Category

Bæredygtig sundhed

Planlæg smart og lev sundere

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter, Vægttab No Comments

Det kan være svært at opretholde en sund livsstil i en hverdag med en del dårlige dage. Mon ikke de fleste af os kan genkende, at overskuddet er lavt på migrænedage og også dagen efter. Eller i perioder hvor migrænen tager over og overskuddet er på nulpunktet.

Det kan være uoverskueligt at holde fast i nye rutiner, da migrænen spænder ben gang på gang, så du skal starte forfra. Men med en smule planlægning og en justering af ambitionsniveauet kan du komme langt. 

For hvem siger, at sundhed skal være hårdt og besværligt? Ville det ikke være en lettelse, hvis en mindre indsats kunne gøre en stor forskel?

Den gode nyhed er, at en mindre indsats rent faktisk, kan gøre en forskel. For eksempel ved at opgradere det, du indtager efter anfald til en sundere udgave. Du kan også justere på mængderne af det, du spiser og drikker. 

Du bliver, hvad du spiser og du spiser, hvad du køber

  • Du bliver, hvad du spiser og du spiser, hvad du køber

Sådan sagde Chris MacDonald engang i et interview. Og det udsagn giver god mening. Det du har i huset, er også det, der bliver spist/drukket. 

Så med en smule planlægning, kan du købe det, som du har tænkt dig at spise. Og allerede når du køber ind, kan du tage sundere valg. Valg som både her og nu, men også på sigt har en betydning for din sundhed, din samvittighed og din vægt. 

Inspiration til migrænevenlige snacks og en opskrift 

Her får du inspiration til, hvad du f.eks. kan have i huset af sundere alternativer, som tilfredsstiller lysten til sødt, salt og fedt. Som ofte er det, vi har lyst til op til anfald, men også efter anfaldet. 

Læg mærke til, at der også er søde sager på listen, f.eks. vanilleis og cola, da jeg ikke er tilhænger af forbud. Har du en usigelig trang efter cola, hjælper det ikke med et glas vand. I stedet for forbud kan du tænke i mængder og f.eks. skære ned på mængden af cola, så du i stedet for at drikke 1 liter, drikker en dåsecola. 

Over tid gør det en stor forskel for dit indtag af sukker, der jo som bekendt indeholder en del kalorier, men også for dit koffeinindtag. Koffein kan være en hjælp eller en trigger, når det kommer til migræne. Det er individuelt. 

Migrænevenlige snacks, du kan have lige ved hånden  

  • Knækbrød med honning 
  • Pære, æble eller blåbær (gerne økologiske, da sprøjterester kan give migræne)
  • Bran flakes med mælk og blåbær 
  • Popcorn, som du popper selv med rapsolie. Salt dem efter smag. 
  • Saltstænger (uden citronsyre – E330) 
  • Melon. Spis den, som den er eller skær den i skiver og frys ned. Mange har glæde af kulde under/efter anfald og det er næsten som at spise is
  • Vanilleis (uden citronsyre – E330). 

Drikkevarer 

  • Vand
  • Danskvand (uden citrus), brug gerne mynte eller agurk som smagssætning 
  • Grøn, hvid eller rød te
  • Smoothie af blåbær eller hindbær blendet med mælk og sødet med honning 
  • Sort te (uden citrus), med mindre du reagerer på koffein
  • Kaffe lavet på mellemristede kaffebønner, med mindre du reagerer på koffein
  • Cola (med mindre du trigges af koffein), vær opmærksom på, at aspartam er en kendt trigger, hvis du drikker lightsodavand. 

Saftige grovboller med æble og kardemomme 

Det skal du bruge (15 stk.):

5 dl vand

1/4 pakke gær

1 spsk. sukker

1 spsk. rapsolie

1 tsk. kardemomme

100 g havregryn

500-600 g hvedemel evt. mere

1,5 tsk. salt

1  æg

200 g groft mel, jeg brugte grahamsmel

2 æbler (gerne økologiske, da sprøjterester kan give migræne)

1  æg til pensling

Sådan gør du:

Lun vandet, så det er fingervarmt.

Opløs gær i det lunkne vand. Tilsæt olie og sukker. Lad blandingen hvile, mens du vejer de øvrige ingredienser af.

