Migrænefaser – 3. Hovedpinen

By | Migræne, livskvalitet, Mor med migræne (bog) | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Du kan læse om hhv. den første migrænefase prodome her og den anden aurafasen her.

Den tredje fase er hovedpinen og det er oftest den, der er beskrevet. Den er kendetegnet ved:

  • En borrende eller bankende smerte i hovedet, som regel er smerten halvsidig
  • Kvalme og/eller opkastninger
  • Søvnløshed
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Forstoppet næse
  • Nakkesmerter
  • Kan forværres ved fysisk aktivitet
  • Triste tanker

Hovedpinen varer fra 1-72 timer. Det vil altså sige, at hovedpinen kan stå på i dagevis, hvilket du formodentlig kender til, hvis du selv har migræne.

Hovedpinefasen kan være meget invaliderende. Alt efter hvor kraftige anfald du har. Ofte kommer smerten tilbage f.eks. 24 timer efter, du har behandlet migrænen med en triptan og så kan du om nødvendigt, tage en triptan mere, så du behandler anfaldet én gang til.

Personligt oplever jeg, at medicinen ikke gør en forskel på 3. dagen. Der er det som, migrænen skal rase færdig. Men oftest tager jeg medicin i 2 dage.

Dog er mine anfald markant mildere, men også færre – efter jeg har ændret en del i min livsstil. For eksempel kaster jeg meget sjældent op ved anfald, hvad jeg oftest gjorde tidligere og det er en sand lettelse at slippe for det.

Hvis du vil have nye øjne på din migræne, så kig på mulighederne for et samarbejde med mig her. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du er usikker på, om vi er et match, eller hvis du har andre spørgsmål. Du kan svare på denne mail, så kommer du i kontakt med mig med det samme.

Den sidste migrænefase er postdrome og den kan du blive klogere på her.

Migrænefaser – 2. Aura

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Du kan læse om den første migrænefase prodome eller på dansk før-migræne her.

Den anden fase hedder aura og er kendetegnet ved:

  • Synsforstyrrelser f.eks. i form af zig-zag mønster
  • Midlertidig synssvigt f.eks. i form af blind spots
  • Afasi
  • Lammelser eller en snurrende fornemmelse i dele af kroppen f.eks. hånden eller kinden
  • Følsomhed overfor berøring (også kaldet allodyni).

Aura opstår formodentlig som følge af en kemisk eller elektrisk bølge, der bevæger sig over forskelllige områder i hjernen. For eksempel det område der har med synet at gøre og deraf opstår synsforstyrrelserne.

Aurafasen kommer inden hovedpinen, men kan også komme uden at hovedpinen kommer bagefter. Symptomerne kan minde om en blodprop i hjernen, men oftest varer aurafasen fra omkring en halv time til en time, før symptomerne forsvinder igen.

Har du migræne med aura og hvordan oplever du det?

I bogen Mor med migræne har vi interviewet 8 kvinder med migræne, der repræsenterer forskellige faser i det at stifte familie. Blandt andet har vi interviewet Christina, der fik sit første anfald i graviditeten og hun troede rent faktisk, at hun havde fået en hjerneblødning. Du kan læse et uddrag af interviewet med Christina her.

Hvis du har migræne med aura, anbefales det, at du venter med at tage triptaner, indtil aurafasen er ovre.

Den næste migrænefase er hovedpinen og den kan du blive klogere på her.

Migrænefaser – 1. Før-migræne

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Der er 3 eller 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Den første fase hedder prodome på engelsk og kaldes populært før-migræne på dansk.

Kender du din før-migræne, altså optakten til anfaldet, er du rigtig godt stillet og kan tage din medicin (triptan), så tidligt som muligt i anfaldet. Venter du for længe med at tage medicinen, risikerer du, at anfaldet udvikler sig og bliver sværere at slå ned.

Det er en af fordelene ved at kende din før-migræne.

Har du migræne med aura (synsforstyrrelser, lammelser, afasi mm), anbefales det, at du venter med at tage triptaner, indtil aurafasen er ovre. Du kan læse mere om aurafasen her.

Prodome eller før-migrænen er blandt andet kendetegnet ved:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Øget tissetrang
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritation
  • Muskelstivhed
  • Cravings dvs. lyst til især sødt, salt og fedt

Før-migrænen starter fra få timer før anfaldet, men kan stå på i op til flere dage inden anfaldet.

