I bogen ‘Migræne, når du får børn’ interviewer vi en række kvinder og nogle pårørende om livet med migræne. I dag får du et uddrag af interviewet med Christina Claudi Jensen. Hun er 32 år, og fik sit første migræneanfald, da hun ventede sit første barn. Christina er mor til to piger på 10 og 12 år og bor sammen med sin mand.

Navn: Christina Claudi Jensen

Alder: 32 år

Antal børn: 2 piger, på 10 og 12 år. De har begge migræne.

Partner (ja/nej): Ja

Hvilken type migræne har du? (Aura/uden aura/andet): Migræne med aura.

Hvor længe har du haft migræne?

I omkring 13 år fik det i forbindelse med graviditet, har måske haft det som barn, men det er jeg ikke sikker på.

Hvor mange anfald har du typisk om måneden?

Normalt har jeg 1-2 anfald om året. Sidste år havde jeg en periode, hvor det kom i forbindelse med træning. Der fik jeg 2 anfald om måneden i en periode på 9 måneder. Det var styrketræning, der udløste det i første omgang. Så stoppede jeg med vægte og trænede på crosstrainer og fik altså også migræne af det. I maj sidste år havde jeg et anfald, og så et for en måneds tid siden.

Hvor kraftige er dine anfald?

Auraen er helt klart det værste, hovedpinen er der jo. Den er dunkende og pressende, men ikke være end, at jeg godt kan bevæge mig rundt. Jeg behøver ikke at ligge i et mørkt stille rum, så smerterne er til at holde ud. Og de kan for det meste tages med Treo eller Panodil zapp. En sjælden gang imellem kommer der kvalme, og nogle gange kaster jeg op. Kvalmen kommer nogle gange på dagen og indimellem også dagen efter. Auraadvarslerne varer op til halvanden time for mit vedkommende. Jeg kommer flere aurasymtomer igennem. Det starter med et zig zag mønster foran øjnene eller en blind plet, hvor synet forsvinder der. Noget nyt der varer ganske kort er synsforstyrrelser, der gør, at jeg føler, jeg er inde i en tegnefilm. Det kommer ofte først og så zig zag mønstret. Hvis jeg er rigtig heldig, stopper det ved zig zag mønstret. Efter det får jeg afasi, dvs. jeg forstår godt, hvad der bliver sagt, men jeg kan ikke gentage noget eller svare. Derefter begynder min hånd at sove, den bliver følelsesløs og den følelse går videre op i armen og op i halvdelen af næsen og tungen, der så også føles, som om de dele sover. Første gang jeg fik det blev jeg virkelig bange og tænkte “nu dør jeg”, jeg troede simpelthen, at jeg havde fået en hjerneblødning.

Hvilken medicin tager du? (Forebyggende, håndkøbs- og anfaldsmedicin)

Treo og Panodil Zapp ved anfald og så får jeg propanolol, der er en betablokker. Jeg får en ret lav dosis, og det virker for mig. Og så drikker jeg ingefærshot hver dag. Det begyndte jeg på i maj sidste år, og så tager jeg magnesium. Jeg får faktisk også beroligende medicin Apozepam, kun ved migræneanfald. Så det tager jeg, når anfaldet starter sammen med en Treo, og så drikker jeg en cola. Normalt drikker jeg aldrig cola. Jeg har altid en cola med i tasken til, hvis jeg skulle få anfald. Jeg får egentlig den beroligende, da jeg ikke tåler koffein. Den kombi virker, hvis jeg er hurtig til at få taget det. Jeg skal tage det i opløbet, når jeg mærker det mindste med synet.

Hvordan vil du beskrive din migræne?

