Category

Bæredygtig sundhed

Sprøde halloumifritters med myntedressing

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter | No Comments

Hører du til en af dem, der gerne vil skære ned på, hvor meget kød du spiser? Eller trænger du til nye idéer til aftensmaden?

Mange af os laver de samme retter til aftensmad om og om igen. Og det kan nemt blive lidt kedeligt. Hvis du gerne vil spise mere grønt, og samtidig prøve noget nyt, så er de her halloumifritters et godt bud.

Halloumi er cypriotisk ost, der i nogle butikker kaldes grillost, da den er oplagt at grille. Skorpen bliver sprød, mens det indeni smelter. Tjek varedeklarationen for citronsyre (E330), og vælg en halloumi uden tilsat citronsyre i den migrænevenlige version. Citronsyre (E330) menes at kunne udløse migræne, ligesom f.eks. tilsætningsstofferne aspartam (E951) og det tredje krydderi (E621).

Det skal du bruge (4 personer):

Halloumifritters: 

2 dl kogt afkølet bulgur

3-4 mellemstore gulerødder (skal svare til 4 dl, når de er fintrevet)

200 g halloumi

2 æg

2 spsk. majsstivelse (Maizena)

En knivspids salt

En knivspids peber

Evt. en knivspids chiliflager (undlad, hvis chili trigger din migræne)

Olivenolie

Myntedressing: 

2 dl creme fraiche

1 tsk. mayonnaise (uden tilsat citronsyre (E330)

En lille håndfuld frisk mynte

Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 225 grader (200 grader varmluft)
  2. Skræl og riv gulerødderne fint. Riv hallloumien groft på et rivejern. Rør bulgur, gulerødder, halloumi, æg, majsstivelse, salt, peber og evt. chiliflager sammen til en jævn masse
  3. Form nu 10 “bøffer” og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Pensl med olivenolie og bag dem i 10 minutter, vend dem forsigtigt og bag videre i 5 minutter mere
  5. Server dem med en salat af f.eks. romansalat toppet med skrællet æble i tynde både (a la den på billedet ) og myntedressingen.

Velbekomme!

Ps. Opskriften på halloumifritters er fra https://www.ica.se/recept/bulgur-och-halloumifritters-med-pestokram-724209/

Stort interview: Bliv klogere på migræne

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

Christina Bonita der er stress- og livsstilscoach har interviewet mig om migræne. Vi kommer blandt andet omkring spørgmålene her:

Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?

Hvad kan du gøre, hvis du har migræne?

Kan kosten have en betydning?

Er migræne arveligt og hvordan stilles diagnosen?

Hvordan kan stress forværre migrænen og hvad kan du gøre ved det?

Afsæt tid til at se eller lytte til interviewet for jo mere du ved om migræne – f.eks. i forhold til hvad der kan udløse migræne, hvilke symptomer der er almindelige og hvordan du kan forebygge anfald – jo bedre kan du også leve med din egen migræne. Lære den at kende, få mulighed for at forebygge og behandle den og arbejde hen mod at få det bedre. Der er selvfølgelig ting, du ikke kan gøre noget ved f.eks., at livet indimellem er stressende, men du kan gøre en masse selv for at få det bedre. Det er jeg overbevist om og det er også min professionelle og personlige erfaring.

Du kan enten se interviewet som video eller lytte til det som lydfil. Du finder hele Christinas indlæg her med link til både video og lydfil. Det varer ca. 50 minutter.

Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der hjælper dig. Mangler du en sparringspartner i den proces f.eks. til at finde ud af, om kosten er en trigger for dig, så tilbyder jeg vejledning i netop det. Vi tager udgangspunkt i det, du har brug for hjælp til og sammen laver vi en handlingsplan, som vi arbejder ud fra. Lidt ad gangen. Skridt for skridt.

Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her og kontakte mig her.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ps. Interviewet fandt sted den 17. maj 2017

Nem kartoffelsuppe med basilikum (også i en migrænevenlig version)

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter | No Comments

Vil du gerne spise sundere uden, at det bliver for besværligt?

