har prøvet de fleste forebyggende typer af medicin mod migræne og har ikke haft gavn af noget af det. Jeg er ikke interesseret i at få mere forebyggende medicin, men mere at kunne bruge nozinan ved anfald, så jeg kan sove det meste væk.

Fik du nogle værktøjer til at tackle smerter uden medicin?

Jeg fik tid til at tænke en masse under indlæggelsen og fandt faktisk frem til flere ting. Blandt andet at bevægelse kan hjælpe mig under et anfald. Jeg gik blandt andet op og ned af trapper på Viborg sygehus, hvor neurologisk afdeling ligger på 9. etage. Jeg gik også ture og kørte på en kondicykel indimellem. Jeg fik ikke direkte nogle værktøjer med, men som sagt fik jeg tænkt rigtig meget og havde en del aha-oplevelser undervejs. En af mine aha-oplevelser var, at en hovedpine kan gå over. Så når hovedpinen er på vej, kan jeg gå en tur eller hvile mig lidt. Uden at ligge for længe og så forsvinder hovedpinen faktisk nogle gange. Jeg fik meget støtte undervejs i forløbet på sygehuset. Jeg havde daglig kontakt med en fysioterapeut og en ergoterapet. Vi lavede øvelser og talte sammen. Selvom personalet havde travlt, var de simpelthen så søde og imødekommende. De tog sig tid til samtaler. Både fysiotepeuten, ergoterapeuten, sygeplejersken og lægerne. Jeg følte mig virkelig i gode hænder.

Har du noget du vil sige til andre, der overvejer en afgiftning?

At de skal gøre det, selvom de er bange. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er nervøse, men jeg vil stadig råde dem til at gøre det. Som sagt var det en lettelse, da jeg først havde bestilt tid og jeg havde en meget positiv oplevelse af forløbet. Jeg ville ikke have kunnet tage mig tiden og opmærksomheden til det hjemme og er glad for, at jeg gennemgik medicinsaneringen på Viborg sygehus.

Hvilke aha-oplevelser/indsigter fik du i forbindelse med indlæggelsen?

Den største aha-oplevelse var nok det med, at hovedpinen kan gå over uden, at jeg tager medicin. Jeg har opdaget, at det er meget vigtigt for mig at holde mit blodsukker stabilt. Altså at jeg husker at spise også mellem måltiderne. Tidligere var jeg slem til at spise noget sødt, men nu tager jeg oftest en skål yoghurt eller et stykke frugt. Jeg skal også huske at drikke nok, hvilket jeg kan have svært ved. Jeg fik faktisk et drop med væske på sygehuset, så nu er jeg ekstra opmærksom på det derhjemme. Min kæreste vækker mig indimellem, når jeg har anfald og sørger for, at jeg får nok at drikke. Til sidst er jeg blevet bevidst om angsten for at få migræne, det havde jeg slet ikke overvejet inden. Men jeg var virkelig nået dertil, hvor jeg tog medicin forebyggende, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det ikke virker på den måde.

Interviewet fandt sted den 12. juli. På det tidspunkt havde Susanne klaret 5 uger uden migrænemedicin og håndkøbsmedicin. Jeg har efterfølgende talt med Susanne og hun har nu klaret de 8 uger. Mødet om, hvad der skal ske fremover, finder sted i denne uge.

Hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg?

By Migræne

Af Tammy Rome den 10. juni 2016 – https://migraine.com/blog/why-it-is-not-legitimate-reason-to-miss-work/

Udvalgt indlæg fra bloggen www.migraine.com i forbindelse med Migraine Awareness Month juni 2016.

Jeg ville elske at stille det spørgsmål (hvorfor er migræne ikke en legitim grund til at melde sig syg fra arbejde?), til alle de arbejdsgivere jeg kan finde. Mange af os er blevet behandlet, som om vi lå og drev den af eller overdrev vores symptomer for at undgå at gå på arbejde eller passe andre forpligtelser. Med mindre du oplever de stroke-lignende symptomer, der er ved hemiplegisk migræne*, er der ingen andre, der faktisk kan bekræfte, at dine symptomer er ægte. Jeg har til og med hørt om sundhedspersonale, der anklager mennesker med hemiplegisk migræne for, at de faker symptomerne!

Hvad sker der for den komplette mangel på empati for den 8. sygdom på listen over de mest invaliderende i verden**? Hvad har vi gjort for at fortjene den behandling?

