All Posts By

Gitte

Hallomi- og gulerodsrösti

By Migræne, Opskrifter, Vægttab No Comments

Det skal du bruge (4 personer):

250 g gulerødder (2-3 stk.)

1 pakke halloumi (250 g)

2 æg

3/4 dl rasp eller panko

1 tsk. sambal oelek

Salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 225 grader (200 grader varmluftovn)

Skræl gulerødderne og riv dem fint. Riv halloumien groft.

Bland revne gulerødder, revet halloumi, 2 æg, 3/4 dl rasp eller panko, 1 tsk. sambal oelek og 1/2 tsk. salt og en knivspids peber i en skål.

Form dem til 8 “bøffer” og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter.

Server dem f.eks. med råkost og fuldkonspasta eller kogte kartofler.

Velbekomme!

Opskriften er fra svenske Middagsfrid og oversat til dansk.

Ps. I den migrænevenlige version udelades sambal oelek. Du får inspiration til flere migrænevenlige opskrifter i bogen “Mor med migræne – Lær at håndtrere familielivet før, under og efter graviditet“. Her får du også en køreplan for, hvordan du tester, om noget i kosten er et issue for dig. Bogen fås fysisk i din boghandel.

Diæter og migræne

By Migræne, Vægttab No Comments

Migraine World Summit (Vince Martin læge)

Hvert forår afholdes The Migraine World Summit, hvor en række eksperter bliver interviewet. Jeg har opsummeret nogle af de vigtigste pointer i en række blogindlæg. Det her er det første i rækken.

Jeg vil lige understrege, at diæter ikke nødvendigvis er det samme som kure, det kan nærmere betegnes kostretninger.

De typiske og mest udbredte migrænetriggere

Vince Martin indledte med at opremse flere typiske triggere som f.eks. citrusfrugter, løg, hvidløg, chokolade og alkohol og nævnte, at det langt fra er alle der reagerer på noget i kosten og at der er individuelle forskelle. Det varierer altså fra person til person.

Nogle af de mest udbredte triggere er MSG og koffein.

MSG (E621) kaldes også det tredje krydderi og bruges typisk i asiatisk mad og f.eks. i saucer og krydderiblandiinger. Det trigger især i flydende form, hvis det f.eks. er tilsat i en suppe, har man fundet ud af.

Når det kommer til koffein, er det bedst at opretholde et stabilt niveau i løbet af dagen. For eksempel ved at drikke en kop kaffe om morgenen og en om eftermiddagen. På den måde undgås koffein withdrawal, altså det der gør, at du får lette abstinenser i form af hovedpine og hjertebanken. For en person med migræne, kan hovedpinen let gå over i migræne, så derfor er et stabilt niveau bedre.

Et højt koffeinindtag har også en indflydelse på blodsukkeret, så det stiger med mængden af koffein. I forhold til migræne er et stabilt blodsukker også noget at stræbe efter, da blodsukkerfald også kan være en trigger.

Om du trigges af noget i kosten, kommer også an på den samlede mængde af triggere, da anfaldet udløses, når mængden af triggere overstiger din tærskel. Det er værd at tage med i overvejelserne, når vi taler om kost.

Omega 3 og omega 6

Flere studier viser, at omega 3 fedtsyrer kan forebygge migræne. Omega 3 findes f.eks. i laks, tun og linfrø. Det er imidlertid forholdet mellem omega 3 fedtsyrer og omega 6, der er afgørende. Du bør gå efter at indtage mere omega 3 og skære ned på omega 6. Omega 6 findes f.eks. i solsikkeolie og vindruekerneolie og tilsættes ofte færdigretter.

Det bedste er derfor at spise så rene og friske madvarer som muligt. Det vil sige mad, du kan se, hvad er og som er forarbejdet mindst muligt.

Han omtalte et studie med omega 3 mod kronisk migræne, hvor det at spise mere omega 3 via kosten og supplere med et tilskud, resulterede i 8 dage mindre med migræne per måned.

Forskellige diæter og deres betydning for migræne

Jeg opsummerer kort de diæter han nævnte og hvad der er af fordele og ulemper.

Antiinflammatorisk kost: En kost med masser af grønt og en del fisk. Rig på omega 3 og god for en med migræne. Han sagde dog, at det er svært at lave studier på kost, men at hans overvejelser går på nogle af de ting, vi allerede ved kan være forebyggende ved migræne.

Periodisk faste: Der er ingen studier på faste og migræne, men man ved fra studier om ramadan, at faste kan give hovedpine, så umiddelbart er det en dårlig idé.

LCHF/low carb: Der er studier, der viser forbedringer ifht migræne med low carb high fat (også kaldet keto). Omvendt er det en svær diæt at overholde. Man kan med fordel skære ned på hurtige kulhydrater (hvidt brød, sukker mm) og på kalorierne, da fedme øger risikoen for kronisk migræne (BMI > 30).

Low fat: Kan være godt ifht forhøjet blodtryk og/eller kolesterol, som jo også kan påvirke migræne. Forhøjet blodtryk kan give mere migræne.