Kartoffelsuppen her er nem at lave, den holder sig et par dage på køl, kan fryses ned, og du kan lave den i en migrænevenlig version, når du tager få forholdsregler. Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen “Geniale gryderetter og superbe supper” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz.

Mange af os spiser pasta og ris i stedet for kartofler. Og det er lidt ærgerligt, synes jeg. Kartofler er rige på fibre, C-vitaminer og så indeholder de halvt så mange kalorier som ris og pasta per 100 g. Det er værd at tage med, når du ønsker at holde vægten eller at tabe dig. Kartofler er også migrænevenlige. Det betyder, at du kan spise dem uden at risikere at få migræne.

Det skal du bruge:

700 g kartofler, gerne bagekartofler

1 stor porre*

1 spsk. smør eller olivenolie

1 stor håndfuld frisk basilikum

1 spsk. tørret basilikum

Salt og peber

8 dl vand

ca. 2 spsk. grøntsagsfond uden citronsyre (E330) f.eks. fra Touch of taste**

2 1/2 dl fløde 13% (eller piskefløde)

*Undlad porre, hvis octopamin trigger din migræne. Octopamin findes også i f.eks. løg, hvidløg og citrusfrugter. Krydr gerne med ekstra tørrede krydderurter og f.eks. paprika, hvis du udelader porre.

**Læs gerne på flasken, hvor meget grøntsagsfond, du skal bruge til 8 dl vand

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Halver porren på langs og skær den i tynde skiver. Steg kartofler og porrer i et par minutter i smør eller olivenolie. Tilsæt frisk basilikum, tørrede krydderurter, salt, peber, vand og grøntsagsfond. Lad suppen koge under låg i en halv times tid. Blend derefter suppen med en stavblender direkte i gryden, tilsæt fløde og smag til.

Server med friske krydderurter f.eks. bredbladet persille eller mere basilikum og groft brød. I den migrænevenlige version så brug brød bagt med gær for at undgå tyramin, der er en kendt migrænetrigger i kosten.

TIP! Du kan også bruge andre krydderurter til suppen f.eks. oregano, rosmarin eller timian.

Velbekomme!

 

 

 

 

 

Forebygger D-vitamin migræne?

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

D-vitaminer er fedtopløselige. Det betyder, at de ikke opløses i vand. De udskilles især via leveren, som sørger for, at der er den rette mængde D-vitamin i blodet. Det anbefalede daglige indtag for kvinder i Danmark er 10 mikrogram. For gravide og ammende anbefales også 10 mikrogram per dag. Vitaminet er vigtigt for f.eks. regulering af calciumkoncentrationen i blodet, balance i immunsystemet og blodsukkerregulering. Alle faktorer er af betydning for dit velbefindende. Er indholdet af calcium i blodet lavt, kan det blandt andet føre til muskelkramper. Lavt blodsukker medfører træthed og ubehag i kroppen, og lavt blodsukker er desuden en kendt migrænetrigger.

D-vitaminer dannes i kroppen, når huden udsættes for solskin, og en del tilføres via kosten.

I kosten finder du D-vitamin i f.eks. fede fisk, så som laks, sild, makrel samt i æg og mælk. Da D-vitamin er fedtopløseligt optages det bedst i kroppen sammen med et måltid, der indeholder fedt. Spiser du f.eks. laks, indeholder fisken fra naturens side en del fedt, der netop gør, at vitaminet optages optimalt. Det anbefales at spise 350 g fisk om ugen. Særligt fede fisk er rige på D-vitamin.

Forebygger D-vitamin migræne?

På spørgsmålet om, hvorvidt D-vitamin forebygger migræne er svaret “muligvis”. Der har været tanker omkring en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og migræne, men den er ikke godt dokumenteret. Nogle undersøgelser peger på en mulig sammenhæng. En undersøgelse fra Iran, hvor man også brugte en kontrolgruppe, der fik placebo (snydepiller), viste f.eks., at et D-vitamintilskud kan have betydning for hyppigheden af anfald. Mens andre nævner muligheden for, at D-vitaminmangel, der blandt andet giver muskelsvækkelse, humørsvingninger og fysisk træthed, indirekte kan have en effekt på, om et migræneanfald udløses eller ej. Med mangelsymptomerne in mente mener vi, at det er fornuftigt at tage D-vitamin for at være på den sikre side. Desuden fortæller en del migrænikere, at de får migræne af skarpt lys og varme. Vi formoder, at de derfor ikke opholder sig i solen tilstrækkeligt længe for at være dækket ind med hensyn til D-vitamin. Den gruppe kan derved muligvis have gavn af at tage D-vitamin som et tilskud året rundt. Så længe du overholder den dagligt anbefalede dosis, er der ingen sundhedsmæssig risiko. Doser på helt op mod 50 mikrogram regnes som værende sikre.

