Skip to main content
Monthly Archives

november 2016

Kan du gøre lidt mere?

By Bæredygtig sundhed

Hej!
I slutningen af maj var jeg på smertekursus hos Smertespecialisterne. Du kan læse mere om Smertespecialisterne her. Kurset handlede blandt andet om de seneste 15 års smerteforskning og kommunikation med patienter. Noget der ramte mig, var et spørgsmål som fysioterapeut Lars Avemarie bruger til at motivere sine patienter til at lave øvelser og bevæge sig mere.

Spørgsmålet er ‘kan du gøre lidt mere‘?

Du føler måske, at du allerede gør en hel masse f.eks. for at forebygge din migræne, eller når du gerne vil tabe dig. Men hvad gør du egentlig? Er der overensstemmelse mellem, det du gør og det du siger. Hvilke historier fortæller du dig selv? 

Her mener jeg f.eks. i forhold til dine motionsvaner. Hvis nogen spørger mig, så vil jeg sige, at jeg dyrker yoga hver dag, og oftest går 3-4 km 4 gange om ugen. Det gør jeg også i de rigtig gode perioder. I de mere travle perioder eller perioder med mere migræne får jeg ikke bevæget mig så meget. Når jeg bevæger mig mindre, går vægten i stå eller endda opad. Jeg risikerer samtidig at få mere migræne, hvis jeg ikke bruger min krop aktivt, så tingene hænger sammen. 

Spørgsmålet ‘kan du gøre lidt mere‘ er simpelt, og det giver råderum for dig som person til at overveje, hvor du kan sætte ind.

Kan du gøre lidt mere? Kan du bevæge dig lidt mere? 

Formuleringen ‘lidt mere‘ giver håb og det virker overskueligt. Derfor er den smart, når du vil skabe forandring med små skridt. De fleste af os kan da gøre lidt mere! Hvad gør du i dag? 

Sæt i gang. Når først du begynder at skabe forandring og ser resultater, får du mod på mere!

Resultater kan være mange ting. Når du får bevæger dig mere, får du f.eks. mere energi, du sover bedre, du bliver tilfreds med din egen indsats, du får færre spændinger og forebygger derved den migræne, der kommer af muskelspændringer etc. Handling motiverer simpelthen til mere handling! 

 

Her finder du magnesium i kosten

By Migræne

Hej!

I mit sidste nyhedsbrev kunne du læse om, hvilken funktion magnesium har i kroppen og hvorfor det i nogle tilfælde kan forebygge migræne.

Jeg ridser lige kort op her:

Magnesium har blandt andet en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at minske aktivitet i blodkarrenes vægge. Tilstrækkelige mængder af magnesium i blodet, virker altså muskelafslappende. Magnesium modvirker på den måde blodkarrenes sammentrækning. De trækker sig derfor ikke sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin i kosten eller andre triggere, hvor karsammentrækning spiller en rolle. Du kan læse det sidste nyhedsbrev i sin fulde længde her.

Magnesium i kosten

Det anbefalede daglige indtag er 280 mg magnesium for kvinder og 350 mg for mænd. For mennesker med migræne har det vist sig, at doser på op til 600 mg magnesium om dagen kan forebygge migræne. Det er altså en del mere, end de anbefalede daglige mængder. Magnesium findes i en række fødevarer som f.eks. mandler, pinjekerner, havregryn, kikærter, bulgur, sesamfrø, avocado, brune ris, hvide bønner, grahamsmel og i grønne bladgrøntsager som f.eks. salat, spinat og broccoli. I tabellen ser du nogle eksempler på, hvor mange mg magnesium der er i 100 g af fødevaren.

   
Fødevare Magnesium i mg/100 g
Mandler 265
Pinjekerner 251
Sesamfrø 315
Kikærter 160
Bulgur 116
Brune ris 119
Avocado 25
Grahamsmel 103
Hvide bønner 184

Magnesiumindholdet i forskellige fødevarer. Kilde www.foodcomp.dk 

Mandler og magnesium

Mandler er en af de fødevarer, der indeholder magnesium. 100 g mandler indeholder 265 mg magnesium. Det betyder, at du kan få dine 600 mg magnesium ved at spise 230 g mandler hver dag. Der er masser af gode sundhedsmæssige egenskaber ved mandler. Blandt andet indeholder de den sunde type fedt. Dog er de temmelig rige på kalorier. Der er 587 kalorier i 100 g mandler og spiser du 230 g om dagen, bliver det til 1350 kalorier om dagen. Det er altså en del i forhold til, at en kvinde har behov for omkring 2000 kalorier per dag afhængig af aktivitetsnievau. Du kan godt vælge at spise fødevarer rige på magnesium for at dække dit behov, det er helt fint, men det kan være lettere at tage et tilskud magnesium. Normalt er jeg ikke fortaler for, at du skal have dine vitaminer og mineraler via kosttilskud. Vitaminer og mineraler findes naturligt i kosten og spiser du varieret, vil du derfor også være dækket ind i de fleste tilfælde.

Når du vil forebygge din migræne, kræver det, at du får dine 600 mg magnesium dagligt. Du kan med fordel tage det inden sengetid, da magnesium også virker muskelafslappende. Den eneste bivirkning ved magnesium er, at det kan give lind mave. Det kan du komme udenom ved at trappe dosis op over nogle uger eller tage det som depot. Mablet som kan købes på apoteket, skulle være god her. Du kan også have glæde af magnesium, hvis du har uro i benene eller muskelspændinger.

Vær opmærksom på, at mandler kan give allergi, og allergi kan give migræne. Vælg en anden magnesiumkilde i kosten, eller tag magnesium som tilskud.