Skræl og riv æblerne groft.

Tilsæt nu kardemomme, havregryn, halvdelen af hvedemelet, salt og det grove mel. Rør det sammen til en jævn dej. Du behøver ikke at ælte dejen.

Tilsæt æg, revet æble og resten af hvedemelet lidt ad gangen. Dejen skal have konsistens som en tyk grød.

Lad dejen hæve tildækket i mindst 4 timer i køleskabet. Gerne natten over.

Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluftovn).

Beklæd en bageplade med bagepapir og form 15 boller med en spiseske. 

Pensl med æg og bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 minutter. Hold øje med dem undervejs. Ovne er forskellige.

Bollerne kan fryses og tages op, når lækkersulten melder sig. Frys dem ned, du ikke skal bruge, så snart de er kølet let af, så holder de sig saftige. 

Spis bollerne med mild ost, honning eller marmelade (uden E330). Undgå jordbærmarmalade, da jordbær indeholder histamin. Spis f.eks. nogle gulerødder eller sukkerærter ved siden af. 

Velbekomme! 

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Sundere livsstil med små skridt

By Bæredygtig sundhed, Migræne, livskvalitet, Vægttab No Comments

Det kan være svært at opretholde en sund livsstil i en hverdag med en del dårlige dage. Mon ikke de fleste af os kan genkende, at overskuddet er lavt på migrænedage og også dagen efter. Eller i perioder hvor migrænen tager over og overskuddet er på nulpunktet.

Det kan føles som om, du skal starte forfra med de sunde vaner flere gange hver måned og mange gange dropper du projektet efter noget tid, da det bliver for uoverskueligt. 

Regler og drastiske ændringer

Oftest lægger forskellige kure op til, at du skal ændre en masse på én gang, når du vil leve sundere og f.eks. opnå et vægttab. Der er regler, du skal følge og du skal passe ned i en kasse, hvor du f.eks. spiser efter et bestemt system. 

Det kunne være på 5:2 diæten eller LCHF (low carb high fat). Den første metode kan være barsk for én med migræne, da faste og et muligt blodsukkerfald kan resultere i anfald, mens LCHF kræver, at du er meget vedholdende med f.eks. at holde dig fra. brød og sukker, samtidig med, at det kan være svært at spise ude hos andre, der ikke følger den samme diæt. 

Det er normalt at have cravings, altså lyst til bestemte madvarer op til et anfald, men også efter. Så hvis du både skal være på kur og håndtere trangen til noget sødt, salt eller fedt flere dage om måneden, kan det hurtigt blive overvældende. 

Sundhed handler ikke kun om vægttab

Nu handler sundhed jo om andet end vægttab og stressen over de forskellige regler, der skal overholdes på en kur, kan være anstrengende samtidig med, at du skal håndtere en hverdag med forpligtelser og migrænen, der griber forstyrrende ind. 

Vil du gerne leve sundere eller tabe dig, men synes, at det virker uoverskueligt at skulle starte på endnu en kur? 

Måske bruger du endda en masse energi på at overveje, hvad du skal prøve som det næste, fordi du har et stort ønske om at ændre livsstil. Samtidig vil du gerne give nogle sunde vaner videre til dine børn og den dårlige samvittighed kan i perioder fylde en del. 

Der er heldigvis andre muligheder end at gå på endnu en drænende kur, hvor det eneste du kan tænke på er, hvornår det holder op. En metode der kan tilpasses din hverdag og som tager udgangspunkt i dine vaner. 

Små skridt

Små skridt metoden bygger på begrebet Kaizen, der betyder “små forbedringer” på japansk. Metoden bruges til alle former for forandringsprocesser og går ud på, at du foretager små positive ændringer i det, du allerede gør. Den er oplagt, for dig som har en hverdag præget af dage eller perioder med mindre overskud. 

Udgangspunkt, veje og små skridt

Der er 3 begreber, som er gode at kende, inden du går i gang med at bruge metoden. 

Udgangspunkt: Dit udgangspunkt er der, hvor du er lige nu. Du er nødt til først at erkende, hvor du er, f.eks. at du har den vægt, du har og så tage små skridt i en sundere retning derfra. 

