All Posts By

Gitte

Migrænefaser – 3. Hovedpinen

By | Migræne, livskvalitet, Mor med migræne (bog) | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Du kan læse om hhv. den første migrænefase prodome her og den anden aurafasen her.

Den tredje fase er hovedpinen og det er oftest den, der er beskrevet. Den er kendetegnet ved:

  • En borrende eller bankende smerte i hovedet, som regel er smerten halvsidig
  • Kvalme og/eller opkastninger
  • Søvnløshed
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Forstoppet næse
  • Nakkesmerter
  • Kan forværres ved fysisk aktivitet
  • Triste tanker

Hovedpinen varer fra 1-72 timer. Det vil altså sige, at hovedpinen kan stå på i dagevis, hvilket du formodentlig kender til, hvis du selv har migræne.

Hovedpinefasen kan være meget invaliderende. Alt efter hvor kraftige anfald du har. Ofte kommer smerten tilbage f.eks. 24 timer efter, du har behandlet migrænen med en triptan og så kan du om nødvendigt, tage en triptan mere, så du behandler anfaldet én gang til.

Personligt oplever jeg, at medicinen ikke gør en forskel på 3. dagen. Der er det som, migrænen skal rase færdig. Men oftest tager jeg medicin i 2 dage.

Dog er mine anfald markant mildere, men også færre – efter jeg har ændret en del i min livsstil. For eksempel kaster jeg meget sjældent op ved anfald, hvad jeg oftest gjorde tidligere og det er en sand lettelse at slippe for det.

Hvis du vil have nye øjne på din migræne, så kig på mulighederne for et samarbejde med mig her. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du er usikker på, om vi er et match, eller hvis du har andre spørgsmål. Du kan svare på denne mail, så kommer du i kontakt med mig med det samme.

Den sidste migrænefase er postdrome og den kan du blive klogere på her.

Migrænefaser – 2. Aura

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Du kan læse om den første migrænefase prodome eller på dansk før-migræne her.

Den anden fase hedder aura og er kendetegnet ved:

  • Synsforstyrrelser f.eks. i form af zig-zag mønster
  • Midlertidig synssvigt f.eks. i form af blind spots
  • Afasi
  • Lammelser eller en snurrende fornemmelse i dele af kroppen f.eks. hånden eller kinden
  • Følsomhed overfor berøring (også kaldet allodyni).

Aura opstår formodentlig som følge af en kemisk eller elektrisk bølge, der bevæger sig over forskelllige områder i hjernen. For eksempel det område der har med synet at gøre og deraf opstår synsforstyrrelserne.

Aurafasen kommer inden hovedpinen, men kan også komme uden at hovedpinen kommer bagefter. Symptomerne kan minde om en blodprop i hjernen, men oftest varer aurafasen fra omkring en halv time til en time, før symptomerne forsvinder igen.

Har du migræne med aura og hvordan oplever du det?

I bogen Mor med migræne har vi interviewet 8 kvinder med migræne, der repræsenterer forskellige faser i det at stifte familie. Blandt andet har vi interviewet Christina, der fik sit første anfald i graviditeten og hun troede rent faktisk, at hun havde fået en hjerneblødning. Du kan læse et uddrag af interviewet med Christina her.

Hvis du har migræne med aura, anbefales det, at du venter med at tage triptaner, indtil aurafasen er ovre.

Den næste migrænefase er hovedpinen og den kan du blive klogere på her.

Migrænefaser – 1. Før-migræne

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Den første fase hedder prodome på engelsk og kaldes populært før-migræne på dansk.

Kender du din før-migræne, altså optakten til anfaldet, er du rigtig godt stillet og kan tage din medicin (triptan), så tidligt som muligt i anfaldet. Venter du for længe med at tage medicinen, risikerer du, at anfaldet udvikler sig og bliver sværere at slå ned.

Det er en af fordelene ved at kende din før-migræne.

Har du migræne med aura (synsforstyrrelser, lammelser, afasi mm), anbefales det, at du venter med at tage triptaner, indtil aurafasen er ovre. Du kan læse mere om aurafasen her.

