Vejledning i sund og migrænevenlig livsstil
Har du migræne?
Og synes du, det kan være svært at opretholde en sund livsstil, der samtidig gavner din migræne?
Migrænen sætter ofte en kæp i hjulet for sammenhængen i din hverdag. Du føler, at migrænen stjæler dit liv og samtidig er det vanskeligt at tage fat på at skabe bedre rutiner. Rutiner der gavner din migræne, da mange triggere skyldes ændringer i rutiner.
Tænk bare på dit søvnmønster. For meget eller for lidt søvn, kan trigge migræne. Det samme kan for lavt blodsukker eller nogle stoffer i det, du spiser og drikker.
Det at have migræne er i sig selv stressende, da du aldrig ved, hvornår du får et anfald. Uvisheden giver stress og uro, der i sidste ende kan udløse et anfald.
Så hvordan kan du justere dine vaner i en mere migrænevenlig retning?