Veje: Vejene repræsenterer de mange forskellige muligheder, du har for at skabe forandring. Vil du opnå et vægttab kan du f.eks. arbejde med dine tanker omkring mad, din kost og motion. Du tager så små skridt ud af de veje, du har valgt at fokusere på. Du kan forestille dig, at du udstikker en retning og en kurs, som du går efter. 

Små skridt: Små skridt er de konkrete ændringer, du foretager. De små skridt er individuelle, forstået på den måde, at det der er et lille skridt for dig, ikke nødvendigvis er det for en anden. Du kan arbejde med det, der er relevant for dig og der er ingen forbud.

Ydre og indre små skridt 

De ydre små skridt handler om en fysisk forandring, f.eks. at du udskifter en madvare med en anden, mens du bruger dine sanser, når du tager indre små skridt. Det kunne f.eks. handle om at arbejde med at mærke sult og mæthed og på den måde regulere vægten. 

14 dage er en god tidsramme, når du vil afprøvet et lille skridt. Du har mulighed for at få vanen ind under huden og opdage, om vanen er til at holde i længden eller om du skal justere fremadrettet

Vane – det du plejerSmå skridt – det du vil afprøveDin vurdering – +/- (er den nye vane realistisk?)
Bruger sødmælk i kaffenBruger minimælk i kaffen
Spiser hvid pastaSpiser fuldkornspasta
Spiser fuldkornspastaUdskifter en del af pastaen med grøntsager
Drikker 2 glas cola med sukker hver dagUdskifter det ene glas cola med et glas vand
Spiser 2 portioner til aftensmadSpiser én portion til aftensmad
Går i et langsomt tempoGår i et tempo, så pulsen kommer op 
Spiser kl. er 7, 12 og 18Spiser, når jeg mærker sult
Spiser til jeg er stopmætSpiser til, jeg ikke er sulten længere 
Eksempler på små skridt 

Planlægge eller være spontan

Der er 2 måder, du kan tage små skridt på. Du kan enten planlægge, hvad du vil fokusere på eller tage små skridt spontant. Det er optimalt at veksle imellem de 2 måder at bruge metoden på, da du på den måde kommer længst. 

Når du vil tage små skridt spontant, bruger du spørgsmålet “Hvad kan jeg gøre lige nu, som er sundere end det, jeg plejer at gøre og som jeg også har lyst til?”. 

Hvis du for eksempel har planlagt, at du vil gå en tur på 15 minutter hver dag, men får lyst til at gå lidt længere, nu du er kommet afsted, så er det en oplagt mulighed for at tage et spontant skridt og gå lidt længere. 

Over tid kan de små skridt gøre en stor forskel for din sundhed og hvis du samtidig arbejder med at etablere et kalorieunderskud, vil din indsats også kunne ses på vægten. 

Du samarbejder med hjernen

En af de helt store fordele ved at tage små skridt er, at du samarbejder med hjernen. Hjernen kan bedst lide at gøre, som den plejer for at spare energi og den stritter derfor imod, når du presser drastiske ændringer igennem. 

Det er en af grundene til, at det er hårdt at være på kur og så er det heller ikke en holdbar løsning i længden, da en kur er noget, du er på i en periode. 

Når du ændrer dine vaner lidt ad gangen over tid, er det desuden lettere at vedligeholde dem på sigt. 

Så hvilket lille skridt vil du tage som første? 

Ps. Indlægget er fra Migræne danmarks medlemsblad, hvor jeg er skribent. Du kan læse mere om foreningen og blive medlem HER.

Jeg må snart i gang igen

By Bæredygtig sundhed, Vægttab No Comments

Hvor ofte har du ikke tænkt den tanke?

Men jeg kan glæde dig med, at du er i gang.

Hverdagen ruller og du gør ting hver dag uden at tænke over det. Dine vaner kører nemlig på automatpilot.

Du kan blive bevidst om dine vaner og ændre dem ved at gøre en lille ting bevidst hver dag.

Med andre ord tage små skridt.

“Jeg må snart i gang igen” lugter af store drastiske ændringer a la en kur, eller i hvert fald noget, der kræver en masse af din energi.

Men hånden på hjertet, hvornår kommer den dag, hvor det lige passer ind?

Hvorfor vente?

Du er allerede i gang og du kan justere det, du er i gang med.

I dag.

