august 2017

Sådan tester du, om du får migræne af noget i kosten

Når du vil teste, om du får migræne af noget i kosten, er der flere måder du kan gribe det an på. Du kan f.eks. starte med at udelukke aspartam (E951) i 14 dage og se, om det gør en forskel for din migræne.

Tilsætningsstoffer skal deklareres, de står altså på varedeklarationen og derfor er det lettere at få øje på dem, end på de biogene aminer (tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin), som kræver viden om, hvor de findes. Du finder dem typisk i modnede og lagrede madvarer. Du kan se eksempler på, hvor i maden, du finder dem i tabellen herunder.

Tyramin	Overmoden frugt og grønt, surdejsbrød herunder rugbrød, røget fisk, røget kød (f.eks. bacon), oksekød (der har hængt), røget pålæg, modnede sild, stærk ost, bouillonterninger, fond og soyasauce
Phenylethylamin (PEA)	Aspartam, rødvin, øl, vin, kakao og chokolade
Octopamin	Citrusfrugter, løg, hvidløg, tomater
Histamin	Spinat, tomater, sojabønner, bønnespirer, banan og  ananas. Alle typer brød bagt på surde

Sørg for at være grundig, mens du tester. Spiser eller drikker du bare en ting med aspartam (E951) og det er en af dine triggere, risikerer du at få migræne.

Måske har du allerede en fornemmelse af, hvad der trigger din migræne?

I den periode, hvor du tester tager du højde for andre triggere også i din vurdering af, om aspartam f.eks. giver dig migræne. Er du stresset, har menstruation og er træt f.eks., så får du lettere anfald. Den samlede mængde af triggere har nemlig en betydning. Oplever du en bedring ved at udelukke f.eks. aspartam, så er aspartam muligvis en trigger. Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der findes i alt fra sukkerfrit slik, til yoghurt og medicin. Prøv nu at introducere det i kosten igen og se, hvad der sker. Får du migræne, så er aspartam en trigger. Fokus er nu på løsningen. Hvad kan du spise eller drikke i stedet for?

Kosten og hormonel migræne

Under menstruation er indholdet af tyramin i blodet højere. Du er derfor også mere følsom overfor fødevarer med tyramin, hvis tyramin er en trigger, når du har menstruation. Når du spiser mad med tyramin og det er en trigger hos dig, trækker visse blodkar i hjernen sig sammen og udvides efterfølgende. Dette med et tryk på den følsomme hjernehinde, der giver migrænen. Når du ved menstruation har mere tyramin i blodet, skal der ikke så meget til for, at tyramin ophobes i blodet og udløser et migræneanfald.

Fødevaremigræne er en intolerance og det betyder, at visse enzymer arbejder langsommere, så f.eks. tyramin nedbrydes langsommere. Især ved menstruation, da den totale mængde af tyramin i blodet er højere.

Du kan med fordel udelukke fødevarer med tyramin i de dage, hvor du har menstruation og derved påvirke den samlede mængde af tyramin i blodet. Så mindskes risikoen for, at et anfald trigges, hvis tyramin altså er en af dine triggere. Det kan du ikke vide, før du har testet det.

Udelukkelsesdiæt

Der er flere måder at teste, om du har fødevaremigræne. Du kan f.eks. vælge at gå på en såkaldt udelukkelsesdiæt (eliminationsdiæt). Det vil sige, at du i 14 dage udelukkende spiser migrænevenlige madvarer.

Allerede efter en 3-4 dage vil du kunne mærke en forbedring, hvis kosten er en trigger for dig. Efter 14 dage vurderer du, om du har oplevet bedring og kan da begynde at teste, hvad du reagerer på ved at introducere det i rigelige mængder. F.eks. ved at spise stæk ost for at se, om tyramin er er en trigger.

Jeg tilbyder vejledning online i migrænevenlig livsstil, og virker det uoverskueligt at skulle gå vejen selv, så er et forløb hos mig en mulighed. Du får taget action på det, du vil, når vi sammen laver en handlingsplan. Du får samtidig en liste over migrænevenlig mad, inspiration til måltider, hvis det er kosten, du vil arbejde med og masser af sparring. Jeg anbefaler, at du får støtte i din proces. Det gør det lettere at holde fast i din beslutning.  Jeg har omfattende viden på området og også personlig erfaring med at få færre og mildere anfald, når jeg lever migrænevenligt.

Vil du have støtte i dit forløb, så kan du se, hvad jeg tilbyder her og du kan booke tid her.  Vil du læse andres erfaringer med forløb hos mig, gør du det her.

Fokus på løsninger

Du skal være klar til at gå på detektivarbejde i dine vaner for at kortlægge dine triggere. Du kan med fordel sætte en intention, inden du går i gang. Dvs. en motivation du kan bruge, når du synes, det er lidt bøvlet. Husk på, at når du finder en af dine triggere, så får du samtidig mulighed for at forebygge migræneanfald.

Enten ved at få færre anfald eller mildere anfald. Det er livskvalitet. En intention kan f.eks. være “Jeg passer på mig selv og får mulighed for at forebygge migræneanfald”.

 

 

 

 

Hej! 

For et stykke tid siden havde jeg Malene fra Paleolivet til at gæsteblogge. Malene kan noget med at trylle med grøntsager, og så ved hun en masse om vægttab, spisemønstre og vaner. Du kan læse hendes gæsteindlæg hos mig her.