Ps. Indlægget her er et mindre uddrag af bogen ‘Migræne, når du får børn’, hvor du kan læse meget mere om vitaminer og mineraler i relation til migræne. Bogen henvender sig til dig der 1) Planlægger graviditet, 2) er gravid eller 3) allerede har børn og familie.

Litteratur:

Mottaghi et al. (2015). Effect of Vitamin D supplementation on symptoms and C-reactive protein in migraine patients. Journal of Research in Medical Sciences 20 (5), s. 477-482.

Sundhedsstyrelsen (2017). Anbefalinger om D-vitamin. Lokaliseret på: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/d-vitamin

 

 

 

 

Har du virkelig prøvet “ALT”?

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

Har du virkelig prøvet “ALT”?

Folk jeg kommer i kontakt med siger ofte, at de allerede har prøvet ALT. For at tabe sig eller at mindske antallet af migrænedage. Der findes jo et utal af muligheder, du kan prøve af.

Måske har du prøvet en del eller det meste, men næppe ALT.

Jeg har selv prøvet en del for at reducere antallet af migrænedage. For eksempel kiropraktik, akupunktur, thai massage, kosttilskud, forebyggende medicin, forskellige triptaner (migrænemedicin), blokader for at mindske muskelspændinger, blodfortyndende medicin, minipiller og spiral for nu at nævne noget af det. Jeg var endda med i en Temalørdag på DR2 om alternativ behandling, hvor jeg afprøvede healing.

De senere år har jeg opnået gode resultater både i forhold til antallet af migrænedage, men især i forhold til, hvor kraftige anfald jeg har. For eksempel er det nu meget sjældent, at jeg kaster op, når jeg har migræne, hvad jeg stort set altid gjorde før. Det er en stor lettelse, du kender sikkert til, hvor udmattende det er at ligge og kaste op en hel dag. Uanset om du har migræne eller ej.

Kort fortalt er jeg klogere på, hvad der trigger min migræne. F.eks. ved jeg, at jeg skal planlægge positivt med luft mellem aftaler, jeg skal have min søvn og så har jeg justeret på en del i min kost, da jeg har fundet ud af, at visse madvarer trigger min migræne.

Der er masser af metoder, der siges at kunne afhjælpe eller forebygge migræne. Nogen kur mod migræne findes ikke på nuværende tidspunkt, men jeg tror på, at vi selv kan gøre en masse for at leve så migrænevenligt som muligt.

Den første forudsætning er, at du ved, hvad der trigger din migræne:

  • Får du ofte migræne ifbm mens eller ægløsning?
  • Er det, når du er stresset?
  • Er det, når du ikke passer dine måltider?
  • Er det, når du sover for meget eller for lidt?
  • Er det, når du spiser bestemte madvarer?
  • Har du en fornemmelse af, hvad der trigger din migræne?

Få det bedre

Ofte når vi prøver noget af selv, så bliver det famlen i blinde. Måske afprøver du flere ting på én gang, fordi du er desperat? Men i realiteten kan du ikke vide, hvad der virker eller ikke virker, hvis du prøver en masse på en gang.

Risikoen er også, at du gør tingene halvt og ”sjusker” eller glemmer det lidt, når du står med det hele selv. Der er også et stykke vej fra viden til handling. Du ved jo også godt, hvordan du skal tabe dig, men det er svært at opnå varige resultater alene.

Jeg kan støtte dig i din proces. Kontakt mig, så finder vi en tid med det samme.