En del af problemet er, at mange stadig tror, at migræne ’bare er en hovedpine’. Der er ingen der anser hovedpine, som værende et seriøst problem med mindre, der er bevis for en svulst, et stroke, en aneurisme eller en hjernerystelse. I fraværet af dette er den typiske reaktion ’du ser da ud til at have det fint’. Du og jeg ved, at vi ikke bare har det helt fint. Lys og lyd sætter gang i den dunkende smerte i dit hoved. Bølger af kvalme truer med at blive til opkastninger, hvert øjeblik det skal være. Det føles som om du umuligt kan løfte hovedet og den mindste bevægelse giver skarpe jag i hovedet. Trangen til at gemme dig i et mørkt rum med en ispose på hovedet er uimodståelig. Tanken om at skulle arbejde er helt umulig. Bilkørsel er udelukket. Intet job i verden kan passes under et migræneanfald.

Vi er nødt til at uddanne arbejdsgivere om omfanget af migræneanfald, lære dem hvor simpelt det er at lave tilpasninger for den enkelte og hjælpe dem med at forstå, ’at det at tage en pille’ ikke gør medarbejderen frisk efter nogle minutter. Selv i de bedste tilfælde, hvor triptanerne virker, kan der gå adskillige timer, inden en migrænepatient er i stand til at udføre sit arbejde.

Eftersom jeg ikke tror på, at det hjælper at beklage sig uden at komme med en mulig løsning, vil jeg gerne tilbyde et uddannelsesværktøj for arbejdsgivere. Jeg skrev brevet herunder for nogle få år siden, da jeg stadig forsøgte at finde ud af, hvilke tilpasninger der kunne hjælpe mig til at kunne fortsætte med at arbejde. Del gerne brevet med din arbejdsgiver.

Jeg vedhæfter brevet på engelsk og nævner nogle få af Tammys pointer her. Hun skriver blandt andet:

Kære arbejdsgiver! Du har en person med migræne ansat. Migræne er en neurologisk sygdom, der kommer i anfald. Når jeg har anfald, kan jeg have svært ved at passe mit arbejde, men du kan hjælpe mig og andre mennesker med migræne ved at indføre forskellige tilpasninger. Det er forskelligt, hvad der trigger migræne fra person til person. For eksempel kan det hjælpe at have mindre skarpt lys, mindre støj eller mindske lugte fra parfumer f.eks. ved at indføre forbud mod parfume på arbejdspladsen. Det kan også være en idé at have et rum, hvor jeg kan hvile mig, når migræneanfaldet starter og mens medicinen virker sådan, at jeg ikke er nødsaget til at gå hjem fra arbejde, når jeg får et anfald. Har du en person med migræne ansat, så tag en samtale om, hvad der kan hjælpe vedkommende. Har I et godt samarbejde på det punkt, så kan vedkommende være produktiv også selvom han eller hun indimellem har migræneanfald.

*Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor der er forbigående halvsidig lammelse.

**Migræne er nummer 8 på listen over burden of disease.

Employer_letter

 

 

Blodsukker- og migrænevenlige boller

By Opskrifter

I dag får du opskriften på blodsukkervenlige boller. Ja, det er altså noget, som jeg kalder dem. Dejen skal røres, ikke æltes og derfor er de lette at lave. De indeholder blandt andet en del groft mel, hytteost og grøntsager. Bollerne indeholder derfor mindre kulhydrat, sammenlignet med mange andre typer af boller. De er egnede til diabetikere og til dig der vil holde dit blodsukker stabilt i længere tid. Fordelagtigt både når du vil tabe dig og i forhold til migræne, da migræne kan udløses af for lavt blodsukker. De er bagt på gær og indeholder derfor heller ingen tyramin, der er kendt for at udløse migræne.

De bliver ikke så høje som traditionelle boller, da der ikke er så meget hvedemel i. Vi spiser dem som et stykke brød med pålæg på. Du kan også lægge 2 sammen og lave en sandwich.