Paleo/stenalderkost: Kan muligvis hjælpe, da forarbejdet mad er skåret fra og sukker skåret ned til et minimum.

Plantebaseret kost /(vegansk): Veganere spiser ofte mad, der påvirker blodsukkeret i lavere grad og undgås forarbejdede madvarer, vil man formodentlig kunne se en forbedring.

Vince Martins (MD) forslag til migrænevenlig diæt

Meget kort opsummeret:

  • Spis masser af frugt og grønt i forskellige farver (antioxidanter)
  • Skru op for madvarer med omega 3 som f.eks. sardiner, laks, tun og linfrø
  • Hold kalorieindtaget nede. Overvægt øger risikoen for migræne. For eksempel i form af søvnapnø, som man ofte ser hos overvægtige personer, men også fordi flere fedtceller giver mere inflammation i kroppen og det kan øge antallet af anfald.

Det var en opsummering af interviewet med Vince Martin. Mit største take away var betydningen af omega 3, som jeg vil skrue op for fremover.

Hvad tager du med dig? Kommenter gerne under indlægget.

Ps. Vil du blive klogere på de typiske triggere i kosten, har jeg skrevet om det HER.

Planlæg smart og lev sundere

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter, Vægttab No Comments

Det kan være svært at opretholde en sund livsstil i en hverdag med en del dårlige dage. Mon ikke de fleste af os kan genkende, at overskuddet er lavt på migrænedage og også dagen efter. Eller i perioder hvor migrænen tager over og overskuddet er på nulpunktet.

Det kan være uoverskueligt at holde fast i nye rutiner, da migrænen spænder ben gang på gang, så du skal starte forfra. Men med en smule planlægning og en justering af ambitionsniveauet kan du komme langt. 

For hvem siger, at sundhed skal være hårdt og besværligt? Ville det ikke være en lettelse, hvis en mindre indsats kunne gøre en stor forskel?

Den gode nyhed er, at en mindre indsats rent faktisk, kan gøre en forskel. For eksempel ved at opgradere det, du indtager efter anfald til en sundere udgave. Du kan også justere på mængderne af det, du spiser og drikker. 

Du bliver, hvad du spiser og du spiser, hvad du køber

  • Du bliver, hvad du spiser og du spiser, hvad du køber

Sådan sagde Chris MacDonald engang i et interview. Og det udsagn giver god mening. Det du har i huset, er også det, der bliver spist/drukket. 

Så med en smule planlægning, kan du købe det, som du har tænkt dig at spise. Og allerede når du køber ind, kan du tage sundere valg. Valg som både her og nu, men også på sigt har en betydning for din sundhed, din samvittighed og din vægt. 

Inspiration til migrænevenlige snacks og en opskrift 

Her får du inspiration til, hvad du f.eks. kan have i huset af sundere alternativer, som tilfredsstiller lysten til sødt, salt og fedt. Som ofte er det, vi har lyst til op til anfald, men også efter anfaldet. 

Læg mærke til, at der også er søde sager på listen, f.eks. vanilleis og cola, da jeg ikke er tilhænger af forbud. Har du en usigelig trang efter cola, hjælper det ikke med et glas vand. I stedet for forbud kan du tænke i mængder og f.eks. skære ned på mængden af cola, så du i stedet for at drikke 1 liter, drikker en dåsecola. 

Over tid gør det en stor forskel for dit indtag af sukker, der jo som bekendt indeholder en del kalorier, men også for dit koffeinindtag. Koffein kan være en hjælp eller en trigger, når det kommer til migræne. Det er individuelt. 

Migrænevenlige snacks, du kan have lige ved hånden  

  • Knækbrød med honning 
  • Pære, æble eller blåbær (gerne økologiske, da sprøjterester kan give migræne)
  • Bran flakes med mælk og blåbær 
  • Popcorn, som du popper selv med rapsolie. Salt dem efter smag. 
  • Saltstænger (uden citronsyre – E330) 
  • Melon. Spis den, som den er eller skær den i skiver og frys ned. Mange har glæde af kulde under/efter anfald og det er næsten som at spise is
  • Vanilleis (uden citronsyre – E330). 

Drikkevarer 

  • Vand
  • Danskvand (uden citrus), brug gerne mynte eller agurk som smagssætning 
  • Grøn, hvid eller rød te
  • Smoothie af blåbær eller hindbær blendet med mælk og sødet med honning 
  • Sort te (uden citrus), med mindre du reagerer på koffein
  • Kaffe lavet på mellemristede kaffebønner, med mindre du reagerer på koffein
  • Cola (med mindre du trigges af koffein), vær opmærksom på, at aspartam er en kendt trigger, hvis du drikker lightsodavand. 

Saftige grovboller med æble og kardemomme 

Det skal du bruge (15 stk.):

5 dl vand

1/4 pakke gær

1 spsk. sukker

1 spsk. rapsolie

1 tsk. kardemomme

100 g havregryn

500-600 g hvedemel evt. mere

1,5 tsk. salt

1  æg

200 g groft mel, jeg brugte grahamsmel

2 æbler (gerne økologiske, da sprøjterester kan give migræne)

1  æg til pensling

Sådan gør du:

Lun vandet, så det er fingervarmt.

