’Diæter er blevet grønnere og mere fornuftige’ er overskriften på en artikel fra Politiken den 17. Januar, men kan det virkelig være rigtigt? Er vi færdige med mærkelige slankekure med strikse regler og forbud? Jeg kommer med mit bud her. Der er et link til artiklen i Politiken nederst i indlægget.
De seneste 5 års voldsomme opblomstring af modediæter – stenalderkost (også kaldet paleo), LCHF og 5:2 – ebber nu ud i følge Politiken. Tendenserne i artiklen er blandt andet baseret på bogsalg. I min optik er markedet måske mættet for bøger om 5:2, LCHF og stenalderkost (paleo). Jeg er overbevist om, at rigtig mange mennesker fortsat lever efter de koncepter. For eksempel har Madbanditten.dk, der er en blog om LCHF, næsten 96.000 følgere på Facebook. Hun er meget aktiv på bloggen og har mange faste følgere. Jeg følger hende også, selvom jeg ikke lever efter LCHF. Madbandittens (Jane Faerbers) holdninger er meget nede på jorden. Hun er ikke frelst, men pointerer gang på gang, at hun har det bedst med LCHF livsstilen.
Umahro Cadogan der er ernæringsekspert med speciale i biokemi, udtaler i artiklen:
– Der er masser af folk, der bruger dem (LCHF, 5:2 og paleo kurene), følger dem og har glæde af dem. Så de er ikke væk… Det er blevet mainstream og inkorporeret i spisekulturen’.
Jeg er meget enig med ham. De kostretninger der allerede eksisterer, videreudvikles til nye. Som mennesker vil vi gerne høre nye historier og få ny inspiration. Der vil derfor hele tiden være basis for nye metoder at tabe sig på. Nu er det ikke noget nyt, at kommer nye slankekure og måder at leve på. Jeg er overbevist om, at det vil fortsætte, da vi som mennesker søger hurtige løsninger på problemerne. Hvem husker ikke suppekuren, æggekuren og dengang Anne Larsen skyllede det hakkede oksekød på dansk tv for at spare på det mættede fedt (du kan se klippet med Anne Larsen her: http://www.dr.dk/levnu/mad/anne-larsen-fortryder-ikke-koedskylning-aaben-skaerm#!/).
Kødet fylder rigtig meget i stenalderkosten (paleo) og det belaster miljøet pga produktionen. Privatøkonomien kommer også under pres, da det er dyrt at købe kød i så store mængder. Måske er det belastningen på især miljøet, der kommer en modreaktion på nu. Landbrug og Fødevarers årlige analyse af fødevaretrends bekræfter i hvert fald tendensen i retning af mere grønt på tallerkenen.
Fornuften vinder frem
Umahro Cadogan mener, at der er ved at indfinde sig en ’snusfornuft’ i forhold til diæter.
– Den udvikling kommer sandsynligvis fordi man kan se, at folk ikke kan følge de stramme diæter, og hvis man har ambition om at hjælpe nogle mennesker til at spise sundere, må man jo finde noget inden for folks rækkevidde, siger han.
Det er meget glædeligt, hvis han har ret. Det er opslidende og destruktivt at være på slankekur og kure virker ikke efter hensigten. Jo, man taber sig, men tager ofte på igen, når de gamle vaner tager over igen.
Små skridt stor effekt
Men hvordan kan man så arbejde med vaner?
De vaner vi har, er skabt over lang tid. Det er derfor svært at ændre alt på en gang, som man ofte gør på en slankekur. Det er udmærket med retningslinier, som for eksempel tallerkenmodeller, der giver et godt visuelt billede af, hvor meget du bør spise. Når det er sagt, så er vi forskellige og der ikke one size fits all indenfor livsstil.
Gode råd, strikse regler, forbud, afsavn og sort/hvid tænkning omkring sund/usund mad, rigtig/forkert mad etc. er ikke fremmende for sundhed.
I små skridt metoden tager du udgangspunkt i dine vaner og begynder med små ændringer derfra. Du behøver altså ikke at stå på hovedet, mens du drikker kokosvand for at tabe dig. Giv dine vaner et eftersyn og tag afsæt i de vaner, der koster meget energi i form af kalorier.
Eksempel: Jeg havde en vane med at købe et stykke chokolade, når jeg var ude at handle. Jeg spiste det stort set altid på vejen hjem fra butikken. Jeg nød det ikke og havde nærmest ikke tænkt over det. Jeg ’opdagede’ det, da jeg noterede, hvad jeg spiste og drak i forbindelse med mit arbejde som coach hos Weight Watchers. Et stykke chokolade indeholder temmelig meget energi. 100 g chokolade indeholder omkring 500 kalorier og jeg spiste nok omkring 50 g, hver gange jeg handlede. En kvinde med moderat aktivitetsniveau har et energibehov på omkring 2200 kalorier per dag. Det blev altså til mange ekstra kalorier, da jeg havde den vane. Nu spiser jeg sjældent chokolade, da jeg får migræne af for meget af det.
Eksemplet er med for at illustrere, hvordan en vane kan have stor betydning for din sundhed og din vægt. Min strategi når jeg handler nu er, at jeg kan købe en lille sodavand indimellem eller en danskvand med smag. Det indeholder meget mindre energi og har samlet set en stor effekt på, hvor meget jeg får indenbords i løbet af en dag.
Det er simpelt og sund fornuft med små skridt. Det bedste ved det er, at jeg bestemmer, hvilke små skridt jeg vil tage og hvor hurtigt. Madbanditten (Jane Faerber) trives med LCHF livsstilen, jeg trives med små skridt metoden og min pointe er, at vi hver især kan finde den metode, der passer os som personer. Det er op til dig at vælge, hvad du trives med.
Vejledning i små skridt metoden
Måske små skridt metoden er noget for dig?
Jeg tilbyder både individuel og gruppevejledning i små skridt metoden. Dette både i forhold til vægttab og migrænevenlig livsstil. Du kan læse mere på www.gittebsk.com/vejledning og kontakte mig på gitte@gittebsk.com
Fra slankekur til slankekurs (tab dig med små skridt)
Vil du læse mere om, hvordan du ændrer vaner og taber dig på en meningsfuld måde? Jeg har skrevet 2 blogindlæg om netop dette.
Læs dem her:
http://www.gittebsk.com/2015/12/29/fra-slankekur-til-slankekurs-del-1-3/
http://www.gittebsk.com/2016/01/06/fra-slankekur-til-slankekurs-del-2/
Link til artiklen i Politiken:
http://politiken.dk/mad/ECE3016748/palaeo-og-lchf-storsaelger-ikke-mere—fornuften-har-taget-over/