Ps. Vil du have støtte i din proces, så kan være din guide, som hjælper dig med at finde fokus. Jeg hepper på dig og holder dig til ilden. Du holder bedre fast, når du har én at melde tilbage dig og som rent faktisk holder dig fast på din beslutning. Se, hvordan jeg kan hjælpe dig HER.

Små skridt batter

By Bæredygtig sundhed, Migræne No Comments

Et konkret eksempel og hjælp til at tage det første skridt

Du er godt klar over det. Du forstår det godt med din fornuft.

Det batter at lave små ændringer over tid, men det er bare ikke altid, at du har tålmodighed til det lange seje træk.

Som i øvrigt slet ikke behøver at være sejt.

De fleste af os ved godt, hvordan vi kan skabe forandring.

For eksempel hvad der skal til for at leve sundere. Men der er et stykke vej fra viden til adfærd, da vores hjerne er bygget til at fastholde os og sørge for, at vi gør som vi plejer.

Det koster nemlig ikke hjernen energi.

Hvordan kan vi så ændre på noget, når vi modarbejder hjernen?

Det kan vi f.eks. ved at samarbejde med hjernen, forstået på den måde, at vi laver små ændringer, som ikke koster så meget energi, så vi snyder hjernen til at tro, at alt er som det plejer.

Det er et af principperne bag små skridt metoden, hvor du laver ændringer, der er små overkommelige og som du også kan holde fast i over tid.

Altså ingen quick fixes her, men vedholdenhed over tid.

Det batter!

Et konkret eksempel med at gå

Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv.

De sidste 2 år har jeg sat et mål om at gå 100 km om måneden. Vanen med at gå er veletableret hos mig gennem flere år, så det er ikke nyt. Men målet er en ny ting.

Det er konkret og noget at pejle efter, som et mål skal være.

Det er overkommeligt for mig personligt. Og selvom 100 km om måneden lyder af meget, svarer det til 3 km om dagen. Der er plads til, at jeg kan stemple ud med migræne nogle dage hver måned og så indhente det forsømte på gode dage.

Jeg går faktisk også på migrænedage, når medicinen virker og jeg kan fungere nogenlunde. Indimellem går jeg i snegletempo og gaber mig gennem hele turen, men ud kommer jeg.

At målet er konkret (et tal over tid), motiverer mig og det holder mig til ilden. Jeg bruger en app til at registrere, så det kører i baggrunden, når jeg har telefonen på mig.

Hvordan gik det så i 2020?

Samlet set fik jeg gået 1397 km fordelt på 335 timer. Og distancen per måned lå mellem 107 og 139 km per måned.

Jeg fik altså gået mere end de 100 km hver måned og nogle måneder endda meget mere. Det er motiverende at kigge tilbage på og jeg fortsætter med at gå 100 km om måneden igen i år.

Det giver mig nemlig en masse at gå:

  • Jeg får tid for mig selv. Som mor, kone, lærer og coach skal jeg nemlig være noget for andre, så derfor har jeg også behov for at gøre noget godt for mig selv
  • Jeg får dyrket motion. Endda i en form som jeg elsker. Det er simpelt at gå og jeg skal hverken klæde om eller bestille tid
  • Jeg får ro på tankemylder, noget der kan gå bananas, når jeg er meget oppe i hovedet
  • Jeg styrker muskler og led, får løsnet op i kroppen og får derfor mindre spændingshovedpine. Noget der hos mig let går over i migræne
  • Jeg er ude i naturen året rundt og nyder at gå uanset, om det er frost- eller regnvejr. Det eneste vejr jeg ikke fungerer med er hedebølge og så accepterer jeg, at turene i de perioder foregår tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Hvor vil jeg så hen med alt det her?

Inspiration til til at tage det første skridt

Min pointe er, at små skridt batter, men det kræver, at du tager det første skridt.

  • Hvad har du lyst til?
  • Hvordan kan du gøre målet konkret? Hvad vil du gøre? Hvor længe og hvad vil du gøre på dage, hvor du ikke har så meget overskud?
  • Hvordan vil du belønne dig selv, når du når dit mål eller et delmål på vejen?

De her spørgsmål kan tage dig et skridt videre.

Og husk at du meget gerne må starte i det små.

