Vil du bage en lækker æbletærte i weekenden, så har du en opskrift lige her. Opskriften er fra bogen ‘Mad der ikke giver migræne’ af Anne Bülow-Olsen og Jesper Vinding. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2012.

Der er udelukkende migrænevenlige ingredienser i tærten, når du bruger økologiske æbler. Nogle får migræne af sprøjtemidler, derfor anbefales økologisk frugt.

Ingredienser (8 personer):

150 g smør

120 g sukker

2 hele æg

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

3-4 spiseæbler

2 tsk. kanel

2 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Smelt smørret. Rør det godt med sukker og tilsæt æggene.

Bland mel og bagepulver og rør det i blandingen.

Hæld dejen i en smurt tærteform (22 cm).

Skræl æblerne og skær dem i både. Læg bådene i et pænt mønster på kagen. Drys med kanel og sukker.

Bag kagen ved 175 grader (150 grader varmluft) i ca. 40 minutter. Prik i kagen med en gaffel inden den tages ud for at sikre, at kagen er gennembagt.

Kagen serveres med flødeskum.

Velbekomme!

 

 

 

 

Leave a Reply