Monthly Archives

januar 2016

Er diæterne blevet grønnere og mere fornuftige?

By | Bæredygtig sundhed | No Comments

’Diæter er blevet grønnere og mere fornuftige’ er overskriften på en artikel fra Politiken den 17. Januar, men kan det virkelig være rigtigt? Er vi færdige med mærkelige slankekure med strikse regler og forbud? Jeg kommer med mit bud her. Der er et link til artiklen i Politiken nederst i indlægget.

De seneste 5 års voldsomme opblomstring af modediæter – stenalderkost (også kaldet paleo), LCHF og 5:2 – ebber nu ud i følge Politiken. Tendenserne i artiklen er blandt andet baseret på bogsalg. I min optik er markedet måske mættet for bøger om 5:2, LCHF og stenalderkost (paleo). Jeg er overbevist om, at rigtig mange mennesker fortsat lever efter de koncepter. For eksempel har Madbanditten.dk, der er en blog om LCHF, næsten 96.000 følgere på Facebook. Hun er meget aktiv på bloggen og har mange faste følgere. Jeg følger hende også, selvom jeg ikke lever efter LCHF. Madbandittens (Jane Faerbers) holdninger er meget nede på jorden. Hun er ikke frelst, men pointerer gang på gang, at hun har det bedst med LCHF livsstilen.

Umahro Cadogan der er ernæringsekspert med speciale i biokemi, udtaler i artiklen:

Der er masser af folk, der bruger dem (LCHF, 5:2 og paleo kurene), følger dem og har glæde af dem. Så de er ikke væk… Det er blevet mainstream og inkorporeret i spisekulturen’.

Jeg er meget enig med ham. De kostretninger der allerede eksisterer, videreudvikles til nye. Som mennesker vil vi gerne høre nye historier og få ny inspiration. Der vil derfor hele tiden være basis for nye metoder at tabe sig på. Nu er det ikke noget nyt, at kommer nye slankekure og måder at leve på. Jeg er overbevist om, at det vil fortsætte, da vi som mennesker søger hurtige løsninger på problemerne. Hvem husker ikke suppekuren, æggekuren og dengang Anne Larsen skyllede det hakkede oksekød på dansk tv for at spare på det mættede fedt (du kan se klippet med Anne Larsen her: http://www.dr.dk/levnu/mad/anne-larsen-fortryder-ikke-koedskylning-aaben-skaerm#!/).

Kødet fylder rigtig meget i stenalderkosten (paleo) og det belaster miljøet pga produktionen. Privatøkonomien kommer også under pres, da det er dyrt at købe kød i så store mængder. Måske er det belastningen på især miljøet, der kommer en modreaktion på nu. Landbrug og Fødevarers årlige analyse af fødevaretrends bekræfter i hvert fald tendensen i retning af mere grønt på tallerkenen.

Fornuften vinder frem

Umahro Cadogan mener, at der er ved at indfinde sig en ’snusfornuft’ i forhold til diæter.

Den udvikling kommer sandsynligvis fordi man kan se, at folk ikke kan følge de stramme diæter, og hvis man har ambition om at hjælpe nogle mennesker til at spise sundere, må man jo finde noget inden for folks rækkevidde, siger han.

Det er meget glædeligt, hvis han har ret. Det er opslidende og destruktivt at være på slankekur og kure virker ikke efter hensigten. Jo, man taber sig, men tager ofte på igen, når de gamle vaner tager over igen.

Små skridt stor effekt

Men hvordan kan man så arbejde med vaner?

De vaner vi har, er skabt over lang tid. Det er derfor svært at ændre alt på en gang, som man ofte gør på en slankekur. Det er udmærket med retningslinier, som for eksempel tallerkenmodeller, der giver et godt visuelt billede af, hvor meget du bør spise. Når det er sagt, så er vi forskellige og der ikke one size fits all indenfor livsstil.

Gode råd, strikse regler, forbud, afsavn og sort/hvid tænkning omkring sund/usund mad, rigtig/forkert mad etc. er ikke fremmende for sundhed.

I små skridt metoden tager du udgangspunkt i dine vaner og begynder med små ændringer derfra. Du behøver altså ikke at stå på hovedet, mens du drikker kokosvand for at tabe dig. Giv dine vaner et eftersyn og tag afsæt i de vaner, der koster meget energi i form af kalorier.

Eksempel: Jeg havde en vane med at købe et stykke chokolade, når jeg var ude at handle. Jeg spiste det stort set altid på vejen hjem fra butikken. Jeg nød det ikke og havde nærmest ikke tænkt over det. Jeg ’opdagede’ det, da jeg noterede, hvad jeg spiste og drak i forbindelse med mit arbejde som coach hos Weight Watchers. Et stykke chokolade indeholder temmelig meget energi. 100 g chokolade indeholder omkring 500 kalorier og jeg spiste nok omkring 50 g, hver gange jeg handlede. En kvinde med moderat aktivitetsniveau har et energibehov på omkring 2200 kalorier per dag. Det blev altså til mange ekstra kalorier, da jeg havde den vane. Nu spiser jeg sjældent chokolade, da jeg får migræne af for meget af det.

