Skip to main content

Noget af det vi arbejder med i coaching er at udfordre begrænsende overbevisninger.

Og hvad betyder det så?

Jo, de fleste af os har en meget fast idé om, hvad vi kan og ikke kan. Vi siger for eksempel:

  • Det er også typisk mig
  • Jeg er ikke god med penge
  • Jeg kan ikke tabe mig
  • Jeg er for gammel.

Eller hvad det nu kan være.

Men holder de overbevisninger så i virkeligheden?

Det gør de sjældent, når vi tør at udfordre dem. Grave lidt dybere og undersøge, om det virkelig er sandt.

Da Berit startede i et forløb hos mig, var noget af det første hun sagde:

Jeg kan slet ikke mærke, hvornår jeg er sulten“.

Det gjorde mig selvfølgelig straks nysgerrig for at mærke sult og mæthed er en vigtig del i at kunne mærke sig selv.

Berit gik fra at være “på projektet” til at få et mere afslappet forhold til mad.

Enten talte hun kalorier, tog billeder af al sin mad, skrev ned, hvad hun spiste og skældte sig selv ud, når hun ikke kunne holde sig til planen.

Enten eller tankegangen lå meget dybt hos hende. Noget hun har taget med sig gennem mange år med kure og forsøg på at gå ned i vægt.

Hun opdagede desuden, at hun rent faktisk kan mærke sult og mæthed, men hun havde lukket ned for kroppen og var meget oppe i hovedet.

Måske du genkender den følelse?

Vågnede midt om natten og var sulten

Berit var som sagt overbevist om, at hun ikke kunne mærke sult, men det blev senere modbevist. Og det endda med en tyk streg under.

En ny måltidskasse blev testet af og det var lækker mad, men Berit og hendes mand havde alligevel en fornemmelse af, at de måltider, de fik, ikke var tilstrækkelige til at holde dem mætte.

Det viste sig at være sandt. De vågnede begge to kl. 3 om natten og var ved at omkomme af sult. Måtte op og smøre en mad for at sove videre.

Berit kan altså mærke sult.

Noget der har ændret sig markant er mængden af mad, hun indtager og hun er blevet en mester i at spise efter sin lyst, sin sult og stoppe, når hun er tilpas mæt.

Megasejt!

Tak for et rigtig godt samarbejde Berit!

Ps. Vil du også have min hjælp med at spotte begrænsende overbevisninger, så se, hvad jeg tilbyder HER. Husk, at du kan betale i rater og vi tager udgangspunkt i det, du gerne vil tage fat på.