 

 

 

 

 

 

Kan magnesium (Mg) forebygge migræne og hvorfor?

By Migræne

I dag får du et af mine nyhedsbreve på bloggen. Udvalgte nyhedsbreve kommer op her. Vil du også modtage mit nyhedsbrev? Når du går ind på hjemmesiden her, kommer der efter ca. 30 sekunder en popup. Her skriver du dit navn og din mailadresse, så er du tilmeldt. Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Du har sikkert hørt, at magnesium kan forebygge migræne. Måske tager du allerede et magnesiumtilskud og det hjælper dig til færre migræneanfald? Eller du har prøvet at tage magnesium i en længere periode uden effekt?

Hvad er magnesiums funktion i kroppen? Kan magnesium forebygge migræne og hvorfor?

Magnesiums funktion i kroppen

Magnesium har flere vigtige funktioner i kroppen. Det findes som magnesium-ioner i blodet og i store mængder i knoglerne. I musklerne har Mg en vigtig funktion i sammentrækningen af muskler sammen med calcium. Musklerne i arteriernes vægge er glatte muskler, dvs. det er muskler vi ikke kan kontrollere aktivt. Magnesium virker blodtryksnedsættende ved at reducere muskelaktiviteten i blodkarrenes vægge. Når vi har tilstrækkkelige mængder af magnesium i blodet, slapper de glatte muskler lidt af. De vil derfor ikke trække sig sammen, som de normalt ville gøre, når de påvirkes af f.eks. tyramin. Derfor er risikoen for, at et migræneanfald udløses også mindre end ved en normal påvirkning af f.eks. tyramin.

Fødevaremigræne og karsammentrækning

Nogle mennesker har svært ved at nedbryde tyramin som findes i vores madvarer. Når tyramin kommer ud i kredsløbet, får det en række blodkar til at trække sig sammen. Blodkarrene reagerer ved at udvide sig, men udvidelsen hos migrænikere bliver til en diameter, som er større end normalt. Under udvidelsen opstår der et tryk på hjernehinden, der er meget trykfølsom og deraf en pulserende smerte. Det vi kender som migræne. Med tilstrækkeligt magnesium i blodet modvirkes denne karsammentrækning og derved undgås migræne som følge af udvidelsen. Så svaret er ’ja’, magnesium kan i nogle tilfælde forebygge migræne.

Triggere, hvor migrænen er udløst ved, at den glatte muskulatur først trækker sig sammen:

  • Madvarer med biogene aminer som f.eks. tyramin, phenylethylamin og octopamin
  • Stress frigør adrenalin og det får musklerne til at trække sig sammen
  • Et fald i østrogen i blodet i forbindelse med menstruation, får musklerne i blodkarrene til at trække sig sammen
  • Tilsætningsstofferne aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) menes også at kunne udløse migræne.

Det vil altså sige, at du muligvis kan have glæde af magnesium, hvis din migræne trigges af madvarer (dog ikke allergi), stress eller menstruation. Det er da et forsøg værd, magnesium giver stort set ingen bivirkninger. Det kan give tynd mave, så det er en idé at trappe dosis langsomt op. F.eks. ved at starte med 300 mg dagligt og så trappe op til den anbefalede forebyggende dosis mod migræne på 600 mg. Eller du kan vælge et præparat, der optages som depot. Det er ikke så hårdt ved maven. Spørg efter dette på dit apotek.

Den anbefalede dosis magnesium til dig med migræne er 400-600 mg magnesium dagligt. Altså noget højere end den anbefalede dosis til mennesker uden migræne, som er på 280 mg per dag for kvinder og 350 mg for mænd.                                         

Litteratur:

Basrali et al. 2015: Effect of magnesium supplementation on blood pressureand vascular reactivity in nitric oxide synthase inhibition-induced hypertension model. Clin Exp Hypertension 37, s. 633-642.

Daniel & Mauskop, 2015: Nutreceuticals in acute and profulactic treatment of migraine. Curr Treat Options Neurology 18, 14.

Migrænenyt nummer 3. 2016: Magnesium modvirker blodkarrenes sammentrækning. s. 6-7. Migrænikerforbundet.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012: Lokaliseret på: https://www.norden.org/en/theme/former-themes/tema-2016/nordic-nutrition-recommendation/nordic-nutrition-recommendations-2012.

Hjemmelavet marmelade

By Migræne, Opskrifter, Slankekurs

Mange af de marmelader du køber i supermarkedet indeholder citronsyre (E330), der kan trigge migræne. Jeg får migræne af citronsyre (E330) i større mængder og laver derfor min egen marmelade. Du kan lave marmelade på en times tid og det smager meget bedre, end det du køber.

 

Ingredienser til et glas:

300 g bær f.eks. hindbær, blåbær, solbær, brombær eller jordbær*, gerne frosne

2 dl vand

200 g sukker

2 tsk. vanillesukker eller vanillepulver

Fremgangsmåde:

Kog bær, vand, sukker og vanille langsomt op og rør forsigtigt rundt. Skru ned for blusset, når det koger og lad det simre, så det meste af vandet fordamper. Marmeladen skal have en tilpas tykkelse. Ikke for tynd og heller ikke for massiv, da den tykner ved afkøling. Smag evt. til med mere sukker undervejs. Lad marmeladen køle og hæld på rene glas. Jeg bruger ikke Atamon eller lignende, da jeg ikke kan lide smagen. Marmeladen holder sig i op til en måned i køleskabet.

*Vær opmærksom på, at jordbær indeholder meget histamin, brug noget andet, hvis histamin giver dig migræne.