Opløs gær i det lunkne vand. Tilsæt olie og sukker. Lad blandingen hvile, mens du vejer de øvrige ingredienser af.

Skræl og riv æblerne groft.

Tilsæt nu kardemomme, havregryn, halvdelen af hvedemelet, salt og det grove mel. Rør det sammen til en jævn dej. Du behøver ikke at ælte dejen.

Tilsæt æg, revet æble og resten af hvedemelet lidt ad gangen. Dejen skal have konsistens som en tyk grød.

Lad dejen hæve tildækket i mindst 4 timer i køleskabet. Gerne natten over.

Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluftovn).

Beklæd en bageplade med bagepapir og form 15 boller med en spiseske. 

Pensl med æg og bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 minutter. Hold øje med dem undervejs. Ovne er forskellige.

Bollerne kan fryses og tages op, når lækkersulten melder sig. Frys dem ned, du ikke skal bruge, så snart de er kølet let af, så holder de sig saftige. 

Spis bollerne med mild ost, honning eller marmelade (uden E330). Undgå jordbærmarmalade, da jordbær indeholder histamin. Spis f.eks. nogle gulerødder eller sukkerærter ved siden af. 

Velbekomme! 

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Sundere livsstil med små skridt

By Bæredygtig sundhed, Migræne, livskvalitet, Vægttab No Comments

Det kan være svært at opretholde en sund livsstil i en hverdag med en del dårlige dage. Mon ikke de fleste af os kan genkende, at overskuddet er lavt på migrænedage og også dagen efter. Eller i perioder hvor migrænen tager over og overskuddet er på nulpunktet.

Det kan føles som om, du skal starte forfra med de sunde vaner flere gange hver måned og mange gange dropper du projektet efter noget tid, da det bliver for uoverskueligt. 

Regler og drastiske ændringer

Oftest lægger forskellige kure op til, at du skal ændre en masse på én gang, når du vil leve sundere og f.eks. opnå et vægttab. Der er regler, du skal følge og du skal passe ned i en kasse, hvor du f.eks. spiser efter et bestemt system. 

Det kunne være på 5:2 diæten eller LCHF (low carb high fat). Den første metode kan være barsk for én med migræne, da faste og et muligt blodsukkerfald kan resultere i anfald, mens LCHF kræver, at du er meget vedholdende med f.eks. at holde dig fra. brød og sukker, samtidig med, at det kan være svært at spise ude hos andre, der ikke følger den samme diæt. 

Det er normalt at have cravings, altså lyst til bestemte madvarer op til et anfald, men også efter. Så hvis du både skal være på kur og håndtere trangen til noget sødt, salt eller fedt flere dage om måneden, kan det hurtigt blive overvældende. 

Sundhed handler ikke kun om vægttab

Nu handler sundhed jo om andet end vægttab og stressen over de forskellige regler, der skal overholdes på en kur, kan være anstrengende samtidig med, at du skal håndtere en hverdag med forpligtelser og migrænen, der griber forstyrrende ind. 

Vil du gerne leve sundere eller tabe dig, men synes, at det virker uoverskueligt at skulle starte på endnu en kur? 

Måske bruger du endda en masse energi på at overveje, hvad du skal prøve som det næste, fordi du har et stort ønske om at ændre livsstil. Samtidig vil du gerne give nogle sunde vaner videre til dine børn og den dårlige samvittighed kan i perioder fylde en del. 

Der er heldigvis andre muligheder end at gå på endnu en drænende kur, hvor det eneste du kan tænke på er, hvornår det holder op. En metode der kan tilpasses din hverdag og som tager udgangspunkt i dine vaner. 

Små skridt

Små skridt metoden bygger på begrebet Kaizen, der betyder “små forbedringer” på japansk. Metoden bruges til alle former for forandringsprocesser og går ud på, at du foretager små positive ændringer i det, du allerede gør. Den er oplagt, for dig som har en hverdag præget af dage eller perioder med mindre overskud. 

Udgangspunkt, veje og små skridt

Der er 3 begreber, som er gode at kende, inden du går i gang med at bruge metoden. 

Udgangspunkt: Dit udgangspunkt er der, hvor du er lige nu. Du er nødt til først at erkende, hvor du er, f.eks. at du har den vægt, du har og så tage små skridt i en sundere retning derfra. 

Veje: Vejene repræsenterer de mange forskellige muligheder, du har for at skabe forandring. Vil du opnå et vægttab kan du f.eks. arbejde med dine tanker omkring mad, din kost og motion. Du tager så små skridt ud af de veje, du har valgt at fokusere på. Du kan forestille dig, at du udstikker en retning og en kurs, som du går efter. 

Små skridt: Små skridt er de konkrete ændringer, du foretager. De små skridt er individuelle, forstået på den måde, at det der er et lille skridt for dig, ikke nødvendigvis er det for en anden. Du kan arbejde med det, der er relevant for dig og der er ingen forbud.

