Monthly Archives

maj 2016

Blodsukker- og migrænevenlige boller

By | Opskrifter | No Comments

I dag får du opskriften på blodsukkervenlige boller. Ja, det er altså noget, som jeg kalder dem. Dejen skal røres, ikke æltes og derfor er de lette at lave. De indeholder blandt andet en del groft mel, hytteost og grøntsager. Bollerne indeholder derfor mindre kulhydrat, sammenlignet med mange andre typer af boller. De er egnede til diabetikere og til dig der vil holde dit blodsukker stabilt i længere tid. Fordelagtigt både når du vil tabe dig og i forhold til migræne, da migræne kan udløses af for lavt blodsukker. De er bagt på gær og indeholder derfor heller ingen tyramin, der er kendt for at udløse migræne.

De bliver ikke så høje som traditionelle boller, da der ikke er så meget hvedemel i. Vi spiser dem som et stykke brød med pålæg på. Du kan også lægge 2 sammen og lave en sandwich.

Her kommer opskriften:

25 g gær

3 dl lunkent vand

250 g groft mel (grahamsmel, rugmel eller fuldkornshvedemel)

175 g hvedemel

225 g hytteost

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

125 g smør (jeg bruger 75 g smør og synes det fungerer godt)

50 g kerner f.eks. solsikkekerner

3 mellemstore gulerødder eller en tilsvarende mængde revet squash, jeg bruger halvt af hver)

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de andre ingredienser. Melet lidt ad gangen, da dejen skal have konsistens som en tyk grød. Lad dejen hæve i omkring en time (gerne længere) og sæt derefter bollerne ud på bagepapir på en bageplade. Dette gøres lettest med 2 skeer, da dejen er temmelig klistret. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min. Brug sammenpisket æg eller kaffe til pensling. Drys med sesamfrø, hørfrø eller lignende.

Bollerne bages ved 200 grader (180 grader i varmluftsovn) i omkring 20-25 minutter. Hold øje med dem, mens de er i ovnen. De skal være sprøde i bunden og kanten synes jeg.

De kan sagtens fryses ned og bliver ikke tørre. Efter frysning er de gode efter en tur i brødristeren.

Bon appetit 🙂

Ps. Billedet viser dobbeltportion.

 

Dem med et BMI på 27 lever længst

By | Bæredygtig sundhed, Slankekurs | No Comments

BMI på 27

Denne artikel – Undersøgelse: Lidt overvægtige personer lever længst er blevet delt flittigt på de sociale medier i dag.

Jeg mener, at budskabet er unuanceret.

Den går på en undersøgelse, der viser, at mennesker med et BMI (Body Mass Index) på 27 lever længst. De skriver blandt andet i artiklen, at en af grundene til, at vi nu lever længere med et højere BMI er, at lægerne er blevet bedre til at behandle de sygdomme, der oftest følger med overvægt. Det er f.eks. forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Vi får altså stadig følgesygdomme af overvægt og inaktiv livsstil.

Et BMI på 27 er ikke ensbetydende med en stor overvægt. For eksempel betyder det, at en kvinde, der er 168 cm høj bør veje 76 kg. Så artiklens budskab er altså ikke, at du kan ånde lettet op og bare æde løs i sofaen 😉

Taljemål, hoftemål og fysisk aktivitet

BMI er et redskab, der bruges til at lave befolkningsundersøgelser og til at definere grænserne for undervægt, normalvægt, overvægt, moderat og svær overvægt. I min optik kan BMI ikke stå alene. Taljemål, talje/hofteratio (altså hvor meget taljen måler i forhold til hoften i cm) bør som minimum tages med i betragtning, når man skal vurdere om en person vejer for meget.

Det anbefalede taljemål for kvinder er mindre end 80 cm og mindre end 94 cm for mænd. Taljemålet er relevant at bruge, da risikoen for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme er højere, når fedtet sidder på maven.

Den anbefalede talje/hofteratio (THR)

Forholdet mellem taljemål og hoftemål er et mål for en sund fedtfordeling på kroppen. Det er bedre at have fedt på hofter og balder frem for at have meget fedt på maven. Den anbefalede THR for kvinder er under 0,8 og under 1,0 for mænd. Højere tal betyder, at der er for meget fedt omkring maven.

Det fysiske aktivitetsniveau er også vigtigt at kigge på, da undersøgelser viser, at mennesker der er i god fysisk form og altså motionerer jævnligt ofte har blodtryk og kolesteroltal, der ligger fint indenfor de anbefalede værdier. Omvendt kan undervægtige eller normalvægtige personer godt have uhensigtsmæssige blodtryk og kolesteroltal på trods af, at de ikke vejer for meget. Det er det man kalder tyndfed.

Mental sundhed og små skridt

Den mentale sundhed er også vigtig. Er du åleslank eller normalvægtig, men samtidig angst for at spise visse typer af mad, tænker du meget i sort/hvidt og i sundt/usundt, så er det en stresstilstand, der kan få dig til at gå amok i det forbudte. Når noget er forbudt, får vi endnu mere lyst til det og kaster os over det og spiser alt for meget. Det man populært kalder ‘at spise på sine følelser’.

Med små skridt metoden er al mad tilladt og du bestemmer selv, hvor du vil sætte ind med forandring. Du kan da lære at slippe slankekure og tanker om hurtige løsninger samt tillade dig selv at finde ro i din spisning. Jeg kan hjælpe og støtte dig i min vejledning.

Tro mig jeg har været der selv og har stadig udfordringer med ædeflip indimellem. Når du bliver opmærksom på et mønster, kan du begynde at bryde det. Det første skridt er at registrere, hvad du gør lige nu. Med små skridt ad gangen er overskueligt du får mange små successer med på vejen!