Er du ikke vant til at gå ture, så start med at tage skoene på og kom ud og vende. Eller gå 5 minutter den ene vej og tilbage igen. Vi skal starte et sted og det behøver ikke at være med tiltag, der giver blodsmag i munden.

Hvor vil du starte?

Skriv gerne en kommentar under indlægget og lad os inspirere hinanden.

Jeg hepper på dig hele vejen og har du behov for støtte i din proces, så ved du, hvor du kan finde mig. Du kan altid kontakte mig HER.

Spinat- og fetatærte med kartoffelbund

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter No Comments

Denne tærte kom til verden en dag, hvor jeg havde nogle rester og ikke helt vidste, hvad jeg ville lave. Den blev virkelig god og du kan sagtens bruge grønkål i stedet for spinat, hvis du får migræne af spinat pga. histamin.

Jeg ville i så fald bruge grønkål fra frost. Her har jeg brugt frisk bredbladet spinat.

Det skal du bruge:

Bunden:

500 g kartofler

3. spsk olivenolie

2 tsk. friske eller tørrede krydderurter som f.eks timian, rosmarin eller oregano

Fyldet:

65 g frisk spinat (bruger du frossen, så klem en del af væden fra, når spinaten er tøet op)

150 g fetaost (pasteuriseret, så er den migrænevenlig)

3 æg

1 dl mælk

Revet muskatnød efter smag

Salt og peber

Evt. 25 g mild revet ost

Sådan gør du:

Bunden: Skræl og riv kartoflerne groft. Kom dem i en skål og tilsæt olie og krydderurter. Rør om og kom massen i en smurt tærteform. Fordel massen jævnt i formen og tryk den sammenhængende ved at bruge en paletkniv.

Forbag bunden ved 200 grader (180 grader i varmluftovn) i 15 minutter. Tag bunden ud af ovnen og lad den køle let af.

Fyldet: Fordel spinat og feta på bunden. Pisk æg og mælk sammen og krydr med muskatnød, salt og peber.

Hæld æggemassen over fyldet og drys med mild revet ost.

Måske skal du justere mængden af æg og mælk alt efter størrelsen på tærteformen.

Bag tærten ved 200 grader (180 grader varmluft) i omkring 30 minutter. Fyldet skal stivne og osten være gratineret.

Server tærten med en skål blandet salat. Velbekomme.

TIP: Du kan som nævnt bruge frosset grønkål i den migrænevenlige version.

Sundere gulerodsmuffins med knas og ostecreme

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter No Comments

Du kender sikkert den klassiske opskrift på gulerodskage med glasur lavet af flødeost?

Her har jeg lavet kagen som muffins i en sundere version med mindre sukker, mindre smør, flere gulerødder og knas i form af mandler.

Opskriften er migrænevenlig, når du vælger friskost uden E330 (citronsyre) og undlader appelsinsaft i glasuren.

Det skal du bruge til gulerodsmuffins (16 stk.)

3 æg

2 ½ dl sukker

300 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

400 g gulerødder

50 g smør

50 g mandler 

Muffinsforme

Glasur

100 g friskost naturel

70 g blødt smør

1 dl flormelis

Evt. lidt appelsinsaft

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker luftigt. Skræl og riv gulerødderne fint, kom dem i skålen og bland hvedemel, bagepulver og kanel i dejen. Smelt smørret og vend det i. Hak mandlerne og tilsæt dem. Rør dejen jævn.

Fyld formene ca. ¾ op. Bag ved 200 grader (180 grader i varmluftovn) i ca. 15 minutter. Bagetiden kan variere alt efter. Hold øje med dine muffins under bagningen, så de ikke får for meget.

Glasur:

Bland friskost, smør, flormelis og evt. appelsinsaft efter smag til en ensartet creme, der smøres på toppen af dine muffins.

Velbekomme!

Ps. Gulerodsmuffins (uden glasur) kan sagtens fryses ned og også spises som de er (altså uden glasur), hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne.

Asiatisk nudelsalat med mango og cashew

By Bæredygtig sundhed, Opskrifter No Comments

Jeg burde være født i Asien, har jeg ofte tænkt. I hvert fald med hensyn til maden, der har det søde, sure, salte og de perfekte kombinationer af smage.