Ydre og indre små skridt 

De ydre små skridt handler om en fysisk forandring, f.eks. at du udskifter en madvare med en anden, mens du bruger dine sanser, når du tager indre små skridt. Det kunne f.eks. handle om at arbejde med at mærke sult og mæthed og på den måde regulere vægten. 

14 dage er en god tidsramme, når du vil afprøvet et lille skridt. Du har mulighed for at få vanen ind under huden og opdage, om vanen er til at holde i længden eller om du skal justere fremadrettet

Vane – det du plejerSmå skridt – det du vil afprøveDin vurdering – +/- (er den nye vane realistisk?)
Bruger sødmælk i kaffenBruger minimælk i kaffen
Spiser hvid pastaSpiser fuldkornspasta
Spiser fuldkornspastaUdskifter en del af pastaen med grøntsager
Drikker 2 glas cola med sukker hver dagUdskifter det ene glas cola med et glas vand
Spiser 2 portioner til aftensmadSpiser én portion til aftensmad
Går i et langsomt tempoGår i et tempo, så pulsen kommer op 
Spiser kl. er 7, 12 og 18Spiser, når jeg mærker sult
Spiser til jeg er stopmætSpiser til, jeg ikke er sulten længere 
Eksempler på små skridt 

Planlægge eller være spontan

Der er 2 måder, du kan tage små skridt på. Du kan enten planlægge, hvad du vil fokusere på eller tage små skridt spontant. Det er optimalt at veksle imellem de 2 måder at bruge metoden på, da du på den måde kommer længst. 

Når du vil tage små skridt spontant, bruger du spørgsmålet “Hvad kan jeg gøre lige nu, som er sundere end det, jeg plejer at gøre og som jeg også har lyst til?”. 

Hvis du for eksempel har planlagt, at du vil gå en tur på 15 minutter hver dag, men får lyst til at gå lidt længere, nu du er kommet afsted, så er det en oplagt mulighed for at tage et spontant skridt og gå lidt længere. 

Over tid kan de små skridt gøre en stor forskel for din sundhed og hvis du samtidig arbejder med at etablere et kalorieunderskud, vil din indsats også kunne ses på vægten. 

Du samarbejder med hjernen

En af de helt store fordele ved at tage små skridt er, at du samarbejder med hjernen. Hjernen kan bedst lide at gøre, som den plejer for at spare energi og den stritter derfor imod, når du presser drastiske ændringer igennem. 

Det er en af grundene til, at det er hårdt at være på kur og så er det heller ikke en holdbar løsning i længden, da en kur er noget, du er på i en periode. 

Når du ændrer dine vaner lidt ad gangen over tid, er det desuden lettere at vedligeholde dem på sigt. 

Så hvilket lille skridt vil du tage som første? 

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Får du ofte migræne i weekenden?

By Migræne, livskvalitet No Comments

Måske kender du det her? 

Du har travlt og holder dig i gang hele ugen. Jobbet skal passes, der er møder, deadlines og fart på i det hele taget. Børnene skal køres til fritidsaktiviteter, der skal handles ind, ryddes op og laves mad.

Og så i weekenden, når du endelig har tid til at slappe af og bruge tid sammen med familien, så kommer migrænen. Det kan også være, at de første dage af din ferie eller dine fridage foregår i sengen med anfald, og det er lige frustrerende hver gang. 

Det her mønster kan være karakteristisk for dig, som arbejder i hverdagene og holder fri i weekenden, som mange af os jo gør. Det kaldes ‘let down migraines’ på engelsk eller ‘weekend migræne’ på dansk. 

Hvorfor kommer migrænen, når vi holder fri?

Migrænen kan altså komme efter en stresset periode, når du endelig har tid til at slappe af. Stresset i den forstand, at kroppen har været oppe i gear og når du så gearer ned, kommer der en reaktion. I et amerikansk studie fra 2014 fandt man, at reduktionen i stress fra den ene dag til den anden muligvis kunne udløse migræne. 

Når man er stresset, stiger kortisol og andre stresshormoner, så smerte og ubehag træder i baggrunden. Efter en stresset periode vender kroppen tilbage til normaltilstanden og faldet i stresshormonerne kan medføre, at migrænen trigges. Andre mener, at serotonin spiller en rolle. Serotonin er en neurotransmitter, der blandt andet regulerer smerte. 

Det er stressende i sig selv at leve med migræne. Uforudsigeligheden omkring, hvornår det næste anfald rammer, men også uroen over at skulle melde fra på arbejdet, til sociale arrangementer og ikke at kunne være der for familien. 

Copingstrategier – en oplevelse af sammenhæng

Din evne til at håndtere forskellige situationer, afhænger blandt andet af:

  • Hvordan ydre faktorer (f.eks. en stressende begivenhed) påvirker dit liv
  • Hvordan du tackler udfordringer eller stressende situationer
  • Hvordan du opfatter din verden
  • Hvordan du skaber mening i dit liv. 

Coping kan oversættes med mestring og copingstrategier med mestringsstrategier. 

Professor Aaron Antonovsky er professor i medicinsk sociologi. Han beskriver, hvordan din evne til at mestre hverdagen, har betydning for dit liv. I den medicinske verden hænger faktorerne stress, håndtering/mestring og sundhed sammen og Antonovskys begreb Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) beskriver det nærmere. 