Det kræver et stykke arbejde at kortlægge dine triggere, men når du finder en eller flere du kan mindske eller udelukke er det lykken!

Det er livskvalitet! Du får mere migrænefri tid og energi til at gøre de ting, der er vigtige for dig.

Nu er det ikke bare mig selv, jeg har ansvaret for

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

I bogen ’Migræne, når du får børn’ interviewer vi en række kvinder og nogle pårørende om livet med migræne. I dag får du et uddrag af interviewet med Heidi Buchwald. Hun er 31 år, mor til to piger og bor sammen med sin mand.   

Hvilken type migræne har du? Jeg har migræne uden aura.

Hvor længe har du haft migræne? Fra jeg var barn. Jeg kan ikke huske de første anfald, men jeg har vel været mellem 3 og 5 år, da det startede. Jeg turde ikke sige, at jeg var syg som barn. Jeg lod som ingenting, men kan huske, at jeg har ligget med hovedet nede i gulvtæppet og er blevet sendt hjem fra skole, da jeg kastede op.

Hvor mange anfald har du typisk om måneden? 6-8 anfald om måneden i de senere år.

Hvor kraftige er dine anfald? Det svinger meget, alt efter hvornår jeg får taget medicinen. Jeg kan som regel behandle med anfaldsmedicin (sumatriptan). 1-2 gange om året er det dog så slemt, så jeg har behov for morfin.

Hvilken medicin tager du? Jeg er begyndt at tage riboflavin (B2-vitamin). 400 mg forebyggende hver dag. Ved anfald tager jeg sumatriptan.

Hvordan vil du beskrive din migræne? Den er venstresidig, dvs. den sidder som regel i venstre side af hovedet. Det er ikke smerterne, der er det værste. Det er som om, at “hjernen forsvinder”. Jeg har intet overskud. Jeg bliver forvirret, drænet og har ikke overskud til andet, mens det står på.

Hvordan føles det, når du har migræne kontra, når du er migrænefri?  Det er en svær balance. Når jeg er migrænefri, er jeg velfungerende. Går på arbejde, når jeg ikke som nu er på barsel selvfølgelig. Vi er som de fleste andre familier. Bortset fra, at jeg som mor indimellem må tage en pause.

Jeg øver mig meget i at kende mine begrænsninger. Alt det jeg skal nå gør, at jeg ofte sætter tempoet op på gode dage. Jeg får da også dårlig samvittighed bagefter, hvad jeg tror er almindeligt. Det var noget andet dengang, det bare var mig selv, jeg havde ansvar for.

Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til migrænen, mens du prøvede at blive gravid? Jeg havde ikke så mange overvejelser i forhold til min anden graviditet, men i høj grad i forhold til min første. Tidligere havde jeg nemlig 28 anfald om måneden og tænkte, at det med børn nok ikke var aktuelt.

For hvordan skulle jeg kunne klare det med så mange anfald?

Men i 2009 fik jeg en migræneoperation i Tyskland, hvor de fjernede øjenbrynsmusklen. Det betød, at jeg efterfølgende kom ned på 6-8 anfald per måned. For mit vedkommende var det total luksus, for jeg havde jo været vant til det andet.

Hvordan er din migræne nu, hvor du har født? Vores lille datter er 12 uger nu (den 15. februar red.). Hun er født den 17. november 2016. Fra Nytårsaften og til nu har jeg haft 6 anfald.

Hvordan vil du beskrive et familieliv med migræne? Vi lever et traditionelt familieliv, hvor jeg som mor, så indimellem må tage en pause. Og så drikker jeg nok lidt mere cola end de fleste andre mødre. Cola giver mig et energikick op til eller under anfald.

Nu er vores ene datter jo større, så det er lettere at forklare hende, når jeg har det skidt. Jeg siger f.eks. “mit hoved er sygt” for at forklare hende, at det er mere end bare en hovedpine. Hun er rigtig god til at lege selv og så er vi gode venner med Ramasjang, når jeg har migræne. Men jeg er bange for at svigte og kan få dårlig samvittighed.