Prodome eller før-migrænen er blandt andet kendetegnet ved:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Øget tissetrang
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritation
  • Muskelstivhed
  • Cravings dvs. lyst til især sødt, salt og fedt

Før-migrænen starter fra få timer før anfaldet, men kan stå på i op til flere dage inden anfaldet.

Hvordan har du det, inden anfaldet går i gang? Prøv at lægge mærke til, om du genkender nogle af symptomerne beskrevet overfor og/eller, om der er andre tegn fra din krop til dig om, at anfaldet er undervejs?

Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte bliver meget hyperaktiv op til et anfald. For eksempel kan jeg rydde en masse op og begynde at bage boller kl. 21 en hverdagsaften. Noget jeg ikke ville gøre ellers… Måske du også oplever det?

Det er som om, at kroppen ved, at nu skal du være effektiv, for snart bliver du lagt ned. Det er i hvert fald min personlige erfaring.

Der er mange der beskriver dette, som en del af postdome fasen (efter-migrænen) også. Når energien vender tilbage, så skal der pludselig ordnes alt muligt på én gang.

Kunsten er så ikke at overgøre det, for så kan anfaldet vende tilbage for fuld skrue. Det kan være en svær balance, eller hvad mener du? Har du fundet er god metode til at økonomisere med din energi? Hvis ja, så del meget gerne i kommentarfeltet under blogindlægget.

Den næste migrænefase er aura og den kan du blive klogere på her.

Vær nysgerrig på din migræne og få det bedre

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Måske er du en af dem, der lukker ørerne, når jeg (eller en anden) foreslår, at du skal være nysgerrig på din migræne og lære den at kende?

Det er forståeligt, da migrænen stjæler din tid og din energi. Måske orker du kun at beskæftige dig med den, når du er tvunget til det.

Det vil sige, når du har anfald, men hånden på hjertet. Det er ikke der, du har overskud til at være nysgerrig på migrænen og ofte kan du slet ikke tænke klart heller…

Men jo bedre du kender din migræne, dens forløb og symptomer, jo bedre bliver du også i stand til at forebygge og behandle den.

Nogle gange skal der dog en hel del til, at du går i gang med at få kigget migrænen efter i sømmene, so to speak.

Det er i høj grad også min egen erfaring. Først da migrænen fik mig lagt ned 16 dage om måneden og jeg samtidig gik ned med stress, begyndte jeg for alvor at kigge den efter i sømmene for at blive klogere på, hvilke mønstre der var uhensigtsmæssige i forhold til min migræne og ikke mindst, hvad jeg selv kunne gøre for at leve på en mere migrænevenlig måde.

Det vil sige på en måde, så jeg forebygger migrænen bedst muligt f.eks. ved at passe min søvn, få drukket nok vand, udelukke mine triggere i kosten og have klare grænser mellem arbejdstid og fritid, som er nogle af de ting, der hjælper mig.

I skrivende stund er antallet af mine migrænedage halveret, så jeg typisk har 6-8 anfald om måneden. Desuden er mine anfald meget mildere end før og kan for det meste behandles med medicin, så jeg kan fungere, selv på de dage.

Måske ved du allerede, hvad der gør din migræne værre og hvad der hjælper dig?

Hvis ja, så er du allerede godt på vej. Og du kan gå videre i din søgen efter, hvilke andre puslespilsbrikker, der kan påvirke din migræne i en positiv retning.

Jeg ser migrænetriggere, altså alt der kan være med til at udløse et anfald som puslespilsbrikker. Dine “brikker” kan f.eks. handle om: ro, pauser, at turde sige nej, at passe på dig selv, at undgå tyramin i kosten, at bevæge dig i løbet af dagen, at tage tingene mere, som de kommer etc.

Triggere er én ting. Symptomer på, at et anfald er undervejs eller i fuld gang noget andet. Et anfald kan deles op i 3 eller 4 faser. Alt efter om du har migræne med eller uden aura.

Migræne er altså meget mere end hovedpine. Det er en neurologisk sygdom, der omfatter en række symptomer, der forekommer i de forskellige faser af migrænens forløb. Det der også kaldes migrænefaser.

