Skip to main content
Category

Slankekurs

Hvad er det egentlig en coach kan hjælpe dig med?

By Bæredygtig sundhed, Slankekurs

Du sidder måske og overvejer, hvad du vil gøre anderledes i dine vaner. Det kunne f.eks. være omkring Nytår, hvor mange af os sætter nytårsfortsætter, men det kan sagtens være relevant på andre tider af året også. Hvordan er det gået med de nytårsforsætter, som du har sat dig tidligere og er du klar til en anden tilgang? En coach kan hjælpe dig i din proces med viden, sparring og støtte.

Hvad er det egentlig en coach kan hjælpe med?

Coaching er en metode, hvor de rigtige spørgsmål er med til at skabe afklaring, accept og erkendelse. Du skal altså først vide, hvor du står og hvad du rent faktisk gør, inden du kan ændre på det. Måske du tænker. Jeg venter, til jeg er motiveret. Eller når jeg er motiveret, går jeg i gang.

Sandheden er den, at motivation er flygtig og ikke så brugbar i forhold til at skabe langsigtede ændringer. For når motivationen ikke er der, så stopper du og ender samme sted, som du var inden. Det er typisk det, der sker under en ‘klassisk’ slankekur. Din motivation er kortvarigt højere og du ændrer på nogle ting i kortere tid. Når du ikke ‘orker’ det længere, vender du tilbage til dine gamle mønstre og tager f.eks. de tabte kilo på igen.

Det kan godt betale sig at se på motivation på en anden måde. Nemlig den hvor handling skaber motivation. Du kender måske udtrykket ‘handling skaber forvandling’ og det er der noget om. Når du begynder at ændre på mindre ting i dine vaner og du får konkrete resultater, f.eks. i form af mere energi, får du mod på at gøre endnu mere. Det bliver en proces, hvor du hele tiden tager små skridt og de giver samlet en stor effekt på dine samlede vaner. Giver det mening?

Altså tag det første skridt og du er i gang. Du behøver ikke at vente til på mandag, den 1. februar eller hvad du nu har sat dig for. Du kan starte NU.

154512_10150923856771030_440571230_n

Som coach kan jeg hjælpe dig med at få øje på ubevidste mønstre eller ting du gør helt på automatpilot, da det er dine vaner og de er behagelige for dig. Noget du gør og som du egentlig ikke tænker over, kan have en indflydelse på din sundhed. Hvis vi nu taler vægttab så lad os tage en konkret eksempel. Da jeg havde alle 5 hold i København som coach for Weight Watchers (tidligere Vægtvogterne) opdagede medlemmer ofte denne vane, når de skulle skrive ned, hvad de spiste og drak i løbet af en dag (kostdagbog). Måske du også kender den vane?

Du skal rydde af bordet efter aftensmaden og der er rester tilbage. Mens du rydder af, hører du radio og hygger dig. Samtidig ryger der måske en 3-4 frikadeller og 3 kartofler indenbords. Ikke noget du tænker over, du har jo spist aftensmad. Dette er bare et eksempel på en lille vane, der kan gøre forskel, når du ønsker at tabe dig. Du forstår ikke, hvorfor vægten ikke går nedad eller hvorfor det går så langsomt? Men sådan en lille ting kan sætte en pind i hjulet i forhold til et vægttab. 

Hvilke løsninger kan der så være her? Det er op til dig. Måske vil du unde dig den stund, hvor du rydder af og spiser nogle hånddeller og det er så ikke der, du skal sætte ind. Men det viser bare, hvordan små ting kan gøre en forskel, når du f.eks. ønsker at tabe dig.