Når min mand er hjemme, kan han jo tage over, men er han på arbejde eller andet klarer jeg den selv. Så må det blive rugbrød til aftensmad eller take away og det hele får lov til at flyde lidt…

Har du nogle gode råd eller tips, som du har haft glæde af og som du vil give videre til andre? Mit bedste råd er at have et positivt mindset. Det er lettere sagt end gjort, men det andet er ikke til at holde ud. Jeg prøver virkelig at få det bedste ud af det og have et positivt mindset overfor mig selv og mine omgivelser. På den måde kan jeg faktisk også bedre håndtere smerter. Jeg har nok altid haft et positivt sind.

Enhver er sin egen lykkes smed. Også mig, selvom jeg er født med migræne. Desuden har jeg oftest gavn af medicin ved anfald, så det er til at holde ud.

Det var alt fra Heidi i dag. Hele interviewet kan du læse i bogen, der udkommer i løbet af 2017.

Ps. I forbindelse med bogen ‘Migræne, når du får børn’ har vi oprettet Facebookgruppen af samme navn. Gruppen kan bruges til erfaringsudveksling og sparring medlemmer imellem og så kommer vi med mindre uddrag fra bogen og andre relevante opslag om livet med migræne. Vær med her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Q10 kan muligvis være med til at forebygge og behandle migræne

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

Q10 er et coenxym, som bruges inde i alle kroppens celler, hvor det fungerer som et hjælpestof i energiproduktionen i cellerne. Kroppen kan selv danne coenzymet, men det meste tilføres via kosten. Q10 findes i kød og fisk. Desuden findes der Q10 i nødder, bælgfrugter, olier og nogle kornprodukter. Hvor meget Q10, man får med kosten per dag, er ikke helt fastlagt, men man mener, at det ligger i størrelsesordenen fire til seks milligram per dag.

Nogle studier tyder på, at et tilskud af Q10 kan være med til at forebygge og behandle migræne. En større undersøgelse af 1550 personer med migræne i alderen 3 til 22 år viste, at 33 procent af dem havde lavere coenzym Q10 niveauer. Dem med lavere niveauer fik tilskud af Q10 (på 1-3 mg/kg per dag) og reducerede antallet af migræner i løbet af 3 måneder.

I et andet mindre forsøg med 42 deltagere fik halvdelen af deltagerne 300 mg Q10 fordelt på 3 doser om dagen, mens den anden halvdel fik placebo. Efter tre måneder var hyppigheden af migræne halveret hos 48% af dem, der fik Q10, mens det kun var for 14% af dem, der fik placebo, der mærkede en forbedring. Det vil sige, at 36% havde betydelig gavn af behandlingen.

I de undersøgelser der er beskrevet her, var der ingen kendte bivirkninger. Der kan dog være bivirkninger som blandt andet træthed, kvalme og nedsat appetit. Tager du medicin, der skal mindske blodets evner til at størkne (antikoagulantia), kan Q10 muligvis hæmme behandlingen. Tag derfor en snak med lægen, inden du starter med at tage Q10, hvis det er relevant for dig.

Den anbefalede dosis Q10 som forebyggende mod migræne er 150-300 mg dagligt. Du kan med fordel trappe dosis op og være opmærksom på evt. bivirkninger undervejs.

 

Litteratur:

Hershey et al. 2007: Coenzyme Q10 Deficiency and Response to Supplementation in Pediatric and Adolescent Migraine. Headache, 47, s. 73-80. Lokaliseret på: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1526-4610.2007.00652.x/full

Sandor et al. 2005: Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 64 (4), s. 713-715. Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15728298

http://www.netdoktor.dk/vitaminer/q10.htm

 

Hvad er det egentlig en coach kan hjælpe dig med?

By | Bæredygtig sundhed, Slankekurs | No Comments

Du sidder måske og overvejer, hvad du vil gøre anderledes i dine vaner. Det kunne f.eks. være omkring Nytår, hvor mange af os sætter nytårsfortsætter, men det kan sagtens være relevant på andre tider af året også. Hvordan er det gået med de nytårsforsætter, som du har sat dig tidligere og er du klar til en anden tilgang? En coach kan hjælpe dig i din proces med viden, sparring og støtte.

Hvad er det egentlig en coach kan hjælpe med?