Mens det står på, siger jeg til mig selv “det er migræne”, men det er som om, der sidder en djævel på den ene skulder og siger “det holder aldrig op”. Der er ligesom 2 udgaver af én. Én uden migræne og én med. Jeg speedsnakker uden et anfald for ligesom at bevare kontrollen, mens aurasymptomerne står på. Jeg får også angst ved hver eneste anfald. Angsten for at få næste anfald, er det værste ved migrænen. Jeg er bange, men jeg er heldigvis kommet dertil, hvor jeg har lært at sige “kommer det, så kommer det”. Jeg har fundet ud af, at koffein og nikotin er triggere for mig og jeg er ryger. Muskelspændinger i nakken kan også trigge det. Så i perioder med mange muskelspændinger, især i nakken, så er jeg mere følsom overfor rygningen og det kan betyde, at jeg får anfald.

Oplevede du en forværring/forbedring/stilstand af migrænen i din graviditet?  

En forværring fra omkring 20. uge. Det første anfald kan jeg huske, som var det i går.   Jeg sad inde i stuen og følte, at jeg blev blændet og havde en stor lyserød plet foran det ene øje og jeg vidste, at jeg ikke var blevet blændet. Så kom zig zag mønstret og jeg ringede til lægen helt panisk. Han sagde, at jeg skulle bare slappe af, og jeg kunne få en tid senere. Jeg sagde, han blev nødt til at tage mig seriøst, for jeg troede, jeg havde fået en hjerneblødning. Hvad skulle jeg tro, jeg havde jo ikke prøvet det før… Så forsvandt synsforstyrrelserne, og jeg gik ud for at ryge. Ja, jeg røg også, mens jeg var gravid. Derefter begyndte hånden at sove. Jeg kastede også op. Jeg kom så til lægen senere på dagen, og fik faktisk noget migrænemedicin. Det var så det første anfald, det andet anfald kom nogle timer efter fødslen.

Hvilke forholdsregler eller aftaler har du med din partner i forhold til familielivet med migræne?

Mens anfaldet står på, og jeg har afasi, så skal min mand være der til at sige, hvad tingene hedder.Hvis han ikke er hjemme, så ringer jeg f.eks. til min storebror, og så taler jeg med ham undervejs. Jeg har fået det engang imellem, mens jeg har været alene med pigerne og der har jeg sagt “nu bliver jeg mærkelig, I ved, det går over igen”. De har selv migræne, og ved efterhånden, hvad det handler om.

Jeg bliver så utrolig træt bagefter og så kan jeg sove, mens min mand passer børnene. Sidste år skulle vi på Bakken og så fik jeg anfald, mens vi var der. Jeg ville ikke skuffe pigerne med, at vi skulle tage hjem, så jeg stod igennem det. Jeg var der bare. Vi var flere afsted, så der var selvfølgelig nogen, der passede på dem, men det var så ærgerligt, at det lige kom den dag. Det kan være svært at håndtere, når man er ude. Jeg panikker mere derhjemme, fordi jeg føler, at jeg skal holde facaden oppe. Min mor er alkoholiker og jeg vil ikke have, at folk skal glo på mig og mine børn bliver pinlige over mig.

Hvordan kan du spørge om hjælp, når du får anfald?

Det vigtigste er, at jeg ikke er alene. Sker det, så ringer jeg enten til min mand eller min storebror. Jeg vil have den sikkerhed, at nogen taler med mig. Det gør mig rolig, at nogen ved, at jeg kan få brug for hjælp.

Har du nogen gode råd eller tips, som du har haft glæde af og som du vil give videre til andre?

Kiropraktor hjælper mig, og jeg ”knækker” også min nakke dagligt, hvis det spænder meget i kraniekanten, så risikerer jeg at få migræne. Jeg laver også nakkeøvelser hver aften for at bedre det. Det hjælper mig også med ingefærshots. Jeg råder altid folk til at kigge på deres kaffeindtag. Nu drikker jeg selv koffeinfri kaffe, jeg ryger så stadig, og er usikker på, om det er koffein eller nikotin, for jeg ryger jo stadig.

Vær ærlig omkring migrænen. At du er bange for det eller at det fylder meget. Jeg fortæller det i nye sammenhænge f.eks. på en ny arbejdsplads, så de ved, at hvis jeg pludselig får afasi og vrøvler, så er det derfor.

 

 

 

 

 

Leave a Reply