Jeg kan komme med forslag eller anbefalinger til, hvad du kan gøre i stedet for, men oftest er det noget vi kommer frem til i fællesskab. Kunne det her virke i stedet? Vil du prøve det af og så ser vi, om der skal justeres yderligere. Der er altså masser af små skridt i form af konkrete ændringer, som du kan justere på for at leve sundere. Så kommer vægttabet som en positiv bivirkning af dette, så længe du holder fast i din nye rutine.

arrows-1836570_1920

Du kan altså få overblik over ubevidste mentale mønstre i dine vaner. Få inspiration og sparring i processen med at ændre de ting, som du ønsker at ændre. Jeg har omfattende viden og erfaring på området. Der var i gennemsnit mellem 60 og 100 mennesker på mine Weight Watchers hold om ugen, så jeg har arbejdet med et hav af forskellige mennesketyper, der havde alle mulige udfordringer. Meget inspirerende! Dem der kom længst, var dem der indså, at mange små ændringer giver en stor effekt. Det er også sådan små skridt metoden fungerer og det slår mig nu, at ordsproget ‘mange bække små’ giver mening her.

Jeg håber, du er blevet klogere på, hvordan du mere konkret kan gå ind og kigge på forskellige mønstre og justere dem, så de samlet har en betydning for dine vaner, din migræne og din sundhed i det hele tager.

Du kan læse mere om små skridt metoden her.

 

 

Sådan gør du det let at maximere dit grøntindtag!

By Bæredygtig sundhed, Opskrifter, Slankekurs

Hej igen!

I dag gæsteblogger Malene fra Paleolivet. Jeg overlader hermed ordet til hende: 

Chok! Det er nok det, der bedst beskriver min tilstand, efter ordene rigtig var sunket ind. Sådan helt ind.

Ordene var Umahro´s* og det han fortalte var, at:
Spiser du 600 g frugt og grønt om dagen, så har du kun lige netop spist grønt nok, til ikke at være i forhøjet risiko for livsstilssygdomme som kræft, hjerte-kar sygdomme og lign.
Vil du NEDSÆTTE din risiko, skal du spise MERE end det. Hver dag!
 
Vi ved det egentlig godt. Vi skal spise mere grønt. Du kan simpelthen ikke få for meget.  Og jo mere grønt du spiser, jo nemmere er det, at bevare energien, holde dig sund og rask og opnå din ideelle vægt.

MEN

Der er bare lige det med grøntsager, at de ofte er arbejdskrævende. Og det kan godt være lidt af en forhindring i en travl hverdag. Derfor må du endelig give dig selv lov at bruge alle de smutveje og genveje du kan komme i tanke om. Det skal være en fornøjelse, ikke en straf.



Selv om jeg både udvikler opskrifter og blogger om mad, på bloggen www.paleolivet.blogspot.dk, så bruger jeg også selv genveje. Min hverdag er nemlig ligeså travl som din. I dag, vil jeg dele et par af dem med dig.
 
1)   Grønne juicer og grønne smoothies er nemme at lave, og forøger hurtigt dit daglige grøntindtag. En tommelfingerregel er, at der skal være mere grønt end frugt. Det grønne må gerne være nemt, som f.eks. frossen spinat. En grøn smoothie, kan erstatte et måltid, hvis du sørger for den indeholder både grønt, protein og fedt. Du finder et eksempel på her: http://paleolivet.blogspot.dk/2015/06/blagrn-morgenmadssmoothie-med-spinat.html

2)   Du må GERNE købe de færdig snittede og skyllede produkter. Jeg køber jævnligt ting som færdig revne gulerødder eller skyllet – snittet grønkål. Ja, du kan lave det selv, men hvis det er svært at få tid til det hele, så er det et godt sted at springe over.

3)   Tænk grønt i ALLE dine måltider. Om morgenen kan det bare være et par cherrytomater og lidt peberfrugt eller du kan gå mere hardcore til værks. Men overvej, hvordan du sikrer alle dine måltider indeholder grøntsager.

4)   Frosne grøntsager. Det er så nemt. Mange af dem, kan hældes lige ud af posen, vendes med lidt olivenolie, salt og dit favorit krydderi og bages i ovnen.