Coaching er en metode, hvor de rigtige spørgsmål er med til at skabe afklaring, accept og erkendelse. Du skal altså først vide, hvor du står og hvad du rent faktisk gør, inden du kan ændre på det. Måske du tænker. Jeg venter, til jeg er motiveret. Eller når jeg er motiveret, går jeg i gang.

Sandheden er den, at motivation er flygtig og ikke så brugbar i forhold til at skabe langsigtede ændringer. For når motivationen ikke er der, så stopper du og ender samme sted, som du var inden. Det er typisk det, der sker under en ‘klassisk’ slankekur. Din motivation er kortvarigt højere og du ændrer på nogle ting i kortere tid. Når du ikke ‘orker’ det længere, vender du tilbage til dine gamle mønstre og tager f.eks. de tabte kilo på igen.

Det kan godt betale sig at se på motivation på en anden måde. Nemlig den hvor handling skaber motivation. Du kender måske udtrykket ‘handling skaber forvandling’ og det er der noget om. Når du begynder at ændre på mindre ting i dine vaner og du får konkrete resultater, f.eks. i form af mere energi, får du mod på at gøre endnu mere. Det bliver en proces, hvor du hele tiden tager små skridt og de giver samlet en stor effekt på dine samlede vaner. Giver det mening?

Altså tag det første skridt og du er i gang. Du behøver ikke at vente til på mandag, den 1. februar eller hvad du nu har sat dig for. Du kan starte NU.

154512_10150923856771030_440571230_n

Som coach kan jeg hjælpe dig med at få øje på ubevidste mønstre eller ting du gør helt på automatpilot, da det er dine vaner og de er behagelige for dig. Noget du gør og som du egentlig ikke tænker over, kan have en indflydelse på din sundhed. Hvis vi nu taler vægttab så lad os tage en konkret eksempel. Da jeg havde alle 5 hold i København som coach for Weight Watchers (tidligere Vægtvogterne) opdagede medlemmer ofte denne vane, når de skulle skrive ned, hvad de spiste og drak i løbet af en dag (kostdagbog). Måske du også kender den vane?

Du skal rydde af bordet efter aftensmaden og der er rester tilbage. Mens du rydder af, hører du radio og hygger dig. Samtidig ryger der måske en 3-4 frikadeller og 3 kartofler indenbords. Ikke noget du tænker over, du har jo spist aftensmad. Dette er bare et eksempel på en lille vane, der kan gøre forskel, når du ønsker at tabe dig. Du forstår ikke, hvorfor vægten ikke går nedad eller hvorfor det går så langsomt? Men sådan en lille ting kan sætte en pind i hjulet i forhold til et vægttab. 

Hvilke løsninger kan der så være her? Det er op til dig. Måske vil du unde dig den stund, hvor du rydder af og spiser nogle hånddeller og det er så ikke der, du skal sætte ind. Men det viser bare, hvordan små ting kan gøre en forskel, når du f.eks. ønsker at tabe dig.

Jeg kan komme med forslag eller anbefalinger til, hvad du kan gøre i stedet for, men oftest er det noget vi kommer frem til i fællesskab. Kunne det her virke i stedet? Vil du prøve det af og så ser vi, om der skal justeres yderligere. Der er altså masser af små skridt i form af konkrete ændringer, som du kan justere på for at leve sundere. Så kommer vægttabet som en positiv bivirkning af dette, så længe du holder fast i din nye rutine.

arrows-1836570_1920

Du kan altså få overblik over ubevidste mentale mønstre i dine vaner. Få inspiration og sparring i processen med at ændre de ting, som du ønsker at ændre. Jeg har omfattende viden og erfaring på området. Der var i gennemsnit mellem 60 og 100 mennesker på mine Weight Watchers hold om ugen, så jeg har arbejdet med et hav af forskellige mennesketyper, der havde alle mulige udfordringer. Meget inspirerende! Dem der kom længst, var dem der indså, at mange små ændringer giver en stor effekt. Det er også sådan små skridt metoden fungerer og det slår mig nu, at ordsproget ‘mange bække små’ giver mening her.