Den her nudelsalat laver vi ofte, da den er netop fuld af smag og meget nem at lave. Du kan spise den som tilbehør til kylling eller som et vegetarisk måltid.

Det skal lige siges, at opskriften ikke er migrænevenlig, da f.eks. både lime, kokos og chili kan trigge hos nogle. Søger du migrænevenlige opskrifter, er der et helt kapitel med det i bogen “Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter migræne“.

Men nu til opskriften!

Det skal du bruge:

250 g nudler (jeg bruger normalt sobanudler, der er lavet på boghvede)

75 g saltede cashewnødder eller peanuts

1 agurk

1 krukke koriander

1 krukke mynte eller thaibasilikum

150 g bønnespirer

1 lille salathoved (jeg bruger romansalat)

4 spsk. ristede kokosflager

Dressing

1 rød chili

40 g frisk ingefær

1 lime

2 spsk. olivenolie

1 spsk. soyasauce

Evt. 1 spsk. sesamolie

2 tsk. agavesiup eller almindelig sirup

Sådan gør du:

  1. Kog nudlerne efter anvisningen
  2. Hak nødderne
  3. Skræl agurken og fjern kernerne med en teske og skær den i tern eller skiver
  4. Skræl mangoen og skær kødet i mindre stykker
  5. Klip koriander og mynte/thaibasilikum i mindre stykker
  6. Bland nudler, krydderurter og bønnespirer
  7. Riv salaten i mindre stykker og fordel den over nudler, krydderurter og bønnespirer
  8. Top med agurk, mango og nødder
  9. Dressing: Bland en dressing af finthakket chilifrugt (fjerne kernerne), revet ingefær (du behøver ikke at skrælle den, hvis den er økologisk), saften af en lime, olivenolie, soyasauce, evt. sesamolie og sirup.
  10. Hæld dressingen over salaten, vend rundt og server.

Velbekomme!

Ps. Opskriften er fra bogen “Vego på 30 minuter“, som er på svensk, men du kan garanteret finde andre inspirerende vegetariske opskrifter på det danske marked også.

Kan én god vane gøre en stor forskel for din sundhed? 

By Bæredygtig sundhed No Comments

Kan én vane virkelig have en stor betydning?

Altså i forhold til, at du også har såkaldte “dårlige vaner”.

Lyt med og få mit bud på det HER

Der findes ikke dårlige vaner

I små skridt metoden taler man ikke om dårlige vaner, da alle vaner i principppet gør noget godt for dig, for ellers havde du dem ikke.  

Med mindre det er noget direkte destruktivt som f.eks. et misbrug, der er tale om. 

For eksemepel kan chokoladen om aftenen få dig til at falde ned efter en lang dag og rødvinen om fredagen kan have samme funktion.

Nemlig at du falder til ro efter en hektisk uge. 

Den gode vane

Men kan vi så overhovedet tale om gode og dårlige vaner? 

I min optik er den gode vane den, der oftest får dig tilbage på sporet efter en sløj periode, hvor du har givet slip på alt og har ladet det sejle. 

Frivilligt eller ufriviligt. 

SÅ hvilken god vane får oftest dig tilbage på sporet? 

Hør, hvilken af mine gode vaner, der overtrumfer alle de andre og få inspiration til at skabe en ny vane i videoen HER

Mange hilsner Gitte

Ps. En måde at optimere dine vaner på er at lette hverdagsmaden ved at bruge flere grøntsager og derved tilføre flere vitaminer og mineraler til måltidet og samtidig skære ned på kalorieindholdet. Få inspiration til lækker hverdagsmad i opskriftshæftet “Lækker hverdagsmad med mere grønt”, som du bestiller HER

Boller i karry (med mere grønt)

By Bæredygtig sundhed No Comments

Den klassiske mormormad indeholder ikke mange grøntsager, men vil du leve sundere f.eks. ved at spise mere grønt, så har jeg her lavet en variant af boller i karry, der opfylder dette.

Jeg har brugt kyllingefars til kødbollerne, der er mere magert end hakket kalv og flæsk. Til gengæld er der kokosmælk i saucen for smagens skyld, men du kan altid eksperimentere med at bruge minimælk i stedet, hvis du vil.

Saucen er ikke oplagt at lave i en migrænevenlig version, da en del af ingredienserne kan trigge migræne. Jeg har sat en * ud for de ingredienser, der kan trigge.