Begrebet Oplevelsen af sammenhæng består af 3 komponenter:

  1. Begribelighed
  2. Håndterbarhed
  3. Meningsfuldhed

Synes du, at det der sker i din dagligdag er svært at forstå?

Komponenten begribelighed omhandler, hvordan du opfatter de hændelser (ydre miljø) og tanker (indre miljø), som du løbende står overfor. 

Plejer du selv at kunne se en løsning på de problemer og vanskeligheder, der umiddelbart virker håbløse? 

Komponenten håndterbarhed dækker over, at du har en opfattelse af, at de ressourcer du har til rådighed, er tilstrækkelige, så du kan klare de hændelser, der kommer i løbet af livet. De ressourcer kan komme fra dig selv og/eller en person, som du har tillid til. 

Synes du, at din dagligdag er en kilde til personlig tilfredsstillelse? 

Komponenten meningsfuldhed er betegnelsen for, at du føler, at du er involveret og deltager i de hændelser, som er en del af dagligdagen. Et motivationselement, hvor du føler, at dit liv giver mening. 

Betydningen af oplevelsen af sammenhæng 

Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er en kombination af optimisme og kontrol. En positiv indstilling til livet generelt i kombination med en følelse af, at du har kontrol over de udfordringer, du møder på livets vej. 

Ser vi på migræne og betydningen af OAS, viser forskellige studier, at der er en sammenhæng. Flere undersøgelser har vist, at mennesker med en lav OAS-score oplevede flere smerter og var mere tilbøjelige til at tage smertestillende medicin. 

Hvad kan du selv gøre for at mindske stress? 

  • Lær tegnene på langvarig stress at kende (dine personlige signaler) og tag det alvorligt, når dine nærmeste siger, at du virker stresset
  • Accepter, at alle er udsat for alvorlige begivenheder i løbet af livet
  • Planlæg din dagligdag. Ja, det er super kedeligt at leve efter et skema, men har du fundamentet i orden, kan du tåle flere stressende episoder uden, at det ender med anfald. 

Det kan lyde lettere sagt, end gjort, men du kan starte med at fokusere på én ting f.eks. at planlægge din dagligdag. Det vil din migrænehjerne også takke dig for, da den trives bedst med faste rutiner. 

5 tips til at undgå weekend migræne

Det kan måske lyde som om, at kroppen kører sit eget løb, når du får migræne på din fridag eller i weekenden, men den gode nyhed er, at de her anfald faktisk er noget, du kan arbejde på at undgå. Her får du 5 tips til, hvordan du kan gribe det an: 

1) Stå op på samme tid hver dag. At sove for meget, kan være en trigger.

2) Hold stressniveauet stabilt i løbet af ugen. Der er ingen, der har sagt, at du skal fare rundt hele ugen for så at flade helt ud i weekenden. Anfaldet udløses formodentlig af faldet i stresshormoner, så med en blidere kurve, er risikoen for, at anfaldet kommer også mindre.

3) Spring ikke måltider over. Lavt blodsukker er en kendt trigger. I weekenden spiser vi ofte lidt anderledes end til hverdag, men sørg for, at spise og drikke regelmæssigt.

4) Vær opmærksom på dit indtag af koffein. Starter du normalt dagen med en kop kaffe eller to, men springer det over i weekenden, kan du få hovedpine og/eller migræne af det.

5) Drik nok vand. Igen har du måske nogle rutiner til hverdag med at drikke vand på dit arbejde. Den rutine kan let glemmes, når du er hjemme i weekenden og dehydrering er også en kendt trigger. 

Hvad vil du starte med at fokusere på? 

Igen anbefaler jeg, at du starter med én ting og når det er blevet en rutine, kan du arbejde med det næste. Personligt hjælper det mig rigtig meget at gå i seng og at stå op på samme tidspunkt alle dage. Det kan lyde kedeligt, men migræne er heller ikke specielt festligt. 

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Jeg må snart i gang igen

By Bæredygtig sundhed, Vægttab No Comments

Hvor ofte har du ikke tænkt den tanke?

Men jeg kan glæde dig med, at du er i gang.

Hverdagen ruller og du gør ting hver dag uden at tænke over det. Dine vaner kører nemlig på automatpilot.

Du kan blive bevidst om dine vaner og ændre dem ved at gøre en lille ting bevidst hver dag.

Med andre ord tage små skridt.

“Jeg må snart i gang igen” lugter af store drastiske ændringer a la en kur, eller i hvert fald noget, der kræver en masse af din energi.

Men hånden på hjertet, hvornår kommer den dag, hvor det lige passer ind?

Hvorfor vente?

Du er allerede i gang og du kan justere det, du er i gang med.

I dag.

Ps. Vil du have støtte i din proces, så kan være din guide, som hjælper dig med at finde fokus. Jeg hepper på dig og holder dig til ilden. Du holder bedre fast, når du har én at melde tilbage dig og som rent faktisk holder dig fast på din beslutning. Se, hvordan jeg kan hjælpe dig HER.