Hvordan har du det, inden anfaldet går i gang? Prøv at lægge mærke til, om du genkender nogle af symptomerne beskrevet overfor og/eller, om der er andre tegn fra din krop til dig om, at anfaldet er undervejs?

Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte bliver meget hyperaktiv op til et anfald. For eksempel kan jeg rydde en masse op og begynde at bage boller kl. 21 en hverdagsaften. Noget jeg ikke ville gøre ellers… Måske du også oplever det?

Det er som om, at kroppen ved, at nu skal du være effektiv, for snart bliver du lagt ned. Det er i hvert fald min personlige erfaring.

Der er mange der beskriver dette, som en del af postdome fasen (efter-migrænen) også. Når energien vender tilbage, så skal der pludselig ordnes alt muligt på én gang.

Kunsten er så ikke at overgøre det, for så kan anfaldet vende tilbage for fuld skrue. Det kan være en svær balance, eller hvad mener du? Har du fundet er god metode til at økonomisere med din energi? Hvis ja, så del meget gerne i kommentarfeltet under blogindlægget.

Den næste migrænefase er aura og den kan du blive klogere på her.

Vær nysgerrig på din migræne og få det bedre

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Måske er du en af dem, der lukker ørerne, når jeg (eller en anden) foreslår, at du skal være nysgerrig på din migræne og lære den at kende?

Det er forståeligt, da migrænen stjæler din tid og din energi. Måske orker du kun at beskæftige dig med den, når du er tvunget til det.

Det vil sige, når du har anfald, men hånden på hjertet. Det er ikke der, du har overskud til at være nysgerrig på migrænen og ofte kan du slet ikke tænke klart heller…

Men jo bedre du kender din migræne, dens forløb og symptomer, jo bedre bliver du også i stand til at forebygge og behandle den.

Nogle gange skal der dog en hel del til, at du går i gang med at få kigget migrænen efter i sømmene, so to speak.

Det er i høj grad også min egen erfaring. Først da migrænen fik mig lagt ned 16 dage om måneden og jeg samtidig gik ned med stress, begyndte jeg for alvor at kigge den efter i sømmene for at blive klogere på, hvilke mønstre der var uhensigtsmæssige i forhold til min migræne og ikke mindst, hvad jeg selv kunne gøre for at leve på en mere migrænevenlig måde.

Det vil sige på en måde, så jeg forebygger migrænen bedst muligt f.eks. ved at passe min søvn, få drukket nok vand, udelukke mine triggere i kosten og have klare grænser mellem arbejdstid og fritid, som er nogle af de ting, der hjælper mig.

I skrivende stund er antallet af mine migrænedage halveret, så jeg typisk har 6-8 anfald om måneden. Desuden er mine anfald meget mildere end før og kan for det meste behandles med medicin, så jeg kan fungere, selv på de dage.

Måske ved du allerede, hvad der gør din migræne værre og hvad der hjælper dig?

Hvis ja, så er du allerede godt på vej. Og du kan gå videre i din søgen efter, hvilke andre puslespilsbrikker, der kan påvirke din migræne i en positiv retning.

Jeg ser migrænetriggere, altså alt der kan være med til at udløse et anfald som puslespilsbrikker. Dine “brikker” kan f.eks. handle om: ro, pauser, at turde sige nej, at passe på dig selv, at undgå tyramin i kosten, at bevæge dig i løbet af dagen, at tage tingene mere, som de kommer etc.

Triggere er én ting. Symptomer på, at et anfald er undervejs eller i fuld gang noget andet. Et anfald kan deles op i 3 eller 4 faser. Alt efter om du har migræne med eller uden aura.

Migræne er altså meget mere end hovedpine. Det er en neurologisk sygdom, der omfatter en række symptomer, der forekommer i de forskellige faser af migrænens forløb. Det der også kaldes migrænefaser.

Her kan du læse om den første migrænefase. Prodome eller før-migræne, som den også kaldes på dansk. Måske er der nogle symptomer, du kan genkende?

Når du kender migrænens forløb (migrænefaserne), og ved hvilke symptomer der er almindelige, kan du bedre håndtere din migræne og samtidig acceptere, at du har “underlige symptomer” uden at blive bange eller urolig.

