Monthly Archives

marts 2022

Er du opdateret på de nyeste behandlingsmetoder ved migræne?

By Migræne, livskvalitet No Comments

Migraine World Summit der er en stor konference om migræne, kører i denne uge (marts 2022). Dette indlæg er baseret på et interview med den amerikanske professor i neurologi Deborah Friedman. 

Læs mere om eventet og hvilke emner, der tages op på www.migraineworldsummit.com 

Hvilke typer af medicin har man tidligere anvendt forebyggende mod migræne? 

Man har brugt og bruger stadig f.eks. antidepressiv medicin (Saroten), betablokkere (Selo Zok), blodtrykssænkende medicin (Metoprolol) og medicin mod epilepsi (Topiramat). 

Det er opstået ved, at en hjertepatient f.eks. har fortalt, at deres migræne er blevet mærkbart bedre efter, de er begyndt at tage betablokkere. Det var først med triptanerne i starten af 90’erne, at der fandtes en type medicin udviklet mod netop migræne og senere kom CGRP præparaterne (Aimovig, Ajovy m.fl). 

CGRP er et Calcitonin-gen-relateret peptid eller det er med andre ord et protein, der findes mange steder i kroppen.

Det første CGRP præparat kom allerede i 80’erne, men man opdagede, at det gav leverskader og så var man tvunget til at tage det af markedet igen. I 2018 med Aimovig kom der endelig et forebyggende præparat, som sigter direkte på at behandle migrænen. 

Aimovig var som sagt den første af CGRP medicin på det danske marked. Senere kom Ajovy, Emgality og Umbrelvy. Sidstnævnte tages som en tablet ved anfald og en af fordelene ved den er, at man ikke behøver at tage den ved det første tegn på et anfald, som med triptanerne.

Aimovig, Emgality og Umbrelvy tages som en injektion. Typisk en gang per måned. 

Hvad er CGRP og hvorfor er det vigtigt, når det kommer til migræne?

CGRP er et Calcitonin-gen-relateret peptid eller det er med andre ord et protein, der findes mange steder i kroppen. Det frigøres fra blodkarrene under et anfald  og er smertefremkaldende.

Så hvis man kan hæmme frigørelsen af proteinet, kan man mindske smerterne. Det er meget kort fortalt teorien bag brugen af CGRP i migrænebehandlingen. 

Hvor effektive er CGRP præparaterne?

Mere end halvdelen oplevede en halvering af anfaldsdage i de kliniske studier, hvilket er en succes, når det kommer til at forebygge migræne i følge lægerne. Hun siger også i interviewet, at de har lært, at det ikke er en magisk løsning for alle.

De kliniske studier gav et indtryk af, at medicinen virkede stort set med det samme, men i virkeligheden har vi opdaget, at der godt kan gå op mod 4-6 måneder før ønsket effekt. 

Er det værd at prøve en af de andre CGRP præparater, hvis f.eks. Aimovig ikke hjælper? 

Der er ingen studier på dette, men hendes (Deborah Friedmanns) personlige holdning er, at det er værd at prøve. Det er lidt teknisk, men der er mindre forskelle på, hvordan mærkerne fungerer rent kemisk.  

Nogle blokerer CGRP ved at sætte sig på receptorer, mens andre er konstrueret, så de sætter sig på liganden. I begge tilfælde blokeres frigørelsen af CGRP, som er det vigtige i forhold til migræne. 

Hvilke bivirkninger af CGRP har man opdaget nu, som man ikke så i de kliniske studier? 

I de kliniske studier da man udviklede medicinen, var den mest fremtrædende bivirkning irritation omkring injektionsområdet. Det har senere vist sig, at Aimovig f.eks. har bivirkninger som forstoppelse, hårtab og forhøjet blodtryk. Det er almindeligt, at flere bivirkninger dukker op, efterhånden som medicinen kommer ud til flere mennesker. 

Hvordan adskiller CGRP præparaterne sig fra triptanerne? 

Triptanerne påvirker blodkarrenes størrelse og anbefales derfor ikke til dem med kredsløbsforstyrrelser eller hjerteproblemer, mens nogle af CRGP præparaterne ikke påvirker blodkarrene og derfor kan bruges til de patienter. 

Er der medicin, man kan tage, hvis man af den ene eller anden grund ikke må tage triptaner? 

Ja, i interviewet nævner hun Reyvow (Lasmitidan), der endnu ikke er på markedet i Danmark. Stoffet virker ved at hæmme inflammationen i hjernehinden og dermed udviklingen af migræne. 

Noget af det mest interessante ved Reyvow er, at den receptor i hjernen, som den sætter sig på, også er den receptor som triptanerne sætter sig på. 

I modsætning til triptaner sætter Reyvow sig dog ikke på en række andre receptorer, som giver sammentrækninger i karrene. 

Dermed kan Reywow gives til dem med hjertekarsygdomme, der ikke må tage triptaner.  

Hvilke nye enheder indenfor neuromodulation kommer snart?

Relivion er den nyeste på markedet og den (https://www.relivion.com/) stimulerer trigeminus- og occipitalnerven med elektiske impulser. Begge nerver spiller en rolle ved hovedpine og migræne. 

Gammacore og Cefaly er lignende produkter. De er gode at bruge f.eks. ved graviditet eller hvis man tolererer medicin dårligt. De kan bruges både som forebyggelse og behandling. 

Er det muligt at håndtere migræne på en holdbar måde uden medicin? 

Det er lidt sværere, men f.eks. er de enheder til neuromodulation (f.eks. Cefaly) et alternativ til medicinsk behandling. 

Vitamin B2, Q10 og magnesium er andre muligheder. Livsstilsændringer uden at man lægger skylden over på den enkelte, men de fleste kan arbejde med at justere f.eks. deres motionsvaner, at spise regelmæssigt, drikke tilstrækkeligt og at udelukke evt. triggere i kosten. 

Stresshåndtering, meditation og mindfulness er andre medicinfri muligheder. 

Hvordan ser fremtiden ud for forebyggelsen og behandlingen af migræne? 

Der er en fornyet interesse for forskning omkring migræne og de seneste år er udviklingen eksploderet. Der er kommet så mange nye muligheder nu. Der vil altid være noget, der virker på nogen, så giv ikke op. Det handler om at finde den rigtige løsning for den enkelte. 

Ps. De nye CGRP præparater gives til dem med kronisk migræne og som allerede har testet en del medicin uden bedring. Kronisk migræne dækker over, at patienten har hovedpine 15 dage per måned, hvoraf de 8 dage er med migræne over en længere tidsperiode. Da prisen stadig er høj på CGRP medicinen, er det desuden begrænset, hvem der har tilgang til at prøve dem og pt er det kun Hovedpineklinikker, der må udskrive medicinen. Der går dog rygter om, at neurologer kan udskrive f.eks. Aimovog meget snart, men stadig kun til et fåtal. Derfor kan det være en idé at justere på ting i livsstilen og f.eks. ved at arbejde med at optimere kost, søvn eller at håndtere stress og livets udfordringer i det hele tager. Det er blandt andet noget af det, jeg hjælper mine kunder med. Du kommer længst med støtte og du har mulighed for at booke en 30 minutters gratis afklaringssamtale for at se, om vi er et match. Book på www.gittebsk.com/kontakt, så stikker vi hovederne sammen.