Auberginepasta

By Migræne, livskvalitet No Comments

Det skal du bruge (4 personer):

2 auberginer

Rapsolie eller olivenolie

1-2 skalotteløg

2 fed hvidløg

1 grøn/rød frisk chilfrugt

Rødvinseddike

1 dåse hakkede tomater

1 tsk. paprika

1 tsk. oregano

1 citron

1 tsk. sukker

Salt og peber

Persille

Rucola

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluftovn)

Del auberginerne på langs og læg dem i et ovnfast fad med skærefladen nedad. Smør bunden af fadet med lidt raps- eller olivenolie

Bag auberginerne i ovnen i ca. 30 minutter

Hak nu skalotteløg, hvidløg og chilifrugten fint

Steg løg og hvidløg i lidt raps- eller olivenolie ved middelvarme. De må ikke branke, så hellere stege i længere tid ved lavere varme.

Når løgene og hvidløgene er bløde, tilsætter du den hakkede chilifrugt, 2 tsk. rødvinseddike, 1 dåse hakkede tomater, 1 tsk. paprika, 1 tsk. oregano, saften af 1/2 citron og 1 tsk. sukker.

Lad saucen simre ved lav varme i ca. 10 minutter.

Når auberginerne er bagt færdigt, tager du dem ud af ovnen og skraber kødet forsigtigt ud med en gaffel og kommer det i tomatsaucen.

Lad saucen samle sig og smag til med salt og peber.

Kog pasta efter eget valg, gerne fuldkorn og server med hakket persille og rucola.

Velbekomme!

Ps. Opskriften er ikke migrænevenlig, da både aubergine, løg, hvidløg, chili, rødvinseddike og tomater kan trigge. Du kan lave cremet laksecarbonara med grønkål som et migrænevenligt alternativ. Find opskriften HER.

Migrænevenlig mad

By Migræne, Opskrifter No Comments

Migrænevenlig mad er mad, der er lavet med ingredienser, som ikke er kendt for at trigge migræne. Du kan altså sagtens lave lækker mad, når du ved, hvad du skal være opmærksom på. 

Det anbefales, at du vælger så rene og friske madvarer som muligt, når du vil spise migrænevenligt. De fleste kendte triggere i kosten som f.eks. de biogene aminer (tyramin, histamin, phenylethylamin og octopamin) findes nemlig i mad, der er modnet, lagret eller røget. 

Derudover menes nogle tilsætningsstoffer som f.eks. citronsyre (E330), aspartam (E951) og MSG (E621) – også kaldet det tredje krydderi – at kunne trigge anfald. 

Citronsyre (E330) bruges som både surhedsregulering og konservering, det vil sige i madvarer, der skal kunne holde sig. Det skal stå på varedeklarationen, hvis der er tilsætningsstoffer i, mens du ikke kan læse dig til, om der er biogene aminer f.eks. tyramin i en madvare. 

I stedet må du have viden om, hvor de findes. Du kan komme langt ved at finde ud af, hvordan madvaren er produceret. Indeholder produktionen en form for lagring eller modning, er der en stor chance for, at den indeholder biogene aminer. 

Tænk bare på en lagret ost eller en surdej, der har stået og udviklet sig over længere tid. Der er optimale betingelser for, at der udvikles tyramin i både den stærke ost og surdejen. 

Migrænevenlige opskrifter 

Måske har du bedre tid til madlavning i denne coronatid eller også trænger du til ny inspiration til hverdagsmaden. Her får du nogle migrænevenlige opskrifter og du kan tage børnene med de køkkenet, når du laver dem. 

De fleste børn synes, det er sjovt at forme bøffer til burgeren og være med til at ordne grøntsager. De er i det hele taget mere tilbøjelige til at smage på maden, når de selv har været med til at tilberede den. 

Under hver opskrift er der nogle bemærkninger om, hvad du bør være opmærksom på. Opskrifterne er som sagt migrænevenlige, men måske tænker du “det kunne være lækkert, lige at smage til med noget citron” eller lignende og det er her bemærkningerne kommer ind. 

Hjemmelavet laksesalat (2 personer)

250 g ovnbagt afkølet laks

2 tsk. mayonnaise (uden E330)

1 dl creme fraiche

Salt, peber

Dild

Mos laksen let med en gaffel. Bland mayonnaise, creme fraiche, salt og peber, og smag dressingen til. Bland hakket dild i dressingen sammen laksen. Lad gerne laksesalaten trække noget tid på køl, inden den skal spises.

Server laksesalaten på et godt stykke brød (bagt med gær) eller med små kogte kartofler og en enkelt salat af salatblade, agurk og dild. 

Bemærkninger til opskriften “laksesalat”

Sørg for, at du bruger helt frisk laks eller laks, der har været frosset og som er tøet op i køleskabet. På den måde sikrer du dig, at tyramin har ringe betingelser for at udvikle sig. 

En del af os ville tænke, at citron og lidt rå løg, da lige ville give det sidste pift til laksesalaten, men der er octopamin i begge dele. Du kan i stedet krydre med lidt ekstra sort peber og dild. Andre friske krydderurter som f.eks. bredbladet persille eller basilikum er også en mulighed. 

