Skip to main content
Monthly Archives

november 2019

Sundere banankage

By Migræne, livskvalitet

Er du kagesulten?

Her får du opskriften på en sundere version af banankage og jeg lover dig, den er god!

Der er skåret lidt ned for mængden af sukker og så er der tilføjet græsk yoghurt for at give syrlighed. Og så er der jo frugt i 😉

Bananer indeholder både histamin og tyramin, men indholdet er mindre i modne bananer frem for overmodne. Skær evt. brune pletter fra i den migrænevenlige version.

Hvis du ved, at banan er en trigger for dig, kan du bage æbletærten med flødeskum i stedet.

Det skal du bruge (8-10 stykker)

4 æg

200 g sukker

1 tsk. vaniljesukker eller vaniljepulver

150 g hvedemel

50 g mandelmel (har du ikke mandelmel, så brug hvedemel)*

1 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

100 g smør (smeltet og afkølet)

50 g græsk yoghurt (2% fedt)

300 g bananer (2-3 bananer)

6 valnødder eller andet til pynt*

*Mandelmel og valnødder kan give migræne p.g.a. allergi og højt histaminindhold, udelad og brug hvedemel i stedet, hvis det er et issue for dig.

Sådan gør du:

Pisk æg, sukker og vaniljesukker/vaniljepulver luftigt. Det tager omkring 5 minutter med en håndmixer.

Vej de tørre dele af (hvedemel, evt. mandelmel, salt og bagepulver). Bland dem let og sigt dem ned i æggemassen.

Vend nu de moste bananer, smeltet smør og græsk yoghurt ned i dejen.

Dejen kommes i en smurt springform (22 cm) og bages ved 180 grader (160 grader varmluft) i omkring 50-60 minutter.

Når der er 10 minutter tilbage af bagetiden, kommes valnødderne* på og bages med, til kagen er færdig.

Velbekomme!

Ps. Hvis du er interesseret i flere opskrifter, der er justeret og lavet i en sundere version, så kig dig omkring på bloggen og følg gerne med på Facebook og Instagram, hvor jeg deler flere idéer til sundere livsstil og bæredygtig sundhed i en migrænevenlig version.

Jeg har fået ro og redskaber til at fokusere og prioritere

By Migræne, livskvalitet

Før var Dorte ofte nervøs, når hun skulle spise. For hvad nu hvis det var noget i kosten, der betød mange dage med hovedpine og migræne hver måned?

Desuden ville Dorte gerne tabe sig, men havde ikke overskud til det p.g.a. mange hovedpinedage.

Her får får du hendes oplevelse af forløbet og de erfaringer hun fik med sig undervejs – og som hun nu kan arbejde videre med.

Tak for et meget givende samarbejde Dorte!

Hvorfor valgte du at gå i et forløb hos mig?

Jeg søgte en diætist i forbindelse med vægttab, og jeg søgte én der også havde evt. migrænetriggere i kosten for øje.

Efter at have fået kontakten til dig, var det hurtigt klart, at du besad alle de kvalifikationer, som jeg ledte efter – til at hjælpe med både vægttab OG ikke mindst migrænen.

Hvad ønskede du at få ud af forløbet? 

Til at starte med var det p.g.a. et ønsket vægttab. Jeg havde dog hele tiden haft det sådan, at jeg i første omgang gerne ville være “rask”, så kunne vægttabet måske komme senere. 

Jeg havde selv læst mig frem til, at der var MANGE ting i kosten, der kunne have indflydelse på migrænen og jeg søgte noget viden (og også ro) omkring dette.  

Hvad har været din største indsigt undervejs? 

Det har helt sikkert været omkring kosten og om alle de madvarer, der kan være triggere. Da jeg startede hos dig, havde jeg selv læst en masse og var meget forvirret omkring det hele.

Du fik mig fra starten, til at glemme alle mine egne lister med madvarer jeg helst skulle undgå, og holde mig til migræne-diæten (eller hvad vi kalder den ?).

Så det gav helt sikkert en ro og fik mig til bedre at kunne fokusere på det, jeg skulle. Det er selvfølgelig også en vigtig viden, at vi ikke fandt frem til noget i kosten der med sikkerhed triggede min migræne og det er jo bestemt vigtig viden for mig i dag!