Nu er det så min tur til at gæsteblogge hos Malene og du kan læse det første af 2 indlæg her.

Hej!

Jeg hedder Gitte Hildebrandt og jeg arbejder med migrænevenlig livsstil i min virksomhed ’Gitte Hildebrandt – små skridt til bæredygtig sundhed’. Jeg har fået lov til at gæsteblogge her hos Malene og det er jeg rigtig glad for! 

I dette indlæg kan du læse om kost og migræne. Hvad er det i kosten, der kan give migræne og hvorfor?

Kig gerne forbi min hjemmeside www.gittebsk.com. Her finder du også link til Facebook og Instagram. Du er meget velkommen til at følge med 😉

Får du migræne af noget, du spiser eller drikker?

Har du migræne eller kender du nogen, der har det? Så har du sikkert også hørt, at visse madvarer kan trigge, dvs. udløse migræne. De madvarer der ofte nævnes er stærk ost, chokolade og rødvin. Men der er rent faktisk en række madvarer, der kan trigge migræne, da de indeholder kemiske stoffer, der medfører en reaktion i hjernen, der udløser migrænen.

Det er både naturligt forekommende stoffer, men også nogle tilsætningsstoffer menes at kunne give migræne. De naturligt forekommende stoffer er tyramin, phenylethylamin (forkortet PEA), histamin og octopamin. De kaldes samlet biogene aminer. Histamin forbindes oftest med allergi, men kan altså også give migræne hos nogle.

De biogene aminer findes typisk i modnede og lagrede fødevarer, som f.eks. modnede sild (tyramin) og kakao (phenylethylamin, der dannes under modningen af kakaobønnerne). Modningen sker ved, at bakterier nedbryder visse aminosyrer. I den proces dannes biogene aminer. Biogene aminer ligner hinanden kemisk og medfører derfor også nogenlunde den samme reaktion i hjernen, når du spiser mad, der indeholder dem. Reaktionen vender vi tilbage til.

Nogle tilsætningsstoffer kan muligvis give migræne

Tilsætningsstoffer som f.eks. aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG, som også kaldes det tredje krydderi (monosodiumglutamat – E621) muligvis også give migræne. MSG er en smagsforstærker, der ofte er tilsat krydderiblandinger og færdigretter, mens aspartam bruges som sødemiddel f.eks. i slik, yoghurt og tyggegummi. Citronsyre forekommer naturligt i citrusfrugter, men også som tilsætningsstoffet E330. Citronsyre er tilsat rigtig mange madvarer som E330 (f.eks. dressing, pesto og sodavand).

Tilsætningsstoffer skal stå på varedeklarationen. Det er derfor nemmere at få øje på tilsætningsstofferne, end de naturligt forekommende biogene aminer. Det kan være en idé at starte med at udelukke f.eks. citronsyre (E330) i en periode på 14 dage, når du vil teste, om det giver dig migræne. Vær opmærksom på andre triggere i den periode, hvor du tester. Vælg et tidspunkt, hvor du ikke har menstruation.

Du kan ikke læse dig til, hvor de biogene aminer findes på varedeklarationen, men må i stedet vide, hvor de findes. Du kan komme langt med at finde ud af, hvordan de er produceret. Indeholder produktionen en form for modning eller lagring, er der en stor chance for, at de indeholder biogene aminer. Tænk bare på den lagrede ost eller surdej i rugbrød, der dannes ved en modningsproces.

Nogle generelle råd om kost og migræne:

 

Spis rene og friske fødevarer.

Overvej, hvordan madvaren er produceret.

Sprøjtemidler kan også udløse migræne hos nogle.

Vil du være på den sikre side, så vælg økologisk frugt og grønt.

 

Hvad sker der i hjernen, når du spiser mad med de stoffer, der kan trigge migræne?

De tre biogene aminer – tyramin, phenylethylamin og octopamin – har en karsammentrækkende effekt på blodkarrene. Det betyder, at visse blodkar i hjernen trækker sig sammen, når du spiser mad med nogle af disse stoffer. Det kunne for eksempel være en rugbrødsmad med røget laks. Der er tyramin i både surdej og i røget laks.

Tyramin medfører altså, at blodkarrene trækker sig sammen og fordi de er dynamiske, udvider de sig igen efterfølgende. Hos migrænikere udvider de sig til en diameter, som er større end normalt. Når visse blodkar i hjernen udvides, giver det et øget tryk mod hjernehinden. Hjernehinden er trykfølsom og trykket medfører en pulserende smerte – det vi kender som migræne. Spiser du mad, der indeholder histamin f.eks. spinat, udvides blodkarrene med det samme. Her springes karsammentrækningen altså over. Hvis histamin er en af dine triggere, vil denne udvidelse af blodkarrene give migræne.

I mit næste gæsteindlæg får du flere tips til, hvordan du kan teste, om du har fødevaremigræne. Du får også viden om, hvordan kosten kan gøre en forskel i forhold til hormonel migræne.

Ps. Når du vil spise migrænevenligt anbefales rene og friske fødevarer. Grøntsagerne spiller derved også en stor rolle i en migrænevenlig kost og der er masser af inspiration at hente hos Paleolivet.