Se bemærkningerne under opskriften på burger med coleslaw og hjemmelavede pommes frites. Bacon er f.eks. en kendt trigger., så det kan du udelade og i stedet bruge mere grønt.

Burger med coleslaw og hjemmelavede pommes frites 

Burger:

500 g hakket oksekød eller hakket lammekød

4 burgerboller (bagt med gær)

Agurkeskiver og salatblade

4 skiver mild ost

Coleslaw:

1 lille hvidkål, spidskål eller rødkål (ca. 300 g)

3 mellemstore gulerødder

2 dl. græsk yoghurt (lavet af pasteuriseret mælk)

2 spsk. mayonnaise (uden E330)

Sukker, paprika, salt og peber

Pommes frites:

600-700 g kartofler gerne bagekartofler

4 spsk. olivenolie

En lille håndfuld tørrede krydderurter som f.eks. oregano eller timian

Salt og peber

Burger: Form kødet til 4 bøffer, skær agurken i skiver og skyl salaten. Steg bøfferne, og krydr med salt og peber, når de er færdige.

Coleslaw: Hak kålen fint. Skræl og riv gulerødderne groft. Bland yoghurt, mayonnaise, sukker, paprika, salt og peber i en skål, og vend grøntsagerne i yoghurten. Smag til. Stilles på køl indtil servering.

Pommes frites: Skrub og skræl evt. kartoflerne. Skær dem i ensartede lange stykker, og vend dem med olivenolie. Det gøres enkelt i en frysepose, hvor du hælder olien i, og vender godt rundt, så alle kartofler er dækket af et lag olie. Fordel kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med f.eks. tørret estragon, salt og peber. Steg kartoflerne i ovnen ved 200 grader (180 varmluftovn) i ca. 25 minutter alt efter størrelse. Vend kartoflerne undervejs.

Servering: Varm burgerbollerne, og lav byg selv burgere. Server med hjemmelavede pommes frites, mayonnaise (uden E330) og coleslaw. 

Bemærkninger til opskriften “Burger med coleslaw og hjemmelavede pommes frites”

Burger: Sørg for at opbevare kød i køleskabet og ikke mere end i 2 dage. Skal du spise det senere, så frys det ned. Når du køber hakket oksekød, så vælg det, som er direkte fra slagteriet. Du kan kende det på, at det er pakket med præcis 500 g i hver pakke. 

Det slagteren selv hakker, kan indeholde betydelige mængder tyramin, hvis kødet oprindeligt har hængt for at modne. 

Ofte er tomat og ketchup noget vi forbinder med burgere, men begge dele indeholder tyramin og octopamin. Desuden er ketchup ofte tilsat citronsyre (E330). Sidstnævnte gælder også mayonnaise og remoulade, så her er coleslaw et rigtigt godt alternativ.  

Coleslaw: Du kan med fordel lave coleslaw dagen før. Den bliver kun bedre af at trække på køl. 

Pommes: Det mest migrænevenlige er at lave dine pommes selv, da dem du køber, ofte er tilsat citronsyre (E330). Du kan med fordel skrælle og skære kartoflerne ud i strimler samme dag, som du skal bruge dem. Opbevar dem i vand og på køl, indtil du skal tilberede dem. 

Opskrifterne er fra bogen “Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet”, som jeg har skrevet sammen med Louise Krog Haagen. 

Velbekomme!

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Små skridt batter

By Bæredygtig sundhed, Migræne No Comments

Et konkret eksempel og hjælp til at tage det første skridt

Du er godt klar over det. Du forstår det godt med din fornuft.

Det batter at lave små ændringer over tid, men det er bare ikke altid, at du har tålmodighed til det lange seje træk.

Som i øvrigt slet ikke behøver at være sejt.

De fleste af os ved godt, hvordan vi kan skabe forandring.

For eksempel hvad der skal til for at leve sundere. Men der er et stykke vej fra viden til adfærd, da vores hjerne er bygget til at fastholde os og sørge for, at vi gør som vi plejer.

Det koster nemlig ikke hjernen energi.

Hvordan kan vi så ændre på noget, når vi modarbejder hjernen?

Det kan vi f.eks. ved at samarbejde med hjernen, forstået på den måde, at vi laver små ændringer, som ikke koster så meget energi, så vi snyder hjernen til at tro, at alt er som det plejer.

Det er et af principperne bag små skridt metoden, hvor du laver ændringer, der er små overkommelige og som du også kan holde fast i over tid.

Altså ingen quick fixes her, men vedholdenhed over tid.

Det batter!

Et konkret eksempel med at gå

Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv.

De sidste 2 år har jeg sat et mål om at gå 100 km om måneden. Vanen med at gå er veletableret hos mig gennem flere år, så det er ikke nyt. Men målet er en ny ting.

Det er konkret og noget at pejle efter, som et mål skal være.

Det er overkommeligt for mig personligt. Og selvom 100 km om måneden lyder af meget, svarer det til 3 km om dagen. Der er plads til, at jeg kan stemple ud med migræne nogle dage hver måned og så indhente det forsømte på gode dage.