Jeg håber, du er blevet klogere på, hvordan du mere konkret kan gå ind og kigge på forskellige mønstre og justere dem, så de samlet har en betydning for dine vaner, din migræne og din sundhed i det hele tager.

Du kan læse mere om små skridt metoden her.

 

 

Det søde liv i en migrænevenlig version

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter | No Comments

Det søde liv. Det hedder et program med Mette Blomsterberg og det er også fokus på bloggen i dag. Dette med en migrænevenlig vinkel. Du får naturligvis også et par opskrifter med på vejen!

Fødevaremigræne

Fødevaremigræne er en intolerance og det er stoffer som tyramin, phenylethylamin (PEA), histamin og octopamin, der kan udløse migræne. De mennesker, der reagerer på bestemte madvarer får migræne, da de ikke kan nedbryde de nævnte kemiske stoffer hurtigt nok til at undgå, at stofferne udløser et migræneanfald. Stofferne findes f.eks. i surdejsbrød (tyramin), chokolade (PEA), spinat (histamin) og citrusfrugter (octopamin).

Også kemiske tilsætningsstoffer som f.eks. citronsyre (E330) og aspartam (E951) er kendte fødevaretriggere. Du kan læse mere om kost og migræne her.

Chokolade og kakao

Årsagen til, at mange får migræne af chokolade og kakao er stoffet phenylethylamin (PEA). Både kakao og chokolade er ofte ingredienser i både slik, kiks og færdigkøbte kager. Fedtreduceret kakao derimod regnes som værende migrænesikker (hvilket betyder, at du kan spise det uden, at få migræne). PEA sidder nemlig i kakaofedtet.

Fedtreduceret kakao finder du i for eksempel i O’boy kakaopulver (2,7 g kakao/100g), Oreocookies (4,7 g kakao/100g) og is. Der er ingen faste grænser for, hvornår det kaldes fedtreduceret kakao.

Når du vil undersøge, om du trigges af f.eks. phenylethylamin (PEA), skal du være grundig. For spiser (eller drikker) du bare én ting med PEA, får du migræne, hvis det er en trigger for dig. Det er altså ikke nok at udelukke chokolade, hvis du får migræne af stoffet phenylethylamin. Du skal udelukke alle fødevarer, der indeholder PEA. Vil du have hjælp til denne proces, så kan jeg hjælpe dig. Du får konkret viden om, hvor stofferne findes samt sparring og vejledning. Du kan kontakte mig her.

Citronsyre (E330)
Citronsyre findes både naturligt i citrusfrugter og som kemisk tilsætning i form af E330. Det bruges til at konservere madvarer, så de kan holde sig. Citronsyre (E330) finder du i slik, is, desserter og syltetøj, nu vi snakker om søde sager.

Aspartam (E951)
Aspartam er et kunstigt sødemiddel, som du sikkert kender. Det er i f.eks. sukkerfrit slik, sodavand og saft.

Kort fortalt er der altså en del stoffer i henholdsvis slik, kiks, færdigkøbte kager etc., som kan trigge migræne. Det du kan gøre er at lave dit eget guf. Du kan f.eks. bage en kage (se opskriften på æbletærte) eller lave dit eget juleslik. I dag får du opskriften på eiskonfekt og tanken er, at du kan bage æbletærten, hvis du ikke tåler chokolade. Du finder opskriften på æbletærten her.

Hjemmelavet eiskonfekt (ca. 30 stk.)
De her eiskonfekt smager så meget bedre, end dem man køber færdigt! Sukkerindholdet er desuden lavere, når du bruger chokolade med 70% kakaoindhold.

Du skal bruge:
100 g kokosolie
100 g mørk chokolade, gerne med mintsmag eller appelsinsmag
Små metalforme (se billede)

1. Smelt kokosolien i en kasserolle. Knæk chokoladen i mindre stykker og lad den smelte sammen med kokosolien under omrøring.

2. Hæld op i formene (vær forsigtig, det er varmt!) og lad det stivne i køleskabet.

Bon appetit. Perfekte til en kop te eller kaffe. Opskriften og billedet er fra ica.se.

 

 

 

 

Sådan gør du det let at maximere dit grøntindtag!