Eksemplet er med for at illustrere, hvordan en vane kan have stor betydning for din sundhed og din vægt. Min strategi når jeg handler nu er, at jeg kan købe en lille sodavand indimellem eller en danskvand med smag. Det indeholder meget mindre energi og har samlet set en stor effekt på, hvor meget jeg får indenbords i løbet af en dag.

Det er simpelt og sund fornuft med små skridt. Det bedste ved det er, at jeg bestemmer, hvilke små skridt jeg vil tage og hvor hurtigt. Madbanditten (Jane Faerber) trives med LCHF livsstilen, jeg trives med små skridt metoden og min pointe er, at vi hver især kan finde den metode, der passer os som personer. Det er op til dig at vælge, hvad du trives med.

 Vejledning i små skridt metoden

Måske små skridt metoden er noget for dig?

Jeg tilbyder både individuel og gruppevejledning i små skridt metoden. Dette både i forhold til vægttab og migrænevenlig livsstil. Du kan læse mere på www.gittebsk.com/vejledning og kontakte mig på gitte@gittebsk.com

Fra slankekur til slankekurs (tab dig med små skridt)

Vil du læse mere om, hvordan du ændrer vaner og taber dig på en meningsfuld måde? Jeg har skrevet 2 blogindlæg om netop dette.

Læs dem her:

http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/

http://www.gittebsk.com/2016/01/06/fra-slankekur-til-slankekurs-del-2/

Link til artiklen i Politiken:

http://politiken.dk/mad/ECE3016748/palaeo-og-lchf-storsaelger-ikke-mere—fornuften-har-taget-over/

Millionbevilling til dansk migræneforskning

By | Migræne | No Comments

Professor Messoud Ashina på Dansk Hovedpinecentermodtager sammen med læge og ph.d.-studerende Sabrina Khan og Marie Deen knap 1,4 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og den amerikanske Migraine Research Foundation til to studier i migræne.

De to forskningsprojekter skal ved hjælp af hjerneskanninger af migrænepatienter forsøge at opnå større viden om de bagvedliggende sygdomsmekanismer for migræne. En bedre forståelse af sygdommen kan i sidste ende føre til bedre behandling.

Det ene studie skal vha. nanoteknologi, undersøge hvad der sker i hjernen under et migræneanfald. Det er første gang metoden bruges til undersøge migræne.

I det andet studie er formålet at se på, om mængden af serotonin* i hjernen hænger sammen med sygdommens sværhedsgrad. Hypotesen er, at serotoninindholdet i hjernen er lavere hos personer med migræne end hos personer uden migræne og lavest hos personer med kronisk migræne (hovedpine minimum 15 dage om måneden, heraf 8 migrænedage).

* Serotonin er en vigtig nervetransmitter, der hjælper med at regulere mange funktioner i hjernen, så som humør, smerte, appetit og søvn.

Hele pressemeddelsen kan læses her: Millionbevilling til dansk migræneforskning

Kilder:

Pressemeddelse, 5. januar

Om serotonin og hovedpine: http://www.achenet.org/resources/serotonin_and_headache/

 

Fra slankekur til slankekurs – del 2

By | Slankekurs | No Comments

Same procedure as last year

Januar måned er i gang og måske er du allerede nu i gang med en ny kur?

  • Denne gang bliver det anderledes. Jeg stopper med at spise sukker og træner hårdt 3-5 gange om ugen
  • Det er slet ikke så slemt at undvære brød på LCHF, som jeg troede. Det kan jeg sagtens leve med
  • Jeg er ikke ret sulten på fastedagene på 5:2 diæten. Det er nemt at overholde, så længe, jeg ikke har for meget at lave.

I mit blogindlæg ’fra slankekur til slankekurs – del 1’ beskrev jeg de mange kure, som jeg selv har været på. Lige fra suppekur til slankepiller. Du kan læse indlægget her http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/.

Tro mig, jeg kender følelsen af, at nu bliver det anderledes og det her, det kan jeg sagtens overholde. Realiteterne er dog oftest, at jeg, som så mange andre, falder tilbage i gamle mønstre. Vaner er adfærd og den adfærd, som vi har hver især, hænger godt fast. Vi er så vant til at leve på en bestemt måde, at vi ikke engang tænker specielt meget over det – automatpiloten er stærk. Det der er uhensigtsmæssigt ved at gå på en kur med strenge regler er, at der er stor risiko for fiasko. Ja garanti for fiasko. På et eller andet tidspunkt falder vi i og tænker, at så kan det også være lige meget. Heller ikke det, kunne jeg overholde. Jeg er en fiasko…. Følelser som skyld, skam, dårlig samvittighed og tristhed kan kigge frem i den situation. Men vær nu ikke for hård ved dig selv, der er andre muligheder.