Her kan du læse om den første migrænefase. Prodome eller før-migræne, som den også kaldes på dansk. Måske er der nogle symptomer, du kan genkende?

Når du kender migrænens forløb (migrænefaserne), og ved hvilke symptomer der er almindelige, kan du bedre håndtere din migræne og samtidig acceptere, at du har “underlige symptomer” uden at blive bange eller urolig.

Hvad kan du egentlig få ud af at læse bogen ‘Mor med migræne’?

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Mor med migræne (bog) | No Comments

Bogen ‘Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet’ er skrevet til dig med migræne som:

  • Planlægger graviditet
  • Er gravid
  • Allerede har stiftet familie.

Og et par af de spørgsmål, du får et bud på i bogen er:

  • Hvordan kan man håndtere graviditet, fødsel, barsel og familieliv med migrænen som følgesvend?
  • Hvordan kan du lære din migræne at kende og derved skabe de bedste betingelser for dig selv og din familie?

I forordet har vi skrevet lidt om, hvad du kan forvente dig af bogen. 

‘Vi lover ikke, at du får færre migrænedage. Men du vil få et overblik over, hvordan du kan skabe en mere migrænevenlig tilværelse’.

‘Det er dig, der skal gøre arbejdet, men vi guider dig gennem de valg, du skal træffe for at nå frem til færre og/eller mildere anfald’.

‘Du vil møde andre migrænikere i denne bog. De fortæller om deres erfaringer, som vi er overbeviste om kan inspirere dig til dels at afprøve nye metoder for at leve bedre med migræne, dels lære dig at acceptere migrænen som et livsvilkår, du ikke er alene om’.

Hent et gratis uddrag her Mor-med-migræne_uddrag og bestil dit eksemplar her.

Ps. Du kan læse bogen fra A-Z eller som et opslagsværk. Vi har fået fin feedback fra flere, der synes, at det gør bogen endnu mere anvendelig, at du kan hoppe lidt og frem og tilbage mellem kapitlerne og på den måde fokusere på det, der er relevant for dig personligt.

Migrænevenligt rugbrød

By | Migræne, Opskrifter | No Comments

Hvis du har fulgt mig i et stykke tid, så har du måske lagt mærke til, at jeg anbefaler brød bagt med gær, når jeg poster madbilleder.

Det skyldes, at der er tyramin i surdej, som kan trigge migræne. Tyramin er en af de 4 biogene aminer, som menes at kunne give migræne. Du finder også tyramin i f.eks. vin, modnede sild, bacon, røget fisk og stærk ost. 

I forbindelse med bogen “Migræne, når du får børn”, har jeg lavet en opskrift på rugbrød bagt med gær, og den får du på bloggen i dag. Du kan forvente en lidt mindre syrlig smag end normalt i rugbrød, men jeg synes, det fungerer godt. Især når du rister rugbrødet.

Rugbrød bagt med gær (2 små eller et stort)

Du skal bruge: 

8 dl vand

350 g knækkede rugkerner

40 g gær

2 spsk. rapsolie

2 dl græsk yoghurt (lavet af pasteuriseret mælk)

2 spsk. salt

2 spsk honning

300 g knækkede hvedekerner

200 g havregryn

300 g rugmel

200 g hvedemel

Smør til formene/formen

Sådan gør du: 

Kog vandet og hæld det over de knækkede rugkerner. Lad blandingen stå til vandet er lillefingervarmt. Opløs nu gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen grundigt sammen. Fordel dejen i 2 smurte rugbrødsforme, dæk dem til med et viskestykke og lad dem hæve i mindst 2 timer. Bag brødene ved 180 grader (160 grader varmluftovn) i ca. 80 minutter. Lad gerne brødet/brødene hvile i et viskestykke, når det er kølet en smule af. Det betyder, at skorpen bliver blødere. 

Ps. Du kan med fordel fryse brødet ned i skiver, og så tage det op og riste, når du skal bruge det. Ristet rugbrød er så lækkert. 

 

Sprøde halloumifritters med myntedressing

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter | No Comments

Hører du til en af dem, der gerne vil skære ned på, hvor meget kød du spiser? Eller trænger du til nye idéer til aftensmaden?