Hvordan har du det nu i forhold til, da du startede på forløbet hos mig? 

Jeg er mere rolig vil jeg sige – Du har helt sikkert fået sat tanker i gang (også omkring stress, ro, livskvalitet, prioriteringer m.m.), og efter at have fået lidt mere styr på hovedet, er jeg begyndt at kunne fokusere på vægttabet.

Jeg har stadig mange dage med hovedpine/migræne, men jeg føler, at jeg er blevet lidt klogere på den, og jeg har bl.a. lært, at det er HELT OKAY at “trække stikket” engang imellem.

Migræne-diæten er listen med migrænevenlig mad, dvs. mad der ikke er kendt for at trigge migræne, som som Dorte tog udgangspunkt i, da hun testede, om kosten var et issue for hende.

Vil du have nye øjne på din migræne, så book din tid HER. Coachingen foregår online eller per telefon, så du kan få hjælp uanset, hvor du bor.

Boller i karry (med mere grønt)

By Bæredygtig sundhed

Den klassiske mormormad indeholder ikke mange grøntsager, men vil du leve sundere f.eks. ved at spise mere grønt, så har jeg her lavet en variant af boller i karry, der opfylder dette.

Jeg har brugt kyllingefars til kødbollerne, der er mere magert end hakket kalv og flæsk. Til gengæld er der kokosmælk i saucen for smagens skyld, men du kan altid eksperimentere med at bruge minimælk i stedet, hvis du vil.

Saucen er ikke oplagt at lave i en migrænevenlig version, da en del af ingredienserne kan trigge migræne. Jeg har sat en * ud for de ingredienser, der kan trigge.

Vil du have migrænevenlig aftensmad, kan du i stedet stege kødbollerne som frikadeller og servere kartofler og en grøn salat til.

Eller bruge en af opskrifterne fra bogen “Mor med migræne“.

Det er til gengæld oplagt at lave en stor portion, nu du er i gang og fryse ned til underskuds- eller travle dage. Bare du husker at varme saucen forsigtigt op, da kokosmælken ellers skiller.

Det skal du bruge (4 personer)

Kødboller:

400 g hakket kyllingekød

1 tsk. salt

1 æg

2 spsk. havregryn

1 dl mælk eller vand

1 tsk. spidskommen

En håndfuld revne grøntsager f.eks. pastinak eller squash

Karrysauce:

1 spsk. olie

1 lille løg*

1-2 fed hvidløg*

1 spsk. karry (eller mere/mindre alt efter, hvor stærkt du kan lide det) *

1 spsk. friskrevet ingefær*

1 tsk. gurkemeje

En knivspids chiliflakes*

1 skrællet og revet æble

2 revne gulerødder

1/2 revet squash eller 2 revne pastinakker

1 rød peberfrugt i små tern

1 dl vand

1 tsk. grøntsagsfond (jeg bruger den fra Touch of Taste)*

1 dåse flåede tomater*

1 dåse kokosmælk (gerne light)*

Salt, peber og evt. mere karry*

Sådan gør du:

Kødboller

Rør kyllingekødet med salt og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile i køleskabet, mens du laver saucen.

Karrysauce:

Pil og hak løg og hvidløg fint. Skræl og riv ingefæren. Skræl og riv gulerødder, æble og squash/pastinak. Skær peberfrugten i små tern.

Svits løg, hvidløg, ingefær og karry i olien ved relavtivt høj varme. Hold øje, så det ikke brænder på. Tilsæt nu æble, gulerødder, squash/pastinak og en dl vand. Lad det simre ca. 5 minutter og tilsæt så gurkemeje, chiliflakes, grøntsagsfond, tomater og kokosmælk.

Lad saucen simre i minimum 30 minutter og lad den køle let af. Blend saucen ensartet med en stavblender og smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Kog kødbollerne direkte i saucen, så får de en masse smag. De er færdige, når de popper op. Det tager ca. 5-6 minutter ved middel varme. Det er vigtigt, at saucen ikke koger, for så skiller kokosmælken.

Server med fulkornsris og evt. en grøn salat.

Hvem skal du invitere på boller i karry i den nærmeste fremtid?