Hurtige boller der ikke skal æltes

By | Migræne, Migræne, livskvalitet, Opskrifter | No Comments

Nogle stoffer i kosten kan udløse migræne. Det gælder både naturligt forekommende stoffer som f.eks. tyramin, histamin, octopamin og phenylethylamin, der går under den samlede betegnelse biogene aminer. De findes i lagrede og modnede madvarer, hvor bakteriel nedbrydning har været en del af modningen.

For eksempel er der tyramin i surdej og stærk ost. Men også visse tilsætningsstoffer menes at kunne trigge migræne. Det er især aspartam (E951), citronsyre (E330) og MSG (E621) også kendt som det tredje krydderi, der er kendt for at trigge migræne hos nogle mennesker. Du kan læse meget mere om biogene aminer, tilsætningsstoffer og hvordan de hænger sammen med fødevaremigræne her.

I dag får du en opskrift på boller, der er bagt med gær fremfor surdej, hvilket gør dem migrænevenlige. De er hurtige at røre sammen og dejen skal ikke æltes, men blot røres sammen, inden langtidshævning i køleskab.

Det skal du bruge (12-15 stk.):

8 dl lunkent vand

25 g gær

1 spsk olivenolie

150 g grahamsmel

550 g hvedemel

50 g havregryn

50 g knækkede hvedekerner

1 spsk. salt

Sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager

Sådan gør du:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt olivenolie. Bland grahamsmel, hvedemel, havregryn, knækkede hvedekerner og salt i en anden skål og tilsæt melblandingen lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for tør. Dejen skal røres sammen, ikke æltes og konsistensen skal være som en tyk grød.  Lad dejen hæve i mindst 3 time eller endnu bedre i køleskabet natten over. Form bollerne f.eks. ved at bruge 2 spiseskeer, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med sesamfrø, græskarkerner eller grove saltflager. Bag bollerne ved 200 grader (180 grader i varmluftovn) i ca. 10-12 minutter alt efter bollernes størrelse. Lad bollerne køle af på en rist inden servering. Velbekomme!

TIP: Du kan også bruge andre typer af groft mel. For eksempel rugmel eller fuldkornshvedemel. Vil du skære ned på melet og kalorieindholdet, kan du prøve de blodsukker- og migrænevenlige boller. Opskriften finder du her.

 

 

 

 

Same procedure as last year eller hvad?

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

‘Same procedure as last year, James!’

Måske du også så 90 års fødselsdagen nytårsaften? Nogle af vores venner insisterer på at se den og den er jo også meget sjov. Alt skal være, som det plejer. James skvatter over isbjørneskindet og alt det der 😉

Hvert år ved denne tid er det også tid til nytårsforsæt. I 2017 skal du i form, tabe dig (naturligvis ved at undgå kulhydrater, sukker, gluten og mælk), du skal holde op med at ryge og lade være med at være så meget på Facebook. Eller hvad?

Hvad plejer der at ske med dine kortsigtede planer, der skal fikse alt på den halve tid. Indrømmet, de holder ikke i det lange løb. Jeg ved det fra mig selv, for jeg er også kun et menneske!

For præcis et år siden skrev jeg et blogindlæg om netop det med januar måned og nytårsforsæt. Du kan læse det her i sin fulde længde.

diet-695723_1920

Hvad med at udfordre dig selv og tænke langsigtet? Hvis de tidligere kure ikke virkede, hvad er chancen så for, at den næste gør?

Er du klar til en anden og mere realistisk tilgang til vægttab eller vil du blot leve sundere, så er små skridt metoden måske vejen frem for dig?

– Ved at justere på mindre ting i mine vaner, har jeg fået mere energi. Jeg er ikke hundesulten om eftermiddagen og jeg taber mig lige så stille og roligt. Samtalerne holder mig til ilden og jeg får mange gode tips til mindre ændringer henad vejen. Det er en meget rolig, men samtidig spændende proces, hvor jeg føler, at jeg kan holde det, jeg lover mig selv.

Sanne

path-930139_1280

Og forresten, nej jeg har ikke noget nytårsforsæt for 2017, men jeg har sat en intention. Altså en ting jeg gerne vil arbejde med og det er mere bevægelse. Vi skal til USA til sommer blandt andet for at vandre og der gider jeg ikke at være en slapsvans, så er det sagt. Så det bliver flere gåture og yoga, ting som jeg holder af og som jeg får gjort, når først det sættes i system. Hvad er din intention for 2017?