Mange af os laver de samme retter til aftensmad om og om igen. Og det kan nemt blive lidt kedeligt. Hvis du gerne vil spise mere grønt, og samtidig prøve noget nyt, så er de her halloumifritters et godt bud.

Halloumi er cypriotisk ost, der i nogle butikker kaldes grillost, da den er oplagt at grille. Skorpen bliver sprød, mens det indeni smelter. Tjek varedeklarationen for citronsyre (E330), og vælg en halloumi uden tilsat citronsyre i den migrænevenlige version. Citronsyre (E330) menes at kunne udløse migræne, ligesom f.eks. tilsætningsstofferne aspartam (E951) og det tredje krydderi (E621).

Det skal du bruge (4 personer):

Halloumifritters: 

2 dl kogt afkølet bulgur

3-4 mellemstore gulerødder (skal svare til 4 dl, når de er fintrevet)

200 g halloumi

2 æg

2 spsk. majsstivelse (Maizena)

En knivspids salt

En knivspids peber

Evt. en knivspids chiliflager (undlad, hvis chili trigger din migræne)

Olivenolie

Myntedressing: 

2 dl creme fraiche

1 tsk. mayonnaise (uden tilsat citronsyre (E330)

En lille håndfuld frisk mynte

Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 225 grader (200 grader varmluft)
  2. Skræl og riv gulerødderne fint. Riv hallloumien groft på et rivejern. Rør bulgur, gulerødder, halloumi, æg, majsstivelse, salt, peber og evt. chiliflager sammen til en jævn masse
  3. Form nu 10 “bøffer” og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Pensl med olivenolie og bag dem i 10 minutter, vend dem forsigtigt og bag videre i 5 minutter mere
  5. Server dem med en salat af f.eks. romansalat toppet med skrællet æble i tynde både (a la den på billedet ) og myntedressingen.

Velbekomme!

Ps. Opskriften på halloumifritters er fra https://www.ica.se/recept/bulgur-och-halloumifritters-med-pestokram-724209/

Hurtige boller der ikke skal æltes

By | Migræne, Migræne, livskvalitet, Opskrifter | No Comments

Nogle stoffer i kosten kan udløse migræne. Det gælder både naturligt forekommende stoffer som f.eks. tyramin, histamin, octopamin og phenylethylamin, der går under den samlede betegnelse biogene aminer. De findes i lagrede og modnede madvarer, hvor bakteriel nedbrydning har været en del af modningen.

For eksempel er der tyramin i surdej og stærk ost. Men også visse tilsætningsstoffer menes at kunne trigge migræne. Det er især aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) også kendt som det tredje krydderi, der er kendt for at trigge migræne hos nogle mennesker. Du kan læse meget mere om biogene aminer, tilsætningsstoffer og hvordan de hænger sammen med fødevaremigræne her.

I dag får du en opskrift på boller, der er bagt med gær fremfor surdej, hvilket gør dem migrænevenlige. De er hurtige at røre sammen og dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen, inden langtidshævning i køleskab.

Det skal du bruge (12-15 stk.):

8 dl lunkent vand

25 g gær

1 spsk olivenolie

150 g grahamsmel

550 g hvedemel

50 g havregryn

50 g knækkede hvedekerner

1 spsk. salt

Sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt olivenolie. Bland grahamsmel, hvedemel, havregryn, knækkede hvedekerner og salt i en anden skål og tilsæt melblandingen lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for tør. Dejen skal røres sammen, ikke æltes og konsistensen skal være som en tyk grød.  Lad dejen hæve i mindst 3 time eller endnu bedre i køleskabet natten over. Form bollerne f.eks. ved at bruge 2 spiseskeer, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager. Bag bollerne ved 200 grader (180 grader i varmluftovn) i ca. 10-12 minutter alt efter bollernes størrelse. Lad bollerne køle af på en rist inden servering. Velbekomme!

TIP: Du kan også bruge andre typer af groft mel. For eksempel rugmel eller fuldkornshvedemel. Vil du skære ned på melet og kalorieindholdet, kan du prøve de blodsukker- og migrænevenlige boller. Opskriften finder du her.

