600.000 danskere der lider af migræne

Kosten kan have en betydning for din migræne

 

Ost, chokolade og alkohol er kendte migrænetriggere. Et godt bud er, at et sted mellem 50.000 og 250.000 migrænikere reagerer på kemiske stoffer i maden. Det kan sammenlignes med andre former for intolerance og det er stoffer som tyramin (TYR), phenylethylamin (PEA), histamin (HIS), citronsyre (E330) og aspartam (E951), som er sværere at nedbryde for mennesker med migræne.

Vejledning i migrænevenlig livsstil

Det er forskelligt fra person til person, hvad der udløser migræne. Derfor bør du gå systematisk til værks, når du vil undersøge, om du får migræne af noget du spiser eller drikker og i så fald hvad.

Det kan føles overvældende at skulle overskue processen selv. Jeg kan hjælpe dig med omfattende viden og sparring på området. F.eks. med at skabe et overblik over, hvad du allerede har afprøvet og at finde frem til, hvad det er i maden, der kan udløse din migræne. Og også hvad du i så fald kan erstatte det med. Sådan helt lavpraktisk.

Der er flere måder at kortlægge dine triggere på. Det vigtigste er, at du går systematisk til værks og er grundig. Spiser du f.eks. bare én ting med stoffet tyramin og det er det du reagerer på, så får du migræne.

I min vejledning får du inspiration til migrænevenlig mad samt eksempler på konkrete måltider. Du får også lister med migrænesikker mad (mad der ikke giver migræne) og mad du bør undgå. Du kan f.eks. vælge at gå på en udelukkelsesdiæt det vil sige, at du kun spiser migrænevenlig mad i en periode på 14 dage for at se, om det gør en forskel. Allerede efter 3-4 dage vil du kunne mærke en forskel, hvis noget i kosten trigger din migræne. Efter de 14 dage introducerer du madvarer, der er kendt for at trigge migræne og arbejder på den måde på at kortlægge dine fødevaretriggere. Finder du noget i kosten, der trigger, får du fremadrettet mulighed for at mindske eller udelukke det og få mindre migræne. Det er livskvalitet!

Mine migræneanfald er mildere og mindre hyppige, når jeg spiser på en bestemt måde samt tager mine forholdsregler på en række områder, når det gælder livsstil.

Jeg ser migrænetriggere, altså det der udløser det, som brikker i et puslespil og afprøver personligt forskellige ting i forhold til at forebygge og mindske anfald. Lidt populært sagt – prøve at finde de manglende brikker i puslespillet og derved forebygge migrænen. Det kan for eksempel være motion, stress, søvn eller overforbrug af håndkøbsmedicin. Vejledningen kan foregå individuelt eller i en gruppe. Læs mere om de forskellige typer vejledning her

SKRIVERIER

Jeg deler meget gerne ud af min erfaring og viden og har derfor en blog her på siden, hvor jeg deler spændende artikler, inspirerende ideer og tanker omkring sundhed og livskvalitet.

Tyramin, PEA og histamin

De mennesker, der reagerer på bestemte madvarer, får migræne fordi de ikke kan nedbryde stoffer som tyramin (TYR), phenylethylamin (PEA) og histamin (HIS) hurtigt nok til at undgå, at stofferne udløser et migræneanfald.

Mad der indeholder tyramin (TYR) og PEA har en sammentrækkende effekt på blodkarrene. Når de små muskler i blodkarrenes vægge trækker sig sammen, bliver der større pres på dem. Det gør, at blodkarret udvider sig. Hos mennesker med migræne, udvider det sig til mere end normalstørrelse. Udvidelsen foregår i nogle af blodkarrene i hjernen og kort fortalt kommer der et øget tryk på hjernehinden. Man får en kraftigt pulserende hovedpine også kendt som migræne. Histamin (HIS), et kemisk stof som man normalt forbinder med allergi, får blodkarrene til at udvide sig og madvarer, der indeholder histamin (HIS), kan derfor give migræne.

Madvarer der kan trigge din migræne

  • Alkohol
    Rødvin, øl og spiritus (bortset fra rom og vodka). Det er smagsstofferne i alkoholen, der kan give migræne, ikke alkoholen i sig selv. Rom og vodka uden smagsstoffer regnes for at være migrænesikre
  • Aspartam (E951)
  • Chokolade, kakao (fedtreduceret kakao er ok)
  • Citrusfrugter
  • Citronsyre (E330)
    Bruges som konserveringsmiddel og findes i mange halv- og helfabrikata. Som i f.eks. færdigretter, dressinger, saucer, det meste slik, marmelade, kager og naturligt i citrusfrugter
  • Koffein
  • MSG – det tredje krydderi (E621), der især bruges i det asiatiske køkken
  • Overfladebehandlet frugt og grønt (sprøjtemidler)
  • Overmoden banan og avocado
  • Ost (stærk ost indeholder mest tyramin)
  • Røgede madvarer som f.eks. bacon, makrel og laks
  • Soyasovs
  • Tomat