En slankekur foregår i en begrænset periode. Ofte glæder vi os til den er overstået, så vi kan få lov til at leve på den måde, som vi godt kan lide igen. Du kan jo selv gætte, hvad der sker, når vi vender tilbage til den livsstil, som vi havde inden kuren.

Slankekurs – tab dig med små skridt

Hvad med, at du tager udgangspunkt i dine egne vaner – der hvor du er?

Udgangspunktet er vigtigt!

Så hvad er dit udgangspunkt? Hvor står du lige nu?

Er du i samklang med din egen sundhed? Her mener jeg, om du virkelig gør, det du siger. Siger du for eksempel, jeg spiser masser af grøntsager og træner 3 gange om ugen, mens realiteten er, at det gør du i de gode perioder. De perioder, hvor der ikke er mange møder på arbejdet, sammenkomster i familien, stress og travlhed etc. Vær glad for det, du rent faktisk gør og se mulighederne for forbedring.

Hvad gør du rent faktisk?

Du kan ’vække’ dig selv og slå automatpiloten fra. For eksempel ved at tage billeder af alt du spiser og hvor meget du bevæger dig. Skriv f.eks. på en seddel 30 minutters gang og tag et billede af sedlen. Du kan med fordel vælge at registrere din adfærd i 2 hverdage og en weekenddag. Ofte ser weekenden anderledes ud end hverdagen. Du begynder faktisk at ændre adfærd, når du registrerer den. I det du bliver mere bevidst om dine vaner, når du tager billeder eller skriver ned.

På slankekurs (med et s), udstikker du en kurs og går mod den med små skridt. Lidt af gangen. Slankekursen fortsætter hele tiden, der er ikke noget bagefter. Du bestemmer selv, hvilke ting, du vil ændre på. Der er altså en høj grad af frihed og selvbestemmelse ved den metode, når man sammenligner slankekure.

Du tager udgangspunkt i egne vaner og ændrer dem i sundere retning, ved at stille dig selv dette spørgsmål:

Hvad kan jeg gøre ligenu, som er sundere, end det jeg plejer at gøre, men også realistisk på længere sigt?

Du kan få stor glæde af din viden fra slankekure. Brug den viden du har. For eksempel hvilke madvarer der mætter og indeholder mindre energi (i form af kalorier). Tag det med, som du kan bruge fra andre kure. Uden, at du nødvendigvis er den ene eller den anden kur. Der er mulighed for flere successer med små skridt metoden, da du sætter overkommelige mål. Det giver motivation til at fortsætte med flere små skridt. Der går sport i det J.

Refleksion

Som mennesker er vi dovne af natur og vi vil gerne have hurtige løsninger, som for eksempel slankekure. Vi ser hele tiden tjekkede slanke mennesker i medier etc. Mange af os har den forhåbning, at når vi taber os, så bliver alt godt. Men udfordringerne i livet, er der jo stadig. Prøv i stedet at vende den om og tænke ’hvad kan jeg gøre for at få det bedre her og nu?’ Livet er i fuld gang og kan ikke sættes på hold, så få det bedste ud af det.

Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes.

Albert Einstein

Einstein har engang sagt, at det at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat, er sindssyge. Det er nok sat på spidsen (med sindssyge mener jeg), men når nu kurene har vist sig at være ineffektive og destruktive rent følelsesmæssigt, hvad så med at gøre noget andet?

Start med at tage små skridt i dag, du behøver slet ikke at vente til på mandag. Jeg hepper på dig hele vejen!

Vil du gå på slankekurs og tabe dig med små skridt, så er onlinekurset Slankekurs måske noget for dig? Jeg tilbyder også individuel vejledning og holder gratis webinarer (online seminarer) om vægttab med små skridt metoden. Kontakt mig på gitte@gittebsk.com

Læs mere om vejledningen her www.gittebsk.com/vejledning

Pdf version her: Fra slankekur til slankekurs_del 2

Litteratur:

Brændgaard, Per: Slankekurs – 12 trin til et sundt og holdbart vægttab. Små skridt med stor effekt. Pretty Ink. 330 sider. 2013.

