Skip to main content
Monthly Archives

september 2021

Ferskenkage med mandler

By Opskrifter

For noget tid siden bagte jeg den lækreste kage med ferskner og mandler. Den var meget sød og nærmest som en makron på overfladen. I denne version har jeg skåret lidt ned på sukker og smør uden, at kagen er blevet kedelig.

Du kan også bruge æbler eller pærer og så vil kanel passe godt til. Måske det er kagen, gæsterne skal smage i weekenden?

Her får du i hvert fald opskriften.

Det skal du bruge (6-8 stykker):

100 g smør

3 spsk. græsk yoghurt eller creme fraiche (gerne mager)

2 æg

1,5 dl sukker

2 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. stødt kardemomme

1/2 tsk. stødt ingefær

1 tsk. vaniljesukker

2-3 ferskner eller nektariner

1/2 dl mandelsplitter

Sådan gør du:

Smelt smørret og pisk det med sukker og æg

Tilsæt græsk yoghurt eller creme fraiche og rør om

Bland hvedemel med bagepulver, vaniljesukker, kardemomme og stødt ingefær

Vend melblandingen ned i æggemassen og rør dejen jævn

Kom dejen i en smurt springform (22 cm)

Fjern stenen i fersknerne og skær dem i tynde både, som du lægger i et fint mønster og trykker en smule ned i dejen

Pynt med mandelsplitter og bag kagen ved 175 grader (160 grader varmluft) i ca. 35 minutter.

Server med græsk yoghurt, creme fraiche eller flødeskum

Velbekomme!

Ps. Mandler kan give migræne, hvis du har nøddeallergi. De kan i så fald undlades.