Ps. Indlægget hedder fra slankekur til slankekurs. En slankekur foregår i en begrænset periode, mens en slankekurs er en retning du udstikker, som du så følger langsigtet. En kurs. Du bevæger dig i den retning du ønsker med små konkrete ændringer. Det der også hedder små skridt. Du kan læse mere om små skridt her.

Får du migræne af noget, du spiser eller drikker?

By | Migræne, livskvalitet | No Comments

Hej igen!
Jeg har udtalt mig til nyhedsbureauet Ritzau og 3 netaviser valgte at bringe artiklen om kost, hovedpine og migræne i går. Det var henholdsvis BT, Metroxpress og avisen.dk artiklen var i.

Her får du links til de tre aviser (artiklen er den samme i alle 3):

http://www.bt.dk/forbrug/chokolade-og-ost-kan-give-hovedpine

http://www.avisen.dk/ost-og-chokolade-kan-give-hovedpine_40…

http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/25889887

Jeg ville gerne have fokus på, hvad man kan gøre i stedet, når der er noget i kosten, der trigger, men det var ikke den vinkel, som journalisten valgte. Viden om, hvad der kan trigge i kosten, er det første skridt til at undersøge, om du reagerer på noget, du spiser eller drikker. Så på den måde, er det en rigtig god start! Der er dog mange madvarer, der kan trigge. Det er ikke kun dem, der er nævnt i artiklen.

Det er relativt nyt, at læger – i dette tilfælde Messoud Ashina fra Dansk Hovedpine Center, godtager at kosten kan spille en rolle. Der findes en del videnskabelige artikler på området, men det er ikke lige så attraktivt at forske i som medicin, så vi kan sagtens blive klogere på området. Der findes evidens (bevis), når det gælder de kemiske stoffer tyramin og phenylethyalmin. Det er også kendt, at blandt andet aspartam og citronsyre (E330) kan give migræne hos nogle.

Sådan gør du, når du vil afprøve noget i din kost

Når du undersøger, om du får migræne af noget du spiser eller drikker, så er det vigtigt at klarlægge, hvad du reagerer på. Det kan du kun finde ud af ved at prøve dig frem ved at udelukke – det du nu vil teste – i en periode på mindst 14 dage.

Sørg for at være grundig, mens du tester. Spiser du bare en fødevare, som indeholder en af dine triggere f.eks. tyramin, så risikerer du at få migræne.

I den periode tager du højde for andre triggere også i din vurdering af, om det er noget i kosten du får migræne af. Er du presset, har menstruation og er træt f.eks., så er du mere følsom overfor at få anfald. Mængden af triggere har nemlig en betydning. 

Oplever du en bedring ved at udelukke f.eks. tyramin, så er tyramin måske en trigger. Er du i tvivl kan du teste i en lidt længere periode og så prøve at spise noget med tyramin og se, hvad der sker (f.eks. stærk ost).

Fokus er nu på løsningen, hvis tyramin er en trigger. Hvad kan du spise eller drikke i stedet for, så du reducerer styrken og hyppigheden af dine anfald?

Et særligt tilbud

Jeg kan hjælpe dig med at kortlægge, hvad du reagerer på og hvad du i så fald kan erstatte det med i kosten. Det kan også være, at du opdager, at kosten ikke har betydning for din migræne. Så er du blevet klogere på det. Du ved det ikke, inden du har givet det et seriøst forsøg. Hvad er det værste, der kan ske? 

Jeg arbejder med vejledning indenfor områder relateret til livsstil og migræne. Det kan være i forhold til kost, motion, stress, overforbrug af medicin, accept, selvomsorg, smertehåndtering, søvn etc. Du kan i samarbejde med mig få et overblik over, hvad der påvirker din personlige migræne og hvad du kan gøre for at forebygge og/eller reducere dine anfald. Tænk, hvis du kunne få mildere eller færre anfald!

Kontakt mig meget gerne, hvis du er klar til at finde ud af, om kosten er en af dine triggere.

Mange hilsner Gitte

PS. Der står migræne-tryggere i artiklen, der skal selvfølgelig stå migrænetriggere.