Du kan også finde inspiration til små skridt her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/007C9086E1A94D54836586A695B6E29C.ashx

Den forebyggende medicin er ikke god nok

By | Migræne | No Comments

Der er for mange bivirkninger og medicinen er ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Jeg har prøvet 2 slags forebyggende medicin. Den ene var betablokkere, der blandt andet virker blodtrykssænkende. Der faldt mit blodtryk så kraftigt, at jeg ikke kunne stå på benene. Jeg lå i sengen i Barcelona, hvor vi var på ferie og kunne intet. Den anden var Sandomigrin, den eneste type medicin, der er udviklet til at forebygge migræne. Jeg blev træt og zombieagtig af dem og jeg havde lige så mange migræneanfald. Altså ingen effekt her heller… Derfor besluttede jeg sammen med min mand, at jeg ikke vil tage forebyggende medicin. Dette med lidt blandede følelser, da både læger og nogle i min omgangskreds undrede sig over det. Jeg ville i stedet arbejde med ting i min livsstil, så som kosten, mægden af håndkøbsmedicin, tage vitaminer og mineraler (der kan være gavnlige mod migræne) og planlægge positivt, da stress også er en trigger for mig.

Hvor effektiv er den forebyggende medicin?

Der findes få typer af forebyggende medicin, der er udviklet specifikt mod migræne. Derfor ’låner’ lægerne medicin fra andre patientgrupper, som f.eks. antidepressiv medicin, blodtrykssænkende medicin, epilepsimedicin og betablokkere. De fleste midler har dog en del bivirkninger og mange patienter skal igennem en 4-5 midler, inden de finder noget, der virker – hvis de finder det… Det fortalte Messoud Ashina, der er neurolog på Dansk Hovedpine Center, da jeg var derude til Åbent hus i november.

Anders Hougaard og Peer Tfelt-Hansen, der begge er læger på DHC, har gennemgået den videnskabelige litteratur om effekten af den forebyggende medicin, som oftest blivet tilbudt (Hougaard og Tfelt-Hansen, 2015).

De kommer frem til, at de kliniske afprøvninger, der ligger til grund for den forebyggende medicin, oftest ikke er testet med placebo behandling. Det er problematisk, at behandlingen med placebo mangler. Det betyder, at man ikke kan vise, om der er en faktisk effekt af behandlingen (MigræneNyt 2016-1, preprint).

Ved kliniske afprøvninger af medicin, bruger man oftest 2 grupper af patienter. Den ene gruppe får den rigtige medicin og kontrolgruppen får f.eks. kalktabletter (placebo). Patienterne ved ikke selv, om de får den rigtige medicin eller kalktabletterne (placebo). Dette gør man for at teste, om der er en faktisk effekt af den medicin, man er ved at udvikle.

Anders Hougaard og Peer Tfelt-Hansen skriver i artiklen, at kun 3 ud af 26 sammenlignende studier havde placebo med i den kliniske afprøvning. 2 ud af de 3 undersøgelser omfattede henholdsvis 56 og 72 deltagere. Det er relativt små grupper, så resultaterne her er svage. Den tredje undersøgelse havde 575 deltagere, der i gennemsnit havde omkring 6 migrænedage per måned. Forsøget viste, at 100 mg Topiramat gav en reduktion i migrænedage på omkring 2 dage om måneden. Denne virkning kunne dog ikke påvises ved 200 mg Topiramat om dagen. Topiramat er medicin, der normalt bruges mod epilepsi (MigræneNyt 2016-1, preprint).

Jeg ved fra Anne Bülow-Olsen (nu tidligere formand for Migrænikerforbundet), at de igennem en årrække har gjort lægerne opmærksomme på, at de eksisterende forebyggende midler, bare ikke er gode nok.

En stor gruppe migrænikere, der tager forebyggende medicin er i høj risiko for kun at få ’glæde’ af bivirkningerne. Det har store omkostninger for den enkelte at tage medicin, der ikke virker. Har man f.eks. 20 anfald per måned og får en reduktion i anfald på 2 dage vha 100 mg Topiramat (epilepsimedicinen, der viste sig at have en effekt), er dette jo en knapt mærkbar ændring, hvis man samtidig får en masse ubehagelige bivirkninger.

Mit håb er, at lægerne i fremtiden vil rådgive patienten bedre, frem for bare at udskrive forebyggende medicin, der ikke virker. Samtale – herunder vejledning i at tage anfaldsmedicin, så snart man mærker migrænen – rådgivning om vitaminer, mineraler, livsstil, søvn og stresshåndtering kan være nogle af de områder, som lægen kan introducere patienten for.

Litteratur

Bülow-Olsen, Anne: Ingen placebo i forsøg med forebyggende medicin mod migræne. MigræneNyt 2016-1, preprint.

Hougaard og P. Tfelt-Hansen, 2015. General lack of use of placebo in prophylactic, randomised, controlled trials in adult migraine. A systematic review. Cephalalgia DOI: 10.1177/0333102415616880

Referenceprogrammet:

http://www.dhos.dk/Referenceprogrammer/Referenceprogram2010.pdf

Artiklen som pdf: Den forebyggende medicin er ikke god nok