Jeg går faktisk også på migrænedage, når medicinen virker og jeg kan fungere nogenlunde. Indimellem går jeg i snegletempo og gaber mig gennem hele turen, men ud kommer jeg.

At målet er konkret (et tal over tid), motiverer mig og det holder mig til ilden. Jeg bruger en app til at registrere, så det kører i baggrunden, når jeg har telefonen på mig.

Hvordan gik det så i 2020?

Samlet set fik jeg gået 1397 km fordelt på 335 timer. Og distancen per måned lå mellem 107 og 139 km per måned.

Jeg fik altså gået mere end de 100 km hver måned og nogle måneder endda meget mere. Det er motiverende at kigge tilbage på og jeg fortsætter med at gå 100 km om måneden igen i år.

Det giver mig nemlig en masse at gå:

  • Jeg får tid for mig selv. Som mor, kone, lærer og coach skal jeg nemlig være noget for andre, så derfor har jeg også behov for at gøre noget godt for mig selv
  • Jeg får dyrket motion. Endda i en form som jeg elsker. Det er simpelt at gå og jeg skal hverken klæde om eller bestille tid
  • Jeg får ro på tankemylder, noget der kan gå bananas, når jeg er meget oppe i hovedet
  • Jeg styrker muskler og led, får løsnet op i kroppen og får derfor mindre spændingshovedpine. Noget der hos mig let går over i migræne
  • Jeg er ude i naturen året rundt og nyder at gå uanset, om det er frost- eller regnvejr. Det eneste vejr jeg ikke fungerer med er hedebølge og så accepterer jeg, at turene i de perioder foregår tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Hvor vil jeg så hen med alt det her?

Inspiration til til at tage det første skridt

Min pointe er, at små skridt batter, men det kræver, at du tager det første skridt.

  • Hvad har du lyst til?
  • Hvordan kan du gøre målet konkret? Hvad vil du gøre? Hvor længe og hvad vil du gøre på dage, hvor du ikke har så meget overskud?
  • Hvordan vil du belønne dig selv, når du når dit mål eller et delmål på vejen?

De her spørgsmål kan tage dig et skridt videre.

Og husk at du meget gerne må starte i det små.

Er du ikke vant til at gå ture, så start med at tage skoene på og kom ud og vende. Eller gå 5 minutter den ene vej og tilbage igen. Vi skal starte et sted og det behøver ikke at være med tiltag, der giver blodsmag i munden.

Hvor vil du starte?

Skriv gerne en kommentar under indlægget og lad os inspirere hinanden.

Jeg hepper på dig hele vejen og har du behov for støtte i din proces, så ved du, hvor du kan finde mig. Du kan altid kontakte mig HER.

Saftige grovboller med æble og hasselnødder

By Opskrifter No Comments

Det er oplagt at bage saftige grovboller med æble og hasselnødder i december, da de indeholder både kanel, kardemomme og nødder. Opskriften er inspireret af én, jeg så på Stinna.dk’s blog og så har jeg freestylet lidt.

Jeg har brugt solsikkekerner, groft mel og havregryn, så der er lidt at tygge på og æblerne bidrager med saft og sødme.

De fik en virkelig god anmeldelse af min mand Søren, som sagde “det er de bedste boller, du har nogensinde har bagt“. Hvilket siger rigtig meget, når jeg bager boller hver uge.

Bollerne kan fryses ned og tages op, når lækkersulten melder sig. Frys dem ned, du ikke skal bruge, så snart de er kølet let af, så holder de sig saftige.

Det skal du bruge (15 stk.)

5 dl vand

1/4 pakke gær

1 spsk. sukker

1 spsk. olie

1 dl solsikkerkerner

1 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

100 g havregryn

500-600 g hvedemel evt. mere

1,5 tsk. salt

1  æg

200 g groft mel, jeg brugte grahamsmel

2 æbler

50 g hassselnødder

1  æg til pensling

Sådan gør du:

Lun vandet, så det er fingervarmt.

Opløs gær i det lunkne vand. Tilsæt olie og sukker. Lad blandingen hvile, mens du vejer de øvrige ingredienser af.

Skræl og riv æblerne groft.

Hak hasselnødderne groft.

Tilsæt nu solsikkekerner, kanel, kardemomme, havregryn, halvdelen af hvedemelet, salt, grahamsmel og hasselnødder. Rør det sammen til en jævn dej. Du behøver ikke at ælte dejen.

Tilsæt æg, revet æble og resten af hvedemelet lidt ad gangen. Dejen skal være som en tyk grød.

Lad dejen hæve i mindst 4 timer i køleskabet. Gerne natten over.

Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluftovn).

Beklæd en bageplade med bagepapir og form 15 boller med en spiseske dyppet i lidt vand.

Pensl med æg og bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 minutter. Hold øje med dem undervejs. Ovne er forskellige.

Ps. I den migrænevenlige version, så brug økologiske æbler, da sprøjterester kan være en trigger og udelad nødderne, hvis du har nøddeallergi. Allergi kan også give migræne.