5)   Foodprepping. At foodpreppe betyder, at du sætter lidt tid af (f.eks. en gang om ugen) til at vaske og klargøre grøntsager. Det kan f.eks. være du piller og hakker løg. Vasker og snitter kål. Skræller gulerødderne. Snitter peberfrugt. Skærer rodfrugter i tern. Det meste kan holde sig i tætsluttende opbevaring på køl i flere dage, og det er meget nemmere at lave hverdagsmad med grøntsager bagefter.

6)   Udvid dit repertoire af snack-grøntsager. De fleste spiser gulerødder og agurker, men du kan også snacke radisser, rå blomkål, rå champignon, stokken fra en broccoli der er skrællet og skåret i stænker, rå jordskokker osv.

7)   Erstat det klassiske tilbehør med grøntsager. I stedet for pasta og kødsovs, spiser du fx fintsnittet spidskål med kødsovs. I stedet for bøf og kartofler, spiser du bøf og ovnbagte rodfrugter. Osv.
 
God fornøjelse med at nyde alt det grønne. Hvis du har lyst til at kigge forbi og tjekke mine opskrifter med naturlig mad og stenalderkost, så læs med her: www.paleolivet.blogspot.com

Tak fordi jeg måtte gæsteblogge her på Gittes dejlige blog.
Kærlig hilsen Malene

*Umahro Cadogan er enæringsekspert med speciale i biokemi. 

Hjemmelavet marmelade

By Migræne, Opskrifter, Slankekurs

Mange af de marmelader du køber i supermarkedet indeholder citronsyre (E330), der kan trigge migræne. Jeg får migræne af citronsyre (E330) i større mængder og laver derfor min egen marmelade. Du kan lave marmelade på en times tid og det smager meget bedre, end det du køber.

 

Ingredienser til et glas:

300 g bær f.eks. hindbær, blåbær, solbær, brombær eller jordbær*, gerne frosne

2 dl vand

200 g sukker

2 tsk. vanillesukker eller vanillepulver

Fremgangsmåde:

Kog bær, vand, sukker og vanille langsomt op og rør forsigtigt rundt. Skru ned for blusset, når det koger og lad det simre, så det meste af vandet fordamper. Marmeladen skal have en tilpas tykkelse. Ikke for tynd og heller ikke for massiv, da den tykner ved afkøling. Smag evt. til med mere sukker undervejs. Lad marmeladen køle og hæld på rene glas. Jeg bruger ikke Atamon eller lignende, da jeg ikke kan lide smagen. Marmeladen holder sig i op til en måned i køleskabet.

*Vær opmærksom på, at jordbær indeholder meget histamin, brug noget andet, hvis histamin giver dig migræne.

 

 

Dem med et BMI på 27 lever længst

By Bæredygtig sundhed, Slankekurs

BMI på 27

Denne artikel – Undersøgelse: Lidt overvægtige personer lever længst er blevet delt flittigt på de sociale medier i dag.

Jeg mener, at budskabet er unuanceret.

Den går på en undersøgelse, der viser, at mennesker med et BMI (Body Mass Index) på 27 lever længst. De skriver blandt andet i artiklen, at en af grundene til, at vi nu lever længere med et højere BMI er, at lægerne er blevet bedre til at behandle de sygdomme, der oftest følger med overvægt. Det er f.eks. forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Vi får altså stadig følgesygdomme af overvægt og inaktiv livsstil.

Et BMI på 27 er ikke ensbetydende med en stor overvægt. For eksempel betyder det, at en kvinde, der er 168 cm høj bør veje 76 kg. Så artiklens budskab er altså ikke, at du kan ånde lettet op og bare æde løs i sofaen 😉

Taljemål, hoftemål og fysisk aktivitet

BMI er et redskab, der bruges til at lave befolkningsundersøgelser og til at definere grænserne for undervægt, normalvægt, overvægt, moderat og svær overvægt. I min optik kan BMI ikke stå alene. Taljemål, talje/hofteratio (altså hvor meget taljen måler i forhold til hoften i cm) bør som minimum tages med i betragtning, når man skal vurdere om en person vejer for meget.