 

 

 

 

Stort interview: Bliv klogere på migræne

By | Bæredygtig sundhed, Migræne | No Comments

Christina Bonita der er stress- og livsstilscoach har interviewet mig om migræne. Vi kommer blandt andet omkring spørgmålene her:

Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?

Hvad kan du gøre, hvis du har migræne?

Kan kosten have en betydning?

Er migræne arveligt og hvordan stilles diagnosen?

Hvordan kan stress forværre migrænen og hvad kan du gøre ved det?

Afsæt tid til at se eller lytte til interviewet for jo mere du ved om migræne – f.eks. i forhold til hvad der kan udløse migræne, hvilke symptomer der er almindelige og hvordan du kan forebygge anfald – jo bedre kan du også leve med din egen migræne. Lære den at kende, få mulighed for at forebygge og behandle den og arbejde hen mod at få det bedre. Der er selvfølgelig ting, du ikke kan gøre noget ved f.eks., at livet indimellem er stressende, men du kan gøre en masse selv for at få det bedre. Det er jeg overbevist om og det er også min professionelle og personlige erfaring.

Du kan enten se interviewet som video eller lytte til det som lydfil. Du finder hele Christinas indlæg her med link til både video og lydfil. Det varer ca. 50 minutter.

Det kan være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der hjælper dig. Mangler du en sparringspartner i den proces f.eks. til at finde ud af, om kosten er en trigger for dig, så tilbyder jeg vejledning i netop det. Vi tager udgangspunkt i det, du har brug for hjælp til og sammen laver vi en handlingsplan, som vi arbejder ud fra. Lidt ad gangen. Skridt for skridt.

Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her og kontakte mig her.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ps. Interviewet fandt sted den 17. maj 2017

Nem kartoffelsuppe med basilikum (også i en migrænevenlig version)

By | Bæredygtig sundhed, Migræne, Opskrifter | No Comments

Vil du gerne spise sundere uden, at det bliver for besværligt?

Kartoffelsuppen her er nem at lave, den holder sig et par dage på køl, kan fryses ned, og du kan lave den i en migrænevenlig version, når du tager få forholdsregler. Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen “Geniale gryderetter og superbe supper” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz.

Mange af os spiser pasta og ris i stedet for kartofler. Og det er lidt ærgerligt, synes jeg. Kartofler er rige på fibre, C-vitaminer og så indeholder de halvt så mange kalorier som ris og pasta per 100 g. Det er værd at tage med, når du ønsker at holde vægten eller at tabe dig. Kartofler er også migrænevenlige. Det betyder, at du kan spise dem uden at risikere at få migræne.

Det skal du bruge:

700 g kartofler, gerne bagekartofler

1 stor porre*

1 spsk. smør eller olivenolie

1 stor håndfuld frisk basilikum

1 spsk. tørret basilikum

Salt og peber

8 dl vand

ca. 2 spsk. grøntsagsfond uden citronsyre (E330) f.eks. fra Touch of taste**

2 1/2 dl fløde 13% (eller piskefløde)

*Undlad porre, hvis octopamin trigger din migræne. Octopamin findes også i f.eks. løg, hvidløg og citrusfrugter. Krydr gerne med ekstra tørrede krydderurter og f.eks. paprika, hvis du udelader porre.

**Læs gerne på flasken, hvor meget grøntsagsfond, du skal bruge til 8 dl vand

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Halver porren på langs og skær den i tynde skiver. Steg kartofler og porrer i et par minutter i smør eller olivenolie. Tilsæt frisk basilikum, tørrede krydderurter, salt, peber, vand og grøntsagsfond. Lad suppen koge under låg i en halv times tid. Blend derefter suppen med en stavblender direkte i gryden, tilsæt fløde og smag til.

Server med friske krydderurter f.eks. bredbladet persille eller mere basilikum og groft brød. I den migrænevenlige version så brug brød bagt med gær for at undgå tyramin, der er en kendt migrænetrigger i kosten.

TIP! Du kan også bruge andre krydderurter til suppen f.eks. oregano, rosmarin eller timian.

Velbekomme!