Her kommer opskriften:

25 g gær

3 dl lunkent vand

250 g groft mel (grahamsmel, rugmel eller fuldkornshvedemel)

175 g hvedemel

225 g hytteost

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

125 g smør (jeg bruger 75 g smør og synes det fungerer godt)

50 g kerner f.eks. solsikkekerner

3 mellemstore gulerødder eller en tilsvarende mængde revet squash, jeg bruger halvt af hver)

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de andre ingredienser. Melet lidt ad gangen, da dejen skal have konsistens som en tyk grød. Lad dejen hæve i omkring en time (gerne længere) og sæt derefter bollerne ud på bagepapir på en bageplade. Dette gøres lettest med 2 skeer, da dejen er temmelig klistret. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min. Brug sammenpisket æg eller kaffe til pensling. Drys med sesamfrø, hørfrø eller lignende.

Bollerne bages ved 200 grader (180 grader i varmluftsovn) i omkring 20-25 minutter. Hold øje med dem, mens de er i ovnen. De skal være sprøde i bunden og kanten synes jeg.

De kan sagtens fryses ned og bliver ikke tørre. Efter frysning er de gode efter en tur i brødristeren.

Bon appetit 🙂

Ps. Billedet viser dobbeltportion.

 

Dem med et BMI på 27 lever længst

By Bæredygtig sundhed, Slankekurs

BMI på 27

Denne artikel – Undersøgelse: Lidt overvægtige personer lever længst er blevet delt flittigt på de sociale medier i dag.

Jeg mener, at budskabet er unuanceret.

Den går på en undersøgelse, der viser, at mennesker med et BMI (Body Mass Index) på 27 lever længst. De skriver blandt andet i artiklen, at en af grundene til, at vi nu lever længere med et højere BMI er, at lægerne er blevet bedre til at behandle de sygdomme, der oftest følger med overvægt. Det er f.eks. forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Vi får altså stadig følgesygdomme af overvægt og inaktiv livsstil.

Et BMI på 27 er ikke ensbetydende med en stor overvægt. For eksempel betyder det, at en kvinde, der er 168 cm høj bør veje 76 kg. Så artiklens budskab er altså ikke, at du kan ånde lettet op og bare æde løs i sofaen 😉

Taljemål, hoftemål og fysisk aktivitet

BMI er et redskab, der bruges til at lave befolkningsundersøgelser og til at definere grænserne for undervægt, normalvægt, overvægt, moderat og svær overvægt. I min optik kan BMI ikke stå alene. Taljemål, talje/hofteratio (altså hvor meget taljen måler i forhold til hoften i cm) bør som minimum tages med i betragtning, når man skal vurdere om en person vejer for meget.

Det anbefalede taljemål for kvinder er mindre end 80 cm og mindre end 94 cm for mænd. Taljemålet er relevant at bruge, da risikoen for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme er højere, når fedtet sidder på maven.

Den anbefalede talje/hofteratio (THR)

Forholdet mellem taljemål og hoftemål er et mål for en sund fedtfordeling på kroppen. Det er bedre at have fedt på hofter og balder frem for at have meget fedt på maven. Den anbefalede THR for kvinder er under 0,8 og under 1,0 for mænd. Højere tal betyder, at der er for meget fedt omkring maven.

Det fysiske aktivitetsniveau er også vigtigt at kigge på, da undersøgelser viser, at mennesker der er i god fysisk form og altså motionerer jævnligt ofte har blodtryk og kolesteroltal, der ligger fint indenfor de anbefalede værdier. Omvendt kan undervægtige eller normalvægtige personer godt have uhensigtsmæssige blodtryk og kolesteroltal på trods af, at de ikke vejer for meget. Det er det man kalder tyndfed.

Mental sundhed og små skridt

Den mentale sundhed er også vigtig. Er du åleslank eller normalvægtig, men samtidig angst for at spise visse typer af mad, tænker du meget i sort/hvidt og i sundt/usundt, så er det en stresstilstand, der kan få dig til at gå amok i det forbudte. Når noget er forbudt, får vi endnu mere lyst til det og kaster os over det og spiser alt for meget. Det man populært kalder ‘at spise på sine følelser’.

Med små skridt metoden er al mad tilladt og du bestemmer selv, hvor du vil sætte ind med forandring. Du kan da lære at slippe slankekure og tanker om hurtige løsninger samt tillade dig selv at finde ro i din spisning. Jeg kan hjælpe og støtte dig i min vejledning.

Tro mig jeg har været der selv og har stadig udfordringer med ædeflip indimellem. Når du bliver opmærksom på et mønster, kan du begynde at bryde det. Det første skridt er at registrere, hvad du gør lige nu. Med små skridt ad gangen er overskueligt du får mange små successer med på vejen!