By | Bæredygtig sundhed, Opskrifter, Slankekurs | No Comments

Hej igen!

I dag gæsteblogger Malene fra Paleolivet. Jeg overlader hermed ordet til hende: 

Chok! Det er nok det, der bedst beskriver min tilstand, efter ordene rigtig var sunket ind. Sådan helt ind.

Ordene var Umahro´s* og det han fortalte var, at:
Spiser du 600 g frugt og grønt om dagen, så har du kun lige netop spist grønt nok, til ikke at være i forhøjet risiko for livsstilssygdomme som kræft, hjerte-kar sygdomme og lign.
Vil du NEDSÆTTE din risiko, skal du spise MERE end det. Hver dag!
 
Vi ved det egentlig godt. Vi skal spise mere grønt. Du kan simpelthen ikke få for meget.  Og jo mere grønt du spiser, jo nemmere er det, at bevare energien, holde dig sund og rask og opnå din ideelle vægt.

MEN

Der er bare lige det med grøntsager, at de ofte er arbejdskrævende. Og det kan godt være lidt af en forhindring i en travl hverdag. Derfor må du endelig give dig selv lov at bruge alle de smutveje og genveje du kan komme i tanke om. Det skal være en fornøjelse, ikke en straf.



Selv om jeg både udvikler opskrifter og blogger om mad, på bloggen www.paleolivet.blogspot.dk, så bruger jeg også selv genveje. Min hverdag er nemlig ligeså travl som din. I dag, vil jeg dele et par af dem med dig.
 
1)   Grønne juicer og grønne smoothies er nemme at lave, og forøger hurtigt dit daglige grøntindtag. En tommelfingerregel er, at der skal være mere grønt end frugt. Det grønne må gerne være nemt, som f.eks. frossen spinat. En grøn smoothie, kan erstatte et måltid, hvis du sørger for den indeholder både grønt, protein og fedt. Du finder et eksempel på her: http://paleolivet.blogspot.dk/2015/06/blagrn-morgenmadssmoothie-med-spinat.html

2)   Du må GERNE købe de færdig snittede og skyllede produkter. Jeg køber jævnligt ting som færdig revne gulerødder eller skyllet – snittet grønkål. Ja, du kan lave det selv, men hvis det er svært at få tid til det hele, så er det et godt sted at springe over.

3)   Tænk grønt i ALLE dine måltider. Om morgenen kan det bare være et par cherrytomater og lidt peberfrugt eller du kan gå mere hardcore til værks. Men overvej, hvordan du sikrer alle dine måltider indeholder grøntsager.

4)   Frosne grøntsager. Det er så nemt. Mange af dem, kan hældes lige ud af posen, vendes med lidt olivenolie, salt og dit favorit krydderi og bages i ovnen.

5)   Foodprepping. At foodpreppe betyder, at du sætter lidt tid af (f.eks. en gang om ugen) til at vaske og klargøre grøntsager. Det kan f.eks. være du piller og hakker løg. Vasker og snitter kål. Skræller gulerødderne. Snitter peberfrugt. Skærer rodfrugter i tern. Det meste kan holde sig i tætsluttende opbevaring på køl i flere dage, og det er meget nemmere at lave hverdagsmad med grøntsager bagefter.

6)   Udvid dit repertoire af snack-grøntsager. De fleste spiser gulerødder og agurker, men du kan også snacke radisser, rå blomkål, rå champignon, stokken fra en broccoli der er skrællet og skåret i stænker, rå jordskokker osv.

7)   Erstat det klassiske tilbehør med grøntsager. I stedet for pasta og kødsovs, spiser du fx fintsnittet spidskål med kødsovs. I stedet for bøf og kartofler, spiser du bøf og ovnbagte rodfrugter. Osv.
 
God fornøjelse med at nyde alt det grønne. Hvis du har lyst til at kigge forbi og tjekke mine opskrifter med naturlig mad og stenalderkost, så læs med her: www.paleolivet.blogspot.com

Tak fordi jeg måtte gæsteblogge her på Gittes dejlige blog.
Kærlig hilsen Malene

*Umahro Cadogan er enæringsekspert med speciale i biokemi.