Det anbefalede taljemål for kvinder er mindre end 80 cm og mindre end 94 cm for mænd. Taljemålet er relevant at bruge, da risikoen for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme er højere, når fedtet sidder på maven.

Den anbefalede talje/hofteratio (THR)

Forholdet mellem taljemål og hoftemål er et mål for en sund fedtfordeling på kroppen. Det er bedre at have fedt på hofter og balder frem for at have meget fedt på maven. Den anbefalede THR for kvinder er under 0,8 og under 1,0 for mænd. Højere tal betyder, at der er for meget fedt omkring maven.

Det fysiske aktivitetsniveau er også vigtigt at kigge på, da undersøgelser viser, at mennesker der er i god fysisk form og altså motionerer jævnligt ofte har blodtryk og kolesteroltal, der ligger fint indenfor de anbefalede værdier. Omvendt kan undervægtige eller normalvægtige personer godt have uhensigtsmæssige blodtryk og kolesteroltal på trods af, at de ikke vejer for meget. Det er det man kalder tyndfed.

Mental sundhed og små skridt

Den mentale sundhed er også vigtig. Er du åleslank eller normalvægtig, men samtidig angst for at spise visse typer af mad, tænker du meget i sort/hvidt og i sundt/usundt, så er det en stresstilstand, der kan få dig til at gå amok i det forbudte. Når noget er forbudt, får vi endnu mere lyst til det og kaster os over det og spiser alt for meget. Det man populært kalder ‘at spise på sine følelser’.

Med små skridt metoden er al mad tilladt og du bestemmer selv, hvor du vil sætte ind med forandring. Du kan da lære at slippe slankekure og tanker om hurtige løsninger samt tillade dig selv at finde ro i din spisning. Jeg kan hjælpe og støtte dig i min vejledning.

Tro mig jeg har været der selv og har stadig udfordringer med ædeflip indimellem. Når du bliver opmærksom på et mønster, kan du begynde at bryde det. Det første skridt er at registrere, hvad du gør lige nu. Med små skridt ad gangen er overskueligt du får mange små successer med på vejen!

 

 

Fra slankekur til slankekurs – del 2

By Slankekurs

Same procedure as last year

Januar måned er i gang og måske er du allerede nu i gang med en ny kur?

  • Denne gang bliver det anderledes. Jeg stopper med at spise sukker og træner hårdt 3-5 gange om ugen
  • Det er slet ikke så slemt at undvære brød på LCHF, som jeg troede. Det kan jeg sagtens leve med
  • Jeg er ikke ret sulten på fastedagene på 5:2 diæten. Det er nemt at overholde, så længe, jeg ikke har for meget at lave.

I mit blogindlæg ’fra slankekur til slankekurs – del 1’ beskrev jeg de mange kure, som jeg selv har været på. Lige fra suppekur til slankepiller. Du kan læse indlægget her http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/.

Tro mig, jeg kender følelsen af, at nu bliver det anderledes og det her, det kan jeg sagtens overholde. Realiteterne er dog oftest, at jeg, som så mange andre, falder tilbage i gamle mønstre. Vaner er adfærd og den adfærd, som vi har hver især, hænger godt fast. Vi er så vant til at leve på en bestemt måde, at vi ikke engang tænker specielt meget over det – automatpiloten er stærk. Det der er uhensigtsmæssigt ved at gå på en kur med strenge regler er, at der er stor risiko for fiasko. Ja garanti for fiasko. På et eller andet tidspunkt falder vi i og tænker, at så kan det også være lige meget. Heller ikke det, kunne jeg overholde. Jeg er en fiasko…. Følelser som skyld, skam, dårlig samvittighed og tristhed kan kigge frem i den situation. Men vær nu ikke for hård ved dig selv, der er andre muligheder.

En slankekur foregår i en begrænset periode. Ofte glæder vi os til den er overstået, så vi kan få lov til at leve på den måde, som vi godt kan lide igen. Du kan jo selv gætte, hvad der sker, når vi vender tilbage til den livsstil, som vi havde inden kuren.