Vil du have migrænevenlig aftensmad, kan du i stedet stege kødbollerne som frikadeller og servere kartofler og en grøn salat til.

Eller bruge en af opskrifterne fra bogen “Mor med migræne“.

Det er til gengæld oplagt at lave en stor portion, nu du er i gang og fryse ned til underskuds- eller travle dage. Bare du husker at varme saucen forsigtigt op, da kokosmælken ellers skiller.

Det skal du bruge (4 personer)

Kødboller:

400 g hakket kyllingekød

1 tsk. salt

1 æg

2 spsk. havregryn

1 dl mælk eller vand

1 tsk. spidskommen

En håndfuld revne grøntsager f.eks. pastinak eller squash

Karrysauce:

1 spsk. olie

1 lille løg*

1-2 fed hvidløg*

1 spsk. karry (eller mere/mindre alt efter, hvor stærkt du kan lide det) *

1 spsk. friskrevet ingefær*

1 tsk. gurkemeje

En knivspids chiliflakes*

1 skrællet og revet æble

2 revne gulerødder

1/2 revet squash eller 2 revne pastinakker

1 rød peberfrugt i små tern

1 dl vand

1 tsk. grøntsagsfond (jeg bruger den fra Touch of Taste)*

1 dåse flåede tomater*

1 dåse kokosmælk (gerne light)*

Salt, peber og evt. mere karry*

Sådan gør du:

Kødboller

Rør kyllingekødet med salt og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile i køleskabet, mens du laver saucen.

Karrysauce:

Pil og hak løg og hvidløg fint. Skræl og riv ingefæren. Skræl og riv gulerødder, æble og squash/pastinak. Skær peberfrugten i små tern.

Svits løg, hvidløg, ingefær og karry i olien ved relavtivt høj varme. Hold øje, så det ikke brænder på. Tilsæt nu æble, gulerødder, squash/pastinak og en dl vand. Lad det simre ca. 5 minutter og tilsæt så gurkemeje, chiliflakes, grøntsagsfond, tomater og kokosmælk.

Lad saucen simre i minimum 30 minutter og lad den køle let af. Blend saucen ensartet med en stavblender og smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Kog kødbollerne direkte i saucen, så får de en masse smag. De er færdige, når de popper op. Det tager ca. 5-6 minutter ved middel varme. Det er vigtigt, at saucen ikke koger, for så skiller kokosmælken.

Server med fulkornsris og evt. en grøn salat.

Hvem skal du invitere på boller i karry i den nærmeste fremtid?

Hvad kan du egentlig få ud af at læse bogen ‘Mor med migræne’?

By Bæredygtig sundhed, Migræne, Mor med migræne (bog) No Comments

Bogen ‘Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet’ er skrevet til dig med migræne som:

  • Planlægger graviditet
  • Er gravid
  • Allerede har stiftet familie.

Og et par af de spørgsmål, du får et bud på i bogen er:

  • Hvordan kan man håndtere graviditet, fødsel, barsel og familieliv med migrænen som følgesvend?
  • Hvordan kan du lære din migræne at kende og derved skabe de bedste betingelser for dig selv og din familie?

I forordet har vi skrevet lidt om, hvad du kan forvente dig af bogen. 

‘Vi lover ikke, at du får færre migrænedage. Men du vil få et overblik over, hvordan du kan skabe en mere migrænevenlig tilværelse’.

‘Det er dig, der skal gøre arbejdet, men vi guider dig gennem de valg, du skal træffe for at nå frem til færre og/eller mildere anfald’.

‘Du vil møde andre migrænikere i denne bog. De fortæller om deres erfaringer, som vi er overbeviste om kan inspirere dig til dels at afprøve nye metoder for at leve bedre med migræne, dels lære dig at acceptere migrænen som et livsvilkår, du ikke er alene om’.

Hent et gratis uddrag her Mor-med-migræne_uddrag og bestil dit eksemplar her.

Ps. Du kan læse bogen fra A-Z eller som et opslagsværk. Vi har fået fin feedback fra flere, der synes, at det gør bogen endnu mere anvendelig, at du kan hoppe lidt og frem og tilbage mellem kapitlerne og på den måde fokusere på det, der er relevant for dig personligt.