Slankekurs – tab dig med små skridt

Hvad med, at du tager udgangspunkt i dine egne vaner – der hvor du er?

Udgangspunktet er vigtigt!

Så hvad er dit udgangspunkt? Hvor står du lige nu?

Er du i samklang med din egen sundhed? Her mener jeg, om du virkelig gør, det du siger. Siger du for eksempel, jeg spiser masser af grøntsager og træner 3 gange om ugen, mens realiteten er, at det gør du i de gode perioder. De perioder, hvor der ikke er mange møder på arbejdet, sammenkomster i familien, stress og travlhed etc. Vær glad for det, du rent faktisk gør og se mulighederne for forbedring.

Hvad gør du rent faktisk?

Du kan ’vække’ dig selv og slå automatpiloten fra. For eksempel ved at tage billeder af alt du spiser og hvor meget du bevæger dig. Skriv f.eks. på en seddel 30 minutters gang og tag et billede af sedlen. Du kan med fordel vælge at registrere din adfærd i 2 hverdage og en weekenddag. Ofte ser weekenden anderledes ud end hverdagen. Du begynder faktisk at ændre adfærd, når du registrerer den. I det du bliver mere bevidst om dine vaner, når du tager billeder eller skriver ned.

På slankekurs (med et s), udstikker du en kurs og går mod den med små skridt. Lidt af gangen. Slankekursen fortsætter hele tiden, der er ikke noget bagefter. Du bestemmer selv, hvilke ting, du vil ændre på. Der er altså en høj grad af frihed og selvbestemmelse ved den metode, når man sammenligner slankekure.

Du tager udgangspunkt i egne vaner og ændrer dem i sundere retning, ved at stille dig selv dette spørgsmål:

Hvad kan jeg gøre ligenu, som er sundere, end det jeg plejer at gøre, men også realistisk på længere sigt?

Du kan få stor glæde af din viden fra slankekure. Brug den viden du har. For eksempel hvilke madvarer der mætter og indeholder mindre energi (i form af kalorier). Tag det med, som du kan bruge fra andre kure. Uden, at du nødvendigvis er den ene eller den anden kur. Der er mulighed for flere successer med små skridt metoden, da du sætter overkommelige mål. Det giver motivation til at fortsætte med flere små skridt. Der går sport i det J.

Refleksion

Som mennesker er vi dovne af natur og vi vil gerne have hurtige løsninger, som for eksempel slankekure. Vi ser hele tiden tjekkede slanke mennesker i medier etc. Mange af os har den forhåbning, at når vi taber os, så bliver alt godt. Men udfordringerne i livet, er der jo stadig. Prøv i stedet at vende den om og tænke ’hvad kan jeg gøre for at få det bedre her og nu?’ Livet er i fuld gang og kan ikke sættes på hold, så få det bedste ud af det.

Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes.

Albert Einstein

Einstein har engang sagt, at det at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat, er sindssyge. Det er nok sat på spidsen (med sindssyge mener jeg), men når nu kurene har vist sig at være ineffektive og destruktive rent følelsesmæssigt, hvad så med at gøre noget andet?

Start med at tage små skridt i dag, du behøver slet ikke at vente til på mandag. Jeg hepper på dig hele vejen!

Vil du gå på slankekurs og tabe dig med små skridt, så er onlinekurset Slankekurs måske noget for dig? Jeg tilbyder også individuel vejledning og holder gratis webinarer (online seminarer) om vægttab med små skridt metoden. Kontakt mig på gitte@gittebsk.com

Læs mere om vejledningen her www.gittebsk.com/vejledning

Pdf version her: Fra slankekur til slankekurs_del 2

Litteratur:

Brændgaard, Per: Slankekurs – 12 trin til et sundt og holdbart vægttab. Små skridt med stor effekt. Pretty Ink. 330 sider. 2013.

Du kan også finde inspiration til små skridt her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/007C9086E1